Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
511 MULDVARPEN OG NOGLE ANDBE UNDERJORDISKE PATTEDYB. 512 MULDVARPEN OG NOGLE ANDRE UNDERJORDISKE PATTEDYR. AF E. ALSTON. Ft »Muldvarpeskud« er i mange af Euro- pas Lande — saaledes ogsaa i Danmark — et saa almindeligt Syn, at de færreste Mennesker lægge videre Mærke dertil, naar det ikke netop træffer sig saa uheldigt, at Skuddet findes paa en omhyggeligt pleiet Græsplaine, i ot Blomster- bed eller paa lignende Steder, thi i saa Tilfælde er man som oftest ikke sen til at udtale og, om muligt, fuldbyrde Dødsdommen over den ulyk- kelige Bygmester. Naturforskeren derimod be- tragter Arbeidet med ganske andre Dine, og han seer deri et Værk, der er udfort af et af vore interessanteste Pattedyr, som længe nok har væ- ret Gjenstand for omhyggelige Undersøgelser, men hvis Sædvaner og Levemaado ikke desto mindre ofte ere bievne skildrede paa en urigtig Maade. Som bekjendt gives der mange Pattedyr, der grave sig Huler i Jorden, men de fleste af deln, f. Ex. Kaninerne, Prairiehunden og Ræven, benytte kun disse Huler som Tilflugtssteder mod Farer, som Sovepladser, som Tilholdssteder for Ungerne eller som Forraadskamre, i hvilke de samle Næring for Vinteren. Der lindes dog og- saa nogle Pattedyr, som tilbringe største Delen af deres Liv i de Huler og' Gange, som de an- lægge under Jordoverfladen, og hvor de søge deres Føde, forplante sig og opfede deres Un- ger — alt i det dybeste Mørke. De fleste af disse Dyr, med hvilke vi i det Følgende skulle beskjæftig-e os, hore til Gnavernes Orden og1 leve af Rødder, men de høiest staaende og mest typisk udprægede høre dog til den Gruppe af de insektædende Pattedyr, som kaldes Muldvarpe, og som i det zoologiske System danne Familien Talpidæ. Deres Føde bestaar fortrinsvis af Regn- orme og saadanne Insektlarver, som tilbringe deres Liv i Jorden; de udmærke sig alle ved en overordenlig Graadighed, og blandt deres øv- rige Egenskaber kan man nævne en utrættelig Energi og en paafaldende Glubskhed. For at de skulle kunne bemægtige%sig deres Bytte, er det ofte nødvendigt, at de kunne arbeide sig frem gjennem Jorden med større Kraft og Hur- tighed end de forholdsvis dvaske Planteædere. Deres Legeme er ogsaa bygget og udrustet paa en ganske beundringsværdig Maade for at kunne tilfredsstille dette Krav, og vi skulle nu tage deres Bygning- i lidt nærmere Oiesyn for at see hvor fortrinligt den er tilpasset efter deres Leve- maade. Muldvarpen (Talpa Europæa) har en langstrakt, næsten cylindrisk Krop, en lang, spids Snude, der ligner en Tryne, overordenligt kraf- tige Forlemnier med brede, skovlformige Fødder, der ere dreiede ud ad til Siderne, kort sagt, en Legemsbygning, der sætter den i Stand til at bane sig Vei gjennem Jorden, selv om denne er meget fast. Samtidigt bidrage Øinenes usæd- vanligt ringe Størrelse og den Omstændighed, at den vilka årligt kan tillukke de smaa Oreaabnin- ger, til at fri deu fra alle de Ulemper, som Jorden og- Sandet ellers vilde foraarsage den, lige som ogsaa dens bløde, floielsagtige Haar- beklædning kommer den til Nytte i saa Hen- seende. For at faa et Begreb om, hvorledes Muld- varpen virkeligt kan være i Stand til at udføre sit Grave-Arbeide, behøver man kun at kaste et Blik paa dens forroste Lemmer med tilhø- rende Skulder-Apparat, der ere fremstillede i omstaaende Fig. 1. Skulderbladet, scapula (a), er langt og smalt, men dog kraftigt bygget, og Nøglebenet, clavicula (b), som er meget kort, har en vis Lighed med Ryghvirvelen af en Fisk. Forbindelsen mellem Skulderbladet og Nøglebe- net tilveiebringes kun ved. en Sene eller et Li- gament, men med en langt fremskydende Del af Brystbenet er Nøglebenet forenet ved en Led- forbindelse (ved c). Overarnisbenet, humerus (d),