Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

505 VANDET. 506 der sig i Løbet af faa Øieblikke en tynd Is- skorpe overalt. Isen er imidlertid koldere og lettere end Vandet, saa at den flyder paa Over- fladen og gjor Tjeneste som et Dække, der be- skytter det forholdsvis varme og tunge Vand derunder mod at afkøles. Selv under den stræn- g'este Vinter dannes der derfor kun et tyndt øvre Lag Is, som tjener baade til Nytte og Prydelse. Naar dens Tid er forbi, smelter den hurtigt og forsvinder for den livgivende Paavirkning af Vaarens forste varme Dage. Ogsaa i en anden Henseende danner Vandet en Undtagelse og er derved paa en beundringsværdig Maade tilpasset for de mange Øiemed, som det er udseet til at tjene. Hvad Videnskabsmanden kalder »Varmefylden« er nem- lig' meget høit hos Vandet. Vandet har en større Varmefylde end et hvilket som helst andet kjendt, homogent (ublandet) Stof, og- vi skulle nu see paa hvilken Maade denne Egen- skab kan gjøre Vandet saa nyttigt for os. Hvad Udtrykket Varmefylde betyder, vil man lettest forstaa, naar vi sige, at det henfø- res til den Varmegrad, til hvilken en vis given Mængde af et Stof forhøies, naar der tilføres samme en vis Varmemængde. Varmens Indvirk- ning er nemlig i denne Henseende ikke lige for alle Stoffer, eller, som man pleier at udtrykke sig-, Varmefylden er forskjellig for forskjellige Legemer. Naar vi f. Ex. tage 500 Gram Vand og 500 Gram Kvægsølv samt tilføre begge nøj- agtigt lige megen Varme, ville vi linde, at me- dens begge Stoffer naturligvis have forøget de- res Varmegrad, har Kvægsølvet gjort dette i langt høiere Grad end Vandet. Hvis begge Stoffer ved Forsøgets Begyndelse ere 1° varme, og vi tilføre den Varmemængde, som formaar at forøge Vandets Varmegrad med 10 og altsaa vil bringe dettes Varmegrad op til 2°, saa bli- ver Kvægsølvet af nøiagtigt den samme Varme- mængde opvarmet 30,os Grader, d. v. s. til 31,03° C. Kvægsølvet er derfor meget lettere at opvarme end Vandet, og dette Forhold ud- trykkes paa det videnskabelige Sprog ved at sige, at Kvægsølvets Varmefylde er lavere end Van- dets, i hvilken Henseende Kvægsølvet, som nylig nævnt, stemmer overens med alle andre, hidtil bekjendte Stoffer. Vandets meget store Varmefylde er til stor Nytte for os i forskjellige Henseender. Hvis vi saaledes her i Danmark havde Vandet, der om- slutter vore Kyster, erstattet af et Hav af Kvæg- sølv eller af en anden Vædske med en lignende ringe Varmefylde, vilde vort Klima have en ganske anden Beskaffenhed, end det nu har. En Vædske uied en ringe Varmefylde er let at opvarme og let at afkole, saa at vort Kvægsølvhav hurtigt vilde opvarmes meget af Sommersolen, og dette uden at indsuge megen Varme. Heraf vilde Følgen blive, at Luften, hvis Varmegrad, er betinget af de omgivende Haves, vilde blive uudholdeligt varm. Og paa en anden Aarstid, naar Solen var- mede mindre stærkt, og Vinterens Vinde be- gyndte at blæse, vilde Kvægsølvhavet snart af- køles og Luftstrøm mene ligeledes. Vort Klima vilde (lerfor blive meget foranderligt og være underkastet store og pludselige Omskiftninger af Hede til Kulde og omvendt. Om Sommeren vilde det være overniaade varmt og om Vinteren forfær- deligt koldt. Hav' og Vand umuliggjør nu saa- danne yderligt store Forandringer. Naar en straalende Sommersol brænder paa vore Kyster, indsuges en overordenligt stor Varmemængde af del omgivende Vand, uden at dette derfor bli- ver meget varmere, og Luften holdes derfor hele Tiden forholdsvis kold. Naar paa den an- den Side Kulden under Form af Vintervinde kommer med i Spillet, bevarer Havet sin Varme i lang Tid og holder samtidigt Luften nogen- lunde varm. Saaledes er det ogsaa paa Grund af Vandets store Varmefylde, at vort Øklima er i en saa væsenlig Grad mildere end andre Lan- des Fastlandsklimaer under forøvrigt samme For- hold, saaledes som Bredegrad, Høide over Ha- vets Overflade o. s. v. Ogsaa i en anden Henseende gjør denne værdifulde Egenskab Vandet nyttigt for os, nemlig som kølende Middel. Vi vide, at intet kan afkole os hurtigere og1 fuldstændigere end Vand, hvad enten dette anvendes som et indre eller et ydre Middel; og at denne Evne beror paa dets store Varmefylde, behover neppe at til- føies. Vi have allerede seet, at Vandet udvider sig-, naar det afkøles nedenfor et vist Punkt (4- 4° C.); og- idet det gaar over til Is, udvi- der det sig endnu mere, til en Udstrækning af en Ellevtedel over sit Rumfang, saa at 11 Rum- fang Vand danne 12 Rumfang Is. Denne Ud- videlse, som er en Følge af Forandringen fra flydende til fast Form, foregaar med næsten uimodstaaelig Kraft. Stærke Jernflasker spræn- ges med Lethed deraf og, for at tage ct Exem- pel, der ligger nær ved Haanden, ligesaa Vand- ledningsrørene til vore Huse, hvilke undertiden springe i Stykker i ualmindeligt stærke Frost- nætter. Denne Kraft er et af de vigtigste Mid- ler til Splintringen af Klipper og Sønderdelin- gen af vore Jordlag-. Denne vigtige Proces frembringes derved, at Vandet om Sommeren trænger ind i Sprækker og Hulheder i Stenene, hvor Vinterens Kulde fryser det til Is, hvorved