Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

35 OM JORDKLODENS INDRE. 36 imidlertid ingenlunde givet, at det i Virkeligheden skulde gaa til paa denne Maade, og der findes tvertimod en stor Mængde Omstændigheder, som lade formode, at Jordens Afkjøling og Overgang til den faste Skikkelse er begyndt fra dens Centrum og- derfra lidt efter lidt er skredet frem mod dens Overflade. Vi vide, at Trykket ved Jordens Midtpunkt maa være overordenligt stærkt, og det er en bekjendt Sag, at Trykket udøver en stor Ind- flydelse paa den Varmegrad, ved hvilken flydende Stoffer overgaa til fast Form. Under almindeligt Tryk gaar Vandet saaledes over til at blive Is ved en Varmegrad af O Grader Celsius, men udsættes det for stærkere Tryk, skeer denne Overgang først ved en lavere Temperatur, og desto lavere, jo stærkere Trykket er. Ved at udsætte det for et meget stærkt Tryk har man saaledes kunnet holde det flydende ved en Tempe- ratur af omtrent 18 Grader under Frysepunktet. Alle andre Stoffer, der, ligesom Vandet, udvide sig, naar de gaa over fra flydende til fast Form, paavirkes paa samme Maade som dette af et høiere Tryk. For de Stoffer derimod, som sammen- trække sig ved Overgangen fra flydende til fast Form, gjælder det omvendte Forhold, saa at den Temperatur, ved hvilken de stivne, er høiere, jo større Tryk de underkastes, hvilket med andre Ord vil sige, at disse Stoffer ved det forøgede Tryk forblive faste ved en Varmegrad, som under almindelige Forhold vilde holde dem i smeltet Tilstand. Ifølge de Iagttagelser, man har kunnet gjøre, synes de Bjergarter, af hvilke Jordkloden bestaar, at høre til denne sidste Gruppe, eller at trække sig sammen ved Overgangen til fast Form, og et forøget Tryk i Jordens Indre maatte derfor bidrage til at holde dem fra at antage en saadan, selv ved en Varmegrad, som ved Jordoverfladen vilde bringe dem til at smelte. Lad os nu antage, at Jorden som en smeltet Masse havde en Temperatur, som var noget høiere end den, ved hvilken Bjergarterne gaa over til den faste Tilstand, (deres Smeltepunkt), og at det Tryk, som foraarsagedes af Tyngde- kraften , derpaa begyndte at virke. Hvorvidt derved. Smeltepunktet i Jordens Indre forhøies mere end den virkelige derværende Temperatur, eller om det modsatte bliver Tilfældet, vil være af afgj ørende Betydning med Hensyn til, om Overfladen eller det Indre først stivner. For- hales Smeltepunktet mest, vil Overgangen til den faste Form først finde Sted ved Centrum, og nogen almindelig Stivning paa selve Over- fladen vil, med Undtagelse af nogle enkelte, forholdsvis smaa og uregelbundne Partier, forst 33° B Fig. 5. kunne foregaa, naar hele den øvrige Masse er bleven fast. Finder det modsatte Forhold Sted, vil Overgangen til den faste Form derimod tage sin Begyndelse vod Overfladen. For lettere at forstaa dette, ville vi fore- stille os en Søile (Fig. 5. AB) af et flydende Stof med samme Temperatur helt igjennem, f. Ex. 33°, og fremdeles tænke os, at Stoffets Smeltepunkt ligger ved 32°. Dersom nu et stærkt Tryk udøvedes et Stykke fra Bunden, f. Ex. ved Linien C, vilde der frem- komme to Resultater. For det Første vilde Temperaturen i den Del af Søilen, der ligger under C, forøges paa Grund af Trykket, lad os antage til 40 °. For det Andet vilde Smelte- punktet for det flydende Stof under C ligeledes forhøjes; det vilde ikke længere være ved 32 °, men ved en høiere Temperatur, f. Ex. ved 41 °. I saa Tilfælde vilde det flydende Stof forst stivne ved Bunden, idet Smeltepunktet der er 1 0 over den tilstedeværende Temperatur, medens det ved Overfladen er 10 under denne. Dersom Smeltepunktet derimod paa Grund af Trykket var blevet forandret til 38 °, saa vilde det flydende Stof først have antaget fast Form ved Overfladen. Vi ere saaledes komne til den Erkjendelse, at der er en Mulighed for, at Jordens Overgang fra flydende til fast Form er begyndt ved dens Midtpunkt og ikke ved Overfladen. Da vi desuden vide, at den faste Bjerg- masse er tættere (tungere) end den flydende, saa kunde der i ethvert Tilfælde ikke dannes en fuldstændig og- fast Skorpe paa hele Overfladen, thi denne maatte da have trukket sig sammen og være bristet, hvorved Stykkerne af den vilde være sunkne ned i den flydende Masse og have givet Plads for nye Masser til Afkjøling, og dette vilde have fortsat sig, indtil hele Massen, eller dog saa godt som den hele, havde antaget fast Form. Flere Naturforskere, som fuldstændigt til- træde Sir William Thomsons Indvendinger mod den Theori, der lærer at hele Jordens Indre er flydende, antage imidlertid, at den indre Masse som Følge af Trykket befinder sig i en Slags Mellemtilstand mellem fast og flydende Form, d. v. s. er tyktflydende ligesom Sirop eller halvt smeltet Vox, og at Solens og Maanens Tiltræk- ningskraft derfor ikke skulde kunne fremkalde Flodbølger. Det er let nok at godtgjøre, at Bølgebevægelse meget lettere kan frembringes i en Skaal med Vand end i en, som er fyldt med Sirop, men selv om man, ved at antage en saa-