Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
509 VANDET. 510 som et uopløseligt Bundfald eller en hvid Uklar- hed, og Vandet bliver blødere. Nu gaar den luftformige Kulsyre let bort, naar Vandet faar Lov til at staa nogen Tid i Luften, eller endnu lettere og fuldstændigere ved et Oiebliks Kog- ning. Resultatet bliver saaledes, at man kun behøver at bringe det haarde Vand i Kog for at faa det blødere. Fældstændigt blødt bliver det dog neppe, fordi Kildevand i mange Tilfælde foruden den kulsure Kalk indeholder en større eller mindre Mængde svovlsur Kalk eller Gips. Et øiensynligt Bevis for Sandheden heraf have vi hver Morgen i vor Vandkaraffel. Den blev fyldt om Aftenen med friskt Kildevand og har staaet ubedækket Natten over. Vi iagttage strax, at den indeholder en Mængde Luftblærer, som liave fæstet sig ved Siderne, og vel nær- mere Betragtning finde vi tillige, at der har af- sat sig en tynd Hinde paa Bunden. Er Karaf- felen bleven brugt temmelig længe uden at være bleven godt renset hver Dag, er denne Hinde temmelig tydelig. Luftblærerne ere intet Andet end Kulsyre, og den største Del af Bundfaldet bestaar af kulsur Kalk, som udfældes samtidigt med, at Kulsyren gaar bort fra Vandet. Dette sidste har om Morgenen en doven Smag, der ligner Damvands. For at faa Karaffelen aldeles ren, er det bedst at tilsætte lidt fortyndet Salt- syre eller Eddike, da Syren opløser den kulsure Kalk under Brusning, d. v. s. Udvikling af Kul- syre. Undersøger man nøiagtigt den saaledes erholdte Opløsning, vil man finde, at den inde- holder Kalk. Det er næsten overflødigt at tale om Van- dets Nytte; denne er kjendt og skattet af Alle. I enhver af sine tre Tilstandsformer er dette vig- tige Stof til uberegnelig Velsignelse for Menne- skeslægten fra et sanitært og økonomisk lige saa vel som fra et medicinsk og rent videnska- beligt Synspunkt. I hvilken Udstrækning- Is nu for Tiden an- vendes i det daglige Liv som Nødvendighedsvare eller Luxusartikel, kan man forestille sig, naar nian hører, at der alene i London bruges ikke mindre end 100,000 Tons til disse -Øiemed i Løbet af Sommermaanederne; dette er dog ube- tydeligt mod Forbruget i New-York, hvor det hvert Aar løber op indtil GOO,000 Tons. I det engelske Underhus’ Forfriskningslokale bruges der i Løbet af en eneste Nat ikke mindre end 1 Ton Is »med en i Sandhed prisværdig Stræ- ben efter at moderere den Hede, som ofte foles, og som udvikles af nogle af de mest ildfulde Lovgivere«, I Vandet besidde vi ikke alene et umaade- ligt stort Forraadskammer, opfyldt af et ubereg- neligt Antal spiselige Væsener, men ogsaa den fortræffeligste Landevei mellem vidt skilte Egne, som ikke med Lethed vilde kunne bringes i For- bindelse med hverandre ved andre Midler. Sovandet virker desuden som et uhyre Des- infektionsapparat, som optager en Mængde Affalds- stoffer fra Landet og ikke alene optager dem, men forandrer og kemisk forarbeider dem, saa at det uskadeliggjør hvad der paa Landet sikkert vilde blive i høieste Grad usundt og farligt. Van- det er derfor paa Grund af sin store Opløsnings- evne et uvurderligt Rensningsmiddel, som ikke vilde kunne erstattes af noget af de andre Stof- fer, vi nu kjende. Men Vandet er ikke alene til umaadelig Nytte i Naturen; det bidrager ogsaa i væsentlig Grad til at fremkalde Skjønhed i Naturen. De paa mange Maader i deres Form og Udseende skiftende Skymasser og den pragtfuldt farvede Regnbue, som man ikke kan betragte uden med Følelser af Beundring, ere Virkninger af Sollyset paa Vand- dampene, og vi vide alle, hvor meget et Land- skabs Skjønhed afhænger af den Virkning, som frembringes af Vandet, livad enten dette er i Form af den klare, speilende Sø, den sagte ris- lende Bæk, det brusende Vandfald eller dette »Billede af Evigheden«, det mørke, blinkende Ocean. I Vandets tredie Form, d. v. s. den luft- formige Tilstand, repræsenterer det ligeledes en Kraft af stor Nytte; man behøver kun at nævne Ordet »Damp« for at erindre, hvor meget vi have Vanddampen at takke for. Det er denne Kæmpekraft, som muliggjør de fleste af vor Tids storartede Opfindelser paa de fleste Omraader. Med den første Dampmaskines Arbeide beg-ynder, kan man sige, »de store Opdagelsers Tidsalder«. Ved Hjælp af denne Kraft flytte vi umaadeligt store Jernblokke, som veie Tusinder af Tons, fra den ene Verdensdel til den anden, og med samme Kraft flytte vi os selv paa Jernbanerne hurtigere end den flinkeste Væddeløbshest. 80 Tons Kanoner og Staalpenne forfærdiges ved Hjælp af samme Kraft, der driver Bomuldsspin- derier og Bogtrykkerpresser, Dampskibe og' Valse- værker, og som ikke alene kan afmeie Markerne og tærske Sæden, men ogsaa male vort Mel og bage vort Brød. (Oversat af S. Mørk Hansen.)