Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

31 OM JORDKLODENS INDRE. 32 Oceanerne med i Beregningen, vil Jordskorpens Vægtfylde endog kun blive lidt mere end én og on halv Gang saa stor som Vandets. Det er derfor indlysende, at Tætheden af Jordens Indre maa være meget betydelig, for at Jordkloden i sin Helhed skal kunne veie saa meget; ja, (le Stoller, der udgjøre dens Indre, maa — for at bruge et almindeligt Udtryk — være »tunge som Bly«. Sammenfatte vi nu, hvad vi ovenfor liave hørt: Jordens Form, som tyder hen paa, at den tidligere har været flydende, Temperaturens Stig- ning efter en bestemt Lov, efterhaanden som man trænger dybere ned i Jordskorpen, Fore- komsten af Vulkaner, varme Kilder og Jordskjælv, saa synes det, at vi nødvendigvis maa antage, at Jordkloden er en Masse, som er i Færd med at afkjoles; fremdeles, at der i en langt tilbage liggende Fortid har ved Afkjøling dannet sig en tynd Skorpe paa denne smeltede Masses Över- ilade, og at Skorpen lidt efter lidt blev tykkere, alt eftersom Afkjølingen skred frem, indtil nu, da den or mellem tre og fire Mile tyk, medens den oprindelige G lodhede endnu hersker under den og ved sin umaadelige Varmegrad holder Alt i en smeltet Tilstand. Vi synes at see alt dette for vore Dine lige som naar vi see det smeltede Jern løbe fra en Masseovn ud i Sandet, først glødende og dernæst mattere, idet der danner sig en tykkere og' tykkere Skorpe paa Overfladen, som, skjøndt den tilsyneladende er afkjølet, dog endnu længo gjemmer den glødende Masse under sig. En saadan Opfattelse af Jordkloden og dens Dannelsesmaade er formentlig- den mest naturlige, og stemmer overens med de Heste Geologers Anskuelse om vor Planets Indre. For at faa en Forestilling om Jordskorpens Tykkelse i Forhold til den indre g-lødendc Masse, Fip. 2 Jordskorpens Tykkelse i Forhold til Størrelsen af den indre smeltede Masse. kunne vi betragte den i Fig. 2 fremstillede Cirkel, hvor selve Cirkelstregens Tykkelse angiver Jord- skorpens i Sammenligning med det indre Rum. Man maa imidlertid ikke tro, at den ovenfor fremstillede Theori om Jordens Indre hyldes af alle Forskere. Flere fremragende Videnskabsmænd have — af Grunde, som senere skulle blive an- førte — ikke villet gaa ind paa Antagelsen af en saa uhyre, smeltet Masse indenfor Jordskorpen, men have søgt at forklare Forekomsten af Vul- kaner, Jordskjælv, Temperaturens Stigning mod Dybet o. s. v. paa en ganske anden Maade. Saa- ledes antog f. Ex. Poisson, at Jorden i en fjern Fortid havde passeret gjennem en Egn af Ver- densrummet, hvor der var en langt høiere Varme- grad end paa selve Jorden, og at denne som Følge deraf var bleven ophedet udefra indefter indtil en vis Dybde, saa at den atter var i Færd med at afkjoles. Denne Formodning er imidlertid ganske greben ud af Luften og kan derfor forbi- gaas som en blot og bar Gisning. Andre, og iblandt disse Sir Humphry JDavy, antage, at den indre Jordvarme boror paa en rent kemisk Virk- somhed. Vi vide jo ogsaa af Erfaring fra vore Ildsteder, Smelteovne o. s. v., at en saadan Virk- somhed er i Stand til at frembringe en meget høi Varmegrad, og det er ikke usandsynligt, at kemiske Kræfter ere i Virksomhed i .Jordens Indre. Pavy, som havde opdaget de alkaliske Metaller, Kalium og Natrium, havde tillige be- mærket, at de havde en saa stærk Tilbøielighed til at forbinde sig med Ilt, at naar de kom i Berøring med Vand (der, som bekjendt, er sammensat af Ilt og Brint), blev dette dekompo- neret med stor Voldsomhed og undertiden under Explosion. Han antog derfor, at store Mængder af disse Metaller eller af lignende Stoffer fandtes i Jordens Indre, og at der, naar Vandet trængte ned til dem gjennem Revner i Jorden, frem- kaldtes heftige Explosioner, der atter gave An- ledning til vulkanske Udbrud, Jordskjælv o. s. v., hvorved de nærliggende Bjergarter smeltede som Følge af den uhyre Varmeudvikling',• der led- sagede de kemiske Fænomener. Denne Theori kunde imidlertid ikke støtte sig til virkelige Fakta, og dersom den var rigtig, maatte Vulka- nerne fremfor Alt udsende store Kvantiteter af Brint, hidrørende fra Vandets Dekomposition, mon dette er aldrig Tilfældet. Dauy maatte derfor selv erkjende Theoriens Urigtighed, men han fastholdt dog, at en eller anden kemisk Virk- somhed laa til Grund for de paagjældende Fæ- nomener. Vi ere saaledes endnu ikke slaaede af Marken, idet vi holde paa Rigtigheden af vor første Forklaring, mon overveie vi Spørgsmaalet