Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

515 MULDVARPEN OG NOGLE ANDRE UNDERJORDISKE PATTEDYR. 510 hederne angaar, idet forskjellige Modifikationer blive nødvendige paa Grund af Jordbundens ulige Beskaffenhed eller andre lokale Forhold, og der gives derfor ogsaa en Del Beskrivelser af saa- danne Boliger, som, om de end ere udførte efter samme Grundplan som den nys beskrevne, dog frembyde visso Afvigelser fra denne og navnlig en større Simpelhed i Anordningen. En saadan Form er fremstillet i Fig. 3. Fig. 3. En anden Form af Muldvarpens Bolig. Ifølge disse Beskrivelser har Boligen, som i Regelen befinder sig under en større Sten eller Trærod, inderst inde et Kaminer, fra hvilket der udgaar en Del forgrenede Gange i alle Retnin- ger. Disse Gange staa sædvanligvis i Forbin- delse med hverandre i ringe Afstand fra Kam- meret gjennem Tværgange, som ofte, men dog langtfra altid, danne en Cirkel, og overhovedet udmærker det hele Anlæg sig ikke ved en saa- dan Regelmæssighed som den, der fremtræder i den først beskrevne Bolig. Men enten Muld- varpens underjordiske Hjem er mere eller min- dre kunstfærdigt anlagt, saa kan man dog spore én og samme Grundplan deri, og Konstruktionen er altid saaledes, at den yder Beskyttelse mod Farer af forskj ellig- Art. De Løbegange, som forbinde selve Boligen med Jagtrevieret, ere altid de samme; de ere temmelig vide, saa at Muldvarpen med Lethed kan bevæge sig frem og tilbage i dem, og deres Vægge ere meget tætte og faste, idet Muldvar- pen ikke har skudt Jorden bort fra dem, men trykket den op mod deres Loft og- Sider. Over disse Gange findes der derfor heller ikke Muld- varpeskud, men man kan dog oven fra forfølge deres Retning, idet de Planter, som voxe lige over dem, ere svage eller fortørrede og Jords- monnet lidt nedsunket. Løbegangene ere ofte af en meget betydelig Udstrækning, og deres Længde kan naa indtil 150 Fod. Fra hver saa- dan Løbegang udgaar der andre Gange omkring i Jagtomraadet, som flittigt gjennemgraves af Muldvarpen, og det er navnlig under dette Ar- beide, at den opskyder de bekj endte Muldvarpe- skud. Lignende Gange graver Hannen ogsaa i Parringstiden om Foraaret, naar den søger efter Hunnen. Som allerede nævnt, bestaar Muldvarpens Føde hovedsagelig af Orme og Insektlarver, og den udrydder en ganske utrolig Mængde af disse Dyr. Blasius angiver, at en Muldvarp daglig fortærer en saa stor Fødemængde, at denne i Vægt svarer til Dyrets egen, og man har med fangne Muldvarpe anstillet direkte Iagttagelser, som have viist, at Angivelsen ikke er overdre- ven. Dog udgjøre de nævnte Dyr ikke Muld- varpens eneste Føde, thi ofte, og- navnlig i varme Sommernætter, vover den sig ud fra sine under- jordiske Gange for i det Frie at gaa paa Rov. Den fortærer da ikke alene Snegle og andre Bløddyr, men naar den træffer paa en Frø, en Staalorm eller endog en Snog, styrter den sig med Raseri over sit Bytte og slæber det trods al Modstand med sig ned i sin underjordiske Hule, hvor den med Graadighed æder sin Fangst. Lige som de fleste andre Insektædere an- griber Muldvarpen sit Bytte bagfra, og det sy- nes, at Offerets Indvolde ere dens største Læk- kerbidskener. Ved at holde Muldvarpe i Fan- genskab og fodre dem med Froer har man iagt- taget , at de i Rogelen først gribe deres Bytte ved Bagfødderne, og Blasius har i den frie Na- tur gjort en lignende Iagttagelse. Tudserne vrages af Muldvarpen, og dens Modbydeliglied for disse almindelige Padder er endog saa stor, at fangne Muldvarpe ere døde af Sult, naar man kun gav dem Tudser. Derimod anfalde de Rotter og Mus samt Spidsmus og æde dem, og det hænder ligeledes, naar to Muldvarpe ere komne i Kamp med hinanden, at Seierherren til- sidst opæder sin overvundne Modstander. Det er naturligt, at et Dyr, der er i Besiddelse af en saadan Appetit, ikke kan taale længere Tids Faste, og man vil have gjort den Erfaring, at en Muldvarp, som ikke kan faa nogen Føde, dør af Sult inden tolv Timers Forløb. Det følger heraf, at. Muldvarpen, for at skaffe sig en saa stor Mængde Næring, er nødt til at arbeide strængt, og dette gjælder navnlig om Vinteren, da de Dyr, der udgjøre dens Næring, paa Grund af Kulden have begivet sig ned under Jordens Overflade. At Muldvarpen ogsaa paa denne Tid af Aaret, arbeider i Jorden, kan man see af de Skud, som den skyder op paa Sneen. Paa mange Steder er Muldvarpen endnu den Dag idag Grjenstand for en tankeløs Forføl- gelse, idet man anseer den som et for vore Kul- turplanter skadeligt Dyr og ikke veed, at den udelukkende nærer sig af dyrisk Føde. At den netop er et overveiende nyttigt Dyr, idet den