Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

29 OM JORDKLODENS INDRE. 30 søge Beskaffenheden af dette terra incognita, om man tør kalde det saa. Nogen sikker Kundskab om Bestanddelene i Jordens Indre eller om donnes fysiske Beskaffen- hed har man visselig ei endnu, men man kan dog, hvad begge disse Forhold angaar, uddrage adskillige mere eller mindre sandsynlige Slut- ninger fra visse Fænomener paa den for os til- gængelige Del af Jordkloden. Med disse forskjellige Kjendsgjerninger skulle vi nu først sysselsætte os lidt for derefter at fæste vor Opmærksomhed paa de Slutninger, som Videnskabsdyrkerne have troet sig berettigede til at uddrage af hine, og navnlig- paa dem, som forekomme os at liave størst Sandsynlighed for sig. 1. , Det har viist sig i Bjergværksgruber, ved Dybdeboringer o. s. v., at naar man har naaet saa langt ned i Jorden, at Solvarmens Indflydelse hører op, stiger Temperaturen omtrent 1 Grad for hver 33 Metre, man yderligere trænger nedad. Det er ligeledes bekjendt, at alle de Bjerg- arter, af hvilke Jordskorpen bestaar, kunne smeltes, naar de udsættes for en tilstrækkelig høi Varmegrad, og- det fremgaar heraf, at naar Temperaturen paa den ovenfor angivne Maade vedbliver at stige, vil den tilsidst i en vis Af- stand Ira Jordoverfladen naa en Varmegrad, ved hvilken alle Bjergarter maa være smeltede og- kun forekomme i flydende Form. Man har be- regnet, at dette skulde være Tilfældet i eu Dybde af tre å fire Mil. Den smeltede Masse maa der være udsat for et uhyre Tryk, da den skal bære hele den overliggende Del af den faste Jordskorpe. 2. Over hele Jordens Overflade have vi i Vulkanerne, Jordskjælvene og de varme Kilder Beviser paa, at der i Jordklodens Indre hersker en hoi Varmegrad. Som bekjendt findes der jo i de forskjelligste Egne af Jorden Vulkaner eller ildsprudende Bjerge, som udkaste store Masser af smeltede Bjergarter, den saakaldte Lava, varm Aske og forskjellige Slags hede Dampe. Vi maa særligt fastholde, at dette Fænomen ikke er ind- skrænket til et bestemt Omraade af Jorden, men at det nu eller i tidligere Tider har fremtraadt overalt. Jordskjælv staa ofte, om end ikke altid, i Forbindelse dermed og yttre sig som bekjendt derved, at den faste Jordskorpe ryster og dirrer eller endog brister. De varme Kilder afgive bestandigt Vand af en høi Temperatur, ofte med anseelig1 Kraft, saa at de sende Vandet høit op i Luften (Geysere). Alle disse Fremtoninger bevise os aldeles sikkert, at der i Jordens Indre maa herske en meget høi Varmegrad i Forbin- delse med et stærkt Tryk. 3. Vi maa dernæst lægge Mærke til et Forhold af en anden Natur, nemlig Jordklodens Form. Vi vide Alle, at denne ikke er fuldkom- men kuglerund, men at den ved begge Polerne er noget fladtrykt, omtrent saaledes som det er fremstillet i Fig. 1, hvor N. og S. forestille de Fig. 1, Jordklodens Form, der antyder, at dens Masse har været flydende. to Poler og den punkterede Linie mellem disse Punkter angiver don tænkte Axe, omkring hvilken Jorden dreier sig fra Vest (W.) mod Ost (E.). Denne Form af Jordkloden er af stor Betydning, thi don peger hen paa, at hele Jorden engang liar været en flydende Masse. Det er nemlig let at indsee, at hos en af et flydende Stof be- staaende Kugle, som dreier sig om en bestemt Axe, vil dens Masse paa Grund af Centrifugal- kraften have Tilbøielighed til at slynges ud i Rummet paa samme Maade som en Sten, der svinges rundt i en Slynge. Men da Tyngde- kraften er større, bliver den eneste Virkning- af den nævnte Tilbøielighed den, at den flydende Masse samler sig mere ved Ækvator, og at. Kuglen, naar den størkner, bliver mere fladtrykt ved Axens Ender og- mere udbuet paa Siderne (omkring Ækvator). Dersom Kuglen derimod fra Begyndelsen af havde bestaaet af en fuldkommen fast Masse, kunde den aldrig have faaet denne Form. Det følger af sig selv, at naar Jorden engang har været flydende, maa dens Temperatur liave været betydeligt høiere, saa at alle dens Bestanddele vare smeltede. 4. Jordens Tæthed eller egenlige Vægtfylde, tagen som en Helhed, er omtrent fem og en halv Gang saa stor som Vandets, hvilket med andre Ord vil sige, at hele Jordkloden veier ligesaa meget som fem og en halv Klode af samme Størrelse som den vilde veie, hvis de bestode af Vand. Nu er imidlertid den egenlige Vægtfylde af de Bjergarter, som sammensætte Jordskorpen, gjennemsnitligt kun to og en halv Gang saa stor som Vandets, og tager man