Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

571 LIDT OM BLODET. 572 vede Smaadele ogsaa hist og her større, kornede, ufarvede Kugler, og der lindes altsaa to Slags Blodlegemer i Blodet, nemlig- farvede — eller, som de i Almindelighed kaldes, rode — og farveløse eller hvide Blodlegemer. De farveløse Blodlegemer findes i de fleste Tilfælde kun i ringe Mængde, naar man sam- menligner deres Antal i en bestemt Blodinængde med Antallet af de røde, og den umaadeligt store Mængde af disse sidste, som møder os allerede i en eneste lille Bloddraabe, viser tydeligt, at disse Blodlegemer, saa uanseelige de end ved første Øiekast kunne synes- at være, dog maa have en særlig Betydning. Vi ville derfor først offre nogle Ord paa disse, de rode Blodlegemer, og den Opgave, de have at udfylde. De rode Blodlegemer vise sig kun svagt gulfarvede under Mikroskopet, men seer man dem i et tykkere Lag, saa finder man dem røde, og i Virkeligheden er det disse Smaadele, der betinge Blodets røde Farve; Blodplasmaet har nemlig kun on svag, gulagtig Farve. De røde Blodlegemer have visselig noget ulige Former hos de forskjellige Dyrearter, men hos alle Patte- dyr, Mennesket deri indbefattet, ere de dog al- tid runde, flade Skiver med afrundede Rande og' tyndere paa Midten end i Kanten, saa at de under Mikroskopet vise sig enten lysere i Mid- ten og li) orkere ved Kanten eller omvendt efter Omstændighederne. Deres Form minder saaledes noget om Danibrikker. At de hos Mennesket ere meget smaa, sees ved det forste Blik i Mi- kroskopet, men det er dog vanskeligt uden vi- dere at gjore sig en Forestilling- om deres vir- keliere Størrelse. Maalinger, der ere udforte med stor Nøiagtighed, have viist, at de rode Blod- legemer hos Mennesket have en Diameter af gjennemsnitligt O,oos (otte Tusindedele) Millime- ter. Det er dog at befrygte, at Mange fole sig kun lidet oplyste af saadanne Tal, og man vil ganske vist faa et bedre Begreb om Blodlege- mernes umaadeligt ringe Størrelse, naar jeg næv- ner, at en Blodinængde af omtrent samme Stør- relse som et almindeligt Knappenaalshoved inde- holder 4 å 5 Millioner saadanne Blodlegemer. Men ikke nok hermed ; mere end Halvdelen, ofte nærmere 2/a af Blodet er Plasma; og folg-elig kunne 4 å 5 Millioner rode Blodlegemer faa Plads indenfor et Rum, saa stort som Tredie- delen af et Knappenaalshoved. Vi kunne altsaa let, eller maaskee rigtigere, vi kunne saaledes al- deles ikke gjore os en Forestilling om deres overmaade ringe Størrelse. De rode Blodlegemer have dog' ikke samme Størrelse hos Mennesket og Dyrene. Forskjel- len Størrelsen mellem Blodlegemerne hos Men- nesket og Pattedyrene , hvilke sidste med nogle faa Undtagelser (Kamelen, Lamaen og Doven- dyret, der have ovale Blodlegemer) have kreds- runde Blodlegemer, er dog ubetydelig. Fugle- nes ovale Blodlegemer ere større og fremfor alt længere end Menneskets. Endnu større Blod- legemer finder man hos visse koldblodige Dyr. Saaledes have Frøen og Vandsalamanderen for- holdsvis store Blodlegemer, der endog ere otte Gange saa store som Menneskets (og Elefantens), og hos ProPus anfliriinis. denne eiendommelige Amfibie, der lever i underjordiske Huler, f. Ex. i Adelsbergergrotten i Krain, ere de saa store, at de for et ubevæbnet, men skarpt Oie vise sig som smaa, gulrøde, giindsende Punkter. Vedfoiede Afbildning (Fig. 1.) turde, samtidigt med at den viser de forskjellige Former af Menneskets og- nogle Dyrs stærkt forstørrede Blodlegemer, bedre og paa en mere anskuelig Maade, end nogle Tal kunne gjøre det, vise Forholdene mellem deres Størrelse. Hvilken er nu disse røde Blodlegemers vig- tigste Opgave, og paa hvilken Maade kunne de bidrage til at gjore Blodet til den egenlige Livssaft? Svaret er i Korthed dette: De op- tage Ilt af Luften, saa at Ilten paa denne Maade af Blodstrømmen kan føres til enhver Del af Legemet. Den atmosfæriske Luft, vi indaande, er en Blanding af hovedsagelig' to Luftarter, Ilt og Kvælstof, af hvilke den først nævnte spiller en for Livet yderst vigtig Rolle. Den Mangfoldig- hed af kemiske Processer, som foregaar inden i vort Legeme, maa i Hovedsagen opfattes som en ved Iltluften frembragt, men for Synet umærkelig Forbrænding. Denne Forbrænding eller Iltning, som ikke kan foregaa uden Iltluft, er noget for Livet aldeles Nødvendigt; det er denne Iltning-, som frembringer Legemsvurinen, og som, saa vidt man hidtil har fundet, be- tinger enhver Bevægelse og alle øvrige Livsyt- tringer. Da Ilten saaledes er en nødvendig Betin- gelse for Livet, og- da enhver nok saa lille Del af vort Legeme har Liv, maa ogsaa Ilt let og i ethvert Oieblik kunne føres til alle Dele af Legemet. De røde Blodlegemer ere nu Iltens Bærere, og det er, saa vidt man veed, netop de- res vigtigste Opgave at bringe Ilten hen til en- hver Del af Legemet. Ethvert saadant lille Blodlegeme er en Lastdrager, som, medens Blodet strømmer gjennem Lungerne, dér optager sin Byrde, Iltluften. Milliarder al' saadanne Iltluft bærende Blodlegemer fores i ethvert Oieblik af den strømmende Blodvædske til den venstre Halvdel af Hjertet, presses ved dettes Sam-