Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

33 OM JORDKLODENS INDRE. 34 noget nærmere, ville vi dog komme til den Erkjendelse, at det første Udkast trænger til en Berigtigelse hist og1 her, og at Sagen ikke er saa simpel eller let af faa Rede paa som det ved første øiekast kunde synes. Alene et Blik paa Fig. 2 og 3 kunde maaskee være tilstrækkeligt til at vække nogen Tvivl om, hvorvidt den for- Fig. 3. Det indbyrdes Forhold mellem Jordskorpens og den smeltede Masses Volumen. holdsvis meget tynde Jordskorpe virkeligt vilde være i Stand til at yde tilstrækkelig Modstand mod den umaadelige smeltede Masse. Denne Tvivl vil yderligere vinde i Styrke, naar vi betænke, at denne ildflydende Masse ikke kan antages at være i Ro, men at den i høi Grad maa være udsat for Paavirkning af adskillige Kræfter udenfor Jorden. Den samme Indflydelse af Solen og Maanen, som i Havet fremkalder Flod og Ebbe, maatte virke paa den smeltede Masse i Jordens Indre, og denne Indflydelse maatte være saa meget større, som det glødende Ildocean har en Dybde af adskillige hundrede Mile, medens Havene paa Jordens Overflade kun naa en Dybde af omtrent én Mil. Hvis altsaa hele Jordens Indre var flydende, maatte det synes utænkeligt, at den forholdsvis saa tynde Jordskorpe skulde kunne modstaa de indre Flodbølgers ufattelige Kraft. Virk- ningen af denne vilde omtrent blive saaledes som det er fremstillet i Fig. 4, hvor den indre Masse, E, sees at trænge gjennem Jord- skorpen, W. Som Følge af disse Omstændigheder har Sir William Thomson underkastet Spørgsmaa- let en omhyggelig Drøf- telse og er kommen til Fig. 4. Fremstilling af den Ind- flydelse, som Maanens Tiltræk- ningskraft maatte tænkes at ud- øve paa den smeltede Masse i Jordens Indre. det Resultat, at det er fuldstændigt umuligt, at Jordskorpen skulde kunne være saa tynd som man hidtil har antaget, Tog at Jorden for under saadanne Omstændigheder at have kunnet beholde sin oprindelige Form, idet- mindste maatte være saa haard som en Glas- eller Staalkugle af samme Størrelse. Han antager fremdeles, støttende sig paa en Række mathematiske Beregninger, at Tempe- raturen ikke kan tiltage ind imod Jordens Indre efter den Maalestok, som vi ovenfor have angivet, men at Temperaturstigningen i større Dybder end dem, til hvilke vi kunne naa ned, bliver svagere og svagere, saa at Bjergarterne først i en langt betydeligere Dybde fra Jordoverfladen (over 20 Mile) kunne forekomme i smeltet Tilstand. En anden Indvending mod Antagelsen af et smeltet Jordindre er følgende: Under Ind- rømmeisen af, at Jordkloden engang har befundet sig i smeltet Tilstand og at den senere lidt efter lidt er bleven afkjolet ved Udstraaling i Verdens- rummet, har man i Regelen forestillet sig, at den først maatte afkjøles og blive fast paa Overfladen, omtrent paa samme Maade som Isen først danner sig paa Vandets Overflade og senere lidt efter lidt tiltager i Tykkelse nedad. Det er 3