Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

513 MULDVARPEN OG NOGLE ANDRE UNDERJORDISKE PATTEDYR. 514 som er usædvanligt kort og meget kraftigt bygget, er i den Grad forsynet med opstaaende Kamme til Musklernes Fastheftning, at det seer ganske van- skabt ud. Foruden den sædvanlige Ledforbindelse, i hvilken denne Knokkel staar med Skulderbla- det, er den ogsaa ledforbunden med Nøglebenet, et Forhold, som i høi Grad begunstiger Dyrets Evne til under Gravningen i Jorden at give For- lemmerne en Bevægelse ud til Siderne. Under- armsbenene, Albuebenet og Spolebenet, ulna og radius (e og /), ere ligeledes korte og kraftige; Fig. i. Muldvarpens Skulder Apparat og Forlemmer. Albuebenets øverste, til Overarmsbenet tilleddede Ende (plecrauoii, g) er usædvanligt stærkt ud- viklet. Selve Forfoden er uddannet, som en bred, kraftig Spade, hvis Flade yderligere forøges ved Tilstedeværelsen af en særegen loformig Sup- plementær-Knokkel, det saakaldte Os falciforme (//), der udgaar fra Spolebenssiden af Haand- roden. Naar man forestiller sig dette besynder- lige, forkortede Forlem udstyret med Muskler af tilsvarende Styrke og bevæbnet med kraftige Klør, saa har man for sig et ganske fortrinligt Graveredskab, ved hvis Hjælp Muldvarpen er i Stand til forholdsvis hurtigt at forfølge sit un- derjordiske Bytte. Hvorledes dette gaar ti] kan man let faa at see, naar man slipper en fangen, og naturligvis usaaret, Muldvarp ned paa Jor- den. Saa snart den føler, at den har faaet sin Frihed, borer den sin lange Snude ned i Jorden, strax derefter seer man den gjore nogle faa kraf- tige Tag ud til Siderne med Forfødderne, og derved er den allerede kommen saa dybt ned, at hele Forkroppen er skjult i Jorden. Et Par Oieblikke seer man Baglommerne paa en pudsig Maade stritte og spjætte op i Luften, og strax efter er Dyret helt og- holdent forsvundet. Det Hele gaar i en saadan Fart, at man neppe vi) tro sine egne Oine. De smaa Jordtuer, som man kalder Muld- varpeskud, betegne ikke Dyrets egenlige Bolig eller Opholdssted, men dannes af den opkastede Jord fra de Gange, som Muldvarpen graver, naar den jager efter Bytte. Den virkelige Bolig be- finder sig i nogen Afstand fra det sædvanlige Jagtomraade, men staar dog i Forbindelse der- med gjennem én eller flere Gange, som Muld- varpen stadigt holder vedlige. Man har afbildet og beskrevet denne mær- kelige Bolig paa forskjellige Maader, som dog i Hovedsagen kunne grupperes under to forskjel- lige Former. Ifølge Angivelse af den bekjendte tydske Zoolog- Blasius bestaar Boligens Indre af et rundt Kammer, som Muldvarpen benytter som Hvilested, og to indbyrdes parallele, cirkelrunde Gange, som i en Afstand af 6—10 Tommer omgive dette indre Kammer. Den største af disse Cirkelgange lig-ger i Høide med Central- kammeret og staar i Forbindelse med den oven for liggende mindre Cirkelgang ved en Del skraat op ad løbende Gange. Fra den store, underste Kredsgang udgaar der i Straaleform omtrent en halv Snes enkelte eller forgrenede, horizontale Kig 2. Muldvarpens Bolig; saaledes som den i Regelen afbildes. Gange, som dog lidt efter lidt alle forene sig med selve Hovedgangen, i hvilken ligeledes en fra Hvilekammerets Bund kommende Gang, den saa kaldte Sikkerhedsgang, udmunder. Selve Kammeret er udforet med bløde Stoffer, saa som Løv, Græs, Mos og Lignende. De mange Ud- gange, der fra det indre Kammer staa til Muld- varpens Raadighed, sætte den i Stand til at undfly Farer, hvad enten disse true den fra oven eller fra neden. I hosstaaende Fig. 2 er Muld- varpens Bolig afbildet saaledes som den sædvan- ligvis ■ fremstilles og i Overensstemmelse med den Beskrivelse, som Blasius har givet af den. Det er imidlertid en Selvfølge, at Muldvar- pens Bolig ikke overalt, er ens hvad Enkelt- 33