Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
509
VANDET.
510
som et uopløseligt Bundfald eller en hvid Uklar-
hed, og Vandet bliver blødere. Nu gaar den
luftformige Kulsyre let bort, naar Vandet faar
Lov til at staa nogen Tid i Luften, eller endnu
lettere og fuldstændigere ved et Oiebliks Kog-
ning. Resultatet bliver saaledes, at man kun
behøver at bringe det haarde Vand i Kog for
at faa det blødere. Fældstændigt blødt bliver
det dog neppe, fordi Kildevand i mange Tilfælde
foruden den kulsure Kalk indeholder en større
eller mindre Mængde svovlsur Kalk eller Gips.
Et øiensynligt Bevis for Sandheden heraf
have vi hver Morgen i vor Vandkaraffel. Den
blev fyldt om Aftenen med friskt Kildevand og
har staaet ubedækket Natten over. Vi iagttage
strax, at den indeholder en Mængde Luftblærer,
som liave fæstet sig ved Siderne, og vel nær-
mere Betragtning finde vi tillige, at der har af-
sat sig en tynd Hinde paa Bunden. Er Karaf-
felen bleven brugt temmelig længe uden at være
bleven godt renset hver Dag, er denne Hinde
temmelig tydelig. Luftblærerne ere intet Andet
end Kulsyre, og den største Del af Bundfaldet
bestaar af kulsur Kalk, som udfældes samtidigt
med, at Kulsyren gaar bort fra Vandet. Dette
sidste har om Morgenen en doven Smag, der
ligner Damvands. For at faa Karaffelen aldeles
ren, er det bedst at tilsætte lidt fortyndet Salt-
syre eller Eddike, da Syren opløser den kulsure
Kalk under Brusning, d. v. s. Udvikling af Kul-
syre. Undersøger man nøiagtigt den saaledes
erholdte Opløsning, vil man finde, at den inde-
holder Kalk.
Det er næsten overflødigt at tale om Van-
dets Nytte; denne er kjendt og skattet af Alle.
I enhver af sine tre Tilstandsformer er dette vig-
tige Stof til uberegnelig Velsignelse for Menne-
skeslægten fra et sanitært og økonomisk lige
saa vel som fra et medicinsk og rent videnska-
beligt Synspunkt.
I hvilken Udstrækning- Is nu for Tiden an-
vendes i det daglige Liv som Nødvendighedsvare
eller Luxusartikel, kan man forestille sig, naar
nian hører, at der alene i London bruges ikke
mindre end 100,000 Tons til disse -Øiemed i
Løbet af Sommermaanederne; dette er dog ube-
tydeligt mod Forbruget i New-York, hvor det
hvert Aar løber op indtil GOO,000 Tons. I det
engelske Underhus’ Forfriskningslokale bruges
der i Løbet af en eneste Nat ikke mindre end
1 Ton Is »med en i Sandhed prisværdig Stræ-
ben efter at moderere den Hede, som ofte foles,
og som udvikles af nogle af de mest ildfulde
Lovgivere«,
I Vandet besidde vi ikke alene et umaade-
ligt stort Forraadskammer, opfyldt af et ubereg-
neligt Antal spiselige Væsener, men ogsaa den
fortræffeligste Landevei mellem vidt skilte Egne,
som ikke med Lethed vilde kunne bringes i For-
bindelse med hverandre ved andre Midler.
Sovandet virker desuden som et uhyre Des-
infektionsapparat, som optager en Mængde Affalds-
stoffer fra Landet og ikke alene optager dem, men
forandrer og kemisk forarbeider dem, saa at det
uskadeliggjør hvad der paa Landet sikkert vilde
blive i høieste Grad usundt og farligt. Van-
det er derfor paa Grund af sin store Opløsnings-
evne et uvurderligt Rensningsmiddel, som ikke
vilde kunne erstattes af noget af de andre Stof-
fer, vi nu kjende.
Men Vandet er ikke alene til umaadelig Nytte
i Naturen; det bidrager ogsaa i væsentlig Grad
til at fremkalde Skjønhed i Naturen. De paa
mange Maader i deres Form og Udseende skiftende
Skymasser og den pragtfuldt farvede Regnbue,
som man ikke kan betragte uden med Følelser af
Beundring, ere Virkninger af Sollyset paa Vand-
dampene, og vi vide alle, hvor meget et Land-
skabs Skjønhed afhænger af den Virkning, som
frembringes af Vandet, livad enten dette er i
Form af den klare, speilende Sø, den sagte ris-
lende Bæk, det brusende Vandfald eller dette
»Billede af Evigheden«, det mørke, blinkende
Ocean.
I Vandets tredie Form, d. v. s. den luft-
formige Tilstand, repræsenterer det ligeledes
en Kraft af stor Nytte; man behøver kun at
nævne Ordet »Damp« for at erindre, hvor meget vi
have Vanddampen at takke for. Det er denne
Kæmpekraft, som muliggjør de fleste af vor Tids
storartede Opfindelser paa de fleste Omraader. Med
den første Dampmaskines Arbeide beg-ynder, kan
man sige, »de store Opdagelsers Tidsalder«.
Ved Hjælp af denne Kraft flytte vi umaadeligt
store Jernblokke, som veie Tusinder af Tons,
fra den ene Verdensdel til den anden, og med
samme Kraft flytte vi os selv paa Jernbanerne
hurtigere end den flinkeste Væddeløbshest. 80
Tons Kanoner og Staalpenne forfærdiges ved
Hjælp af samme Kraft, der driver Bomuldsspin-
derier og Bogtrykkerpresser, Dampskibe og' Valse-
værker, og som ikke alene kan afmeie Markerne
og tærske Sæden, men ogsaa male vort Mel og
bage vort Brød.
(Oversat af S. Mørk Hansen.)