Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
511
MULDVARPEN OG NOGLE ANDBE UNDERJORDISKE PATTEDYB.
512
MULDVARPEN
OG
NOGLE ANDRE UNDERJORDISKE PATTEDYR.
AF
E. ALSTON.
Ft »Muldvarpeskud« er i mange af Euro-
pas Lande — saaledes ogsaa i Danmark — et
saa almindeligt Syn, at de færreste Mennesker
lægge videre Mærke dertil, naar det ikke netop
træffer sig saa uheldigt, at Skuddet findes paa
en omhyggeligt pleiet Græsplaine, i ot Blomster-
bed eller paa lignende Steder, thi i saa Tilfælde
er man som oftest ikke sen til at udtale og,
om muligt, fuldbyrde Dødsdommen over den ulyk-
kelige Bygmester. Naturforskeren derimod be-
tragter Arbeidet med ganske andre Dine, og han
seer deri et Værk, der er udfort af et af vore
interessanteste Pattedyr, som længe nok har væ-
ret Gjenstand for omhyggelige Undersøgelser,
men hvis Sædvaner og Levemaado ikke desto
mindre ofte ere bievne skildrede paa en urigtig
Maade.
Som bekjendt gives der mange Pattedyr,
der grave sig Huler i Jorden, men de fleste af
deln, f. Ex. Kaninerne, Prairiehunden og Ræven,
benytte kun disse Huler som Tilflugtssteder mod
Farer, som Sovepladser, som Tilholdssteder for
Ungerne eller som Forraadskamre, i hvilke de
samle Næring for Vinteren. Der lindes dog og-
saa nogle Pattedyr, som tilbringe største Delen
af deres Liv i de Huler og' Gange, som de an-
lægge under Jordoverfladen, og hvor de søge
deres Føde, forplante sig og opfede deres Un-
ger — alt i det dybeste Mørke. De fleste af
disse Dyr, med hvilke vi i det Følgende skulle
beskjæftig-e os, hore til Gnavernes Orden og1
leve af Rødder, men de høiest staaende og mest
typisk udprægede høre dog til den Gruppe af
de insektædende Pattedyr, som kaldes Muldvarpe,
og som i det zoologiske System danne Familien
Talpidæ. Deres Føde bestaar fortrinsvis af Regn-
orme og saadanne Insektlarver, som tilbringe
deres Liv i Jorden; de udmærke sig alle ved
en overordenlig Graadighed, og blandt deres øv-
rige Egenskaber kan man nævne en utrættelig
Energi og en paafaldende Glubskhed. For at
de skulle kunne bemægtige%sig deres Bytte, er
det ofte nødvendigt, at de kunne arbeide sig
frem gjennem Jorden med større Kraft og Hur-
tighed end de forholdsvis dvaske Planteædere.
Deres Legeme er ogsaa bygget og udrustet paa
en ganske beundringsværdig Maade for at kunne
tilfredsstille dette Krav, og vi skulle nu tage
deres Bygning- i lidt nærmere Oiesyn for at see
hvor fortrinligt den er tilpasset efter deres Leve-
maade.
Muldvarpen (Talpa Europæa) har en
langstrakt, næsten cylindrisk Krop, en lang, spids
Snude, der ligner en Tryne, overordenligt kraf-
tige Forlemnier med brede, skovlformige Fødder,
der ere dreiede ud ad til Siderne, kort sagt, en
Legemsbygning, der sætter den i Stand til at
bane sig Vei gjennem Jorden, selv om denne
er meget fast. Samtidigt bidrage Øinenes usæd-
vanligt ringe Størrelse og den Omstændighed, at
den vilka årligt kan tillukke de smaa Oreaabnin-
ger, til at fri deu fra alle de Ulemper, som
Jorden og- Sandet ellers vilde foraarsage den,
lige som ogsaa dens bløde, floielsagtige Haar-
beklædning kommer den til Nytte i saa Hen-
seende.
For at faa et Begreb om, hvorledes Muld-
varpen virkeligt kan være i Stand til at udføre
sit Grave-Arbeide, behøver man kun at kaste
et Blik paa dens forroste Lemmer med tilhø-
rende Skulder-Apparat, der ere fremstillede i
omstaaende Fig. 1. Skulderbladet, scapula (a),
er langt og smalt, men dog kraftigt bygget, og
Nøglebenet, clavicula (b), som er meget kort, har
en vis Lighed med Ryghvirvelen af en Fisk.
Forbindelsen mellem Skulderbladet og Nøglebe-
net tilveiebringes kun ved. en Sene eller et Li-
gament, men med en langt fremskydende Del af
Brystbenet er Nøglebenet forenet ved en Led-
forbindelse (ved c). Overarnisbenet, humerus (d),