Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
OM JORDKLODENS INDRE.
30
søge Beskaffenheden af dette terra incognita, om
man tør kalde det saa.
Nogen sikker Kundskab om Bestanddelene i
Jordens Indre eller om donnes fysiske Beskaffen-
hed har man visselig ei endnu, men man kan
dog, hvad begge disse Forhold angaar, uddrage
adskillige mere eller mindre sandsynlige Slut-
ninger fra visse Fænomener paa den for os til-
gængelige Del af Jordkloden.
Med disse forskjellige Kjendsgjerninger skulle
vi nu først sysselsætte os lidt for derefter at
fæste vor Opmærksomhed paa de Slutninger, som
Videnskabsdyrkerne have troet sig berettigede til
at uddrage af hine, og navnlig- paa dem, som
forekomme os at liave størst Sandsynlighed for sig.
1. , Det har viist sig i Bjergværksgruber, ved
Dybdeboringer o. s. v., at naar man har naaet
saa langt ned i Jorden, at Solvarmens Indflydelse
hører op, stiger Temperaturen omtrent 1 Grad for
hver 33 Metre, man yderligere trænger nedad.
Det er ligeledes bekjendt, at alle de Bjerg-
arter, af hvilke Jordskorpen bestaar, kunne
smeltes, naar de udsættes for en tilstrækkelig
høi Varmegrad, og- det fremgaar heraf, at naar
Temperaturen paa den ovenfor angivne Maade
vedbliver at stige, vil den tilsidst i en vis Af-
stand Ira Jordoverfladen naa en Varmegrad, ved
hvilken alle Bjergarter maa være smeltede og-
kun forekomme i flydende Form. Man har be-
regnet, at dette skulde være Tilfældet i eu Dybde
af tre å fire Mil. Den smeltede Masse maa der
være udsat for et uhyre Tryk, da den skal bære
hele den overliggende Del af den faste Jordskorpe.
2. Over hele Jordens Overflade have vi i
Vulkanerne, Jordskjælvene og de varme Kilder
Beviser paa, at der i Jordklodens Indre hersker
en hoi Varmegrad. Som bekjendt findes der jo
i de forskjelligste Egne af Jorden Vulkaner eller
ildsprudende Bjerge, som udkaste store Masser
af smeltede Bjergarter, den saakaldte Lava, varm
Aske og forskjellige Slags hede Dampe. Vi maa
særligt fastholde, at dette Fænomen ikke er ind-
skrænket til et bestemt Omraade af Jorden, men
at det nu eller i tidligere Tider har fremtraadt
overalt. Jordskjælv staa ofte, om end ikke altid,
i Forbindelse dermed og yttre sig som bekjendt
derved, at den faste Jordskorpe ryster og dirrer
eller endog brister. De varme Kilder afgive
bestandigt Vand af en høi Temperatur, ofte med
anseelig1 Kraft, saa at de sende Vandet høit op
i Luften (Geysere). Alle disse Fremtoninger
bevise os aldeles sikkert, at der i Jordens Indre
maa herske en meget høi Varmegrad i Forbin-
delse med et stærkt Tryk.
3. Vi maa dernæst lægge Mærke til et
Forhold af en anden Natur, nemlig Jordklodens
Form. Vi vide Alle, at denne ikke er fuldkom-
men kuglerund, men at den ved begge Polerne
er noget fladtrykt, omtrent saaledes som det er
fremstillet i Fig. 1, hvor N. og S. forestille de
Fig. 1, Jordklodens Form, der antyder, at dens Masse
har været flydende.
to Poler og den punkterede Linie mellem disse
Punkter angiver don tænkte Axe, omkring hvilken
Jorden dreier sig fra Vest (W.) mod Ost (E.).
Denne Form af Jordkloden er af stor Betydning,
thi don peger hen paa, at hele Jorden engang
liar været en flydende Masse. Det er nemlig let
at indsee, at hos en af et flydende Stof be-
staaende Kugle, som dreier sig om en bestemt
Axe, vil dens Masse paa Grund af Centrifugal-
kraften have Tilbøielighed til at slynges ud i
Rummet paa samme Maade som en Sten, der
svinges rundt i en Slynge. Men da Tyngde-
kraften er større, bliver den eneste Virkning- af
den nævnte Tilbøielighed den, at den flydende
Masse samler sig mere ved Ækvator, og at.
Kuglen, naar den størkner, bliver mere fladtrykt
ved Axens Ender og- mere udbuet paa Siderne
(omkring Ækvator). Dersom Kuglen derimod fra
Begyndelsen af havde bestaaet af en fuldkommen
fast Masse, kunde den aldrig have faaet denne
Form. Det følger af sig selv, at naar Jorden
engang har været flydende, maa dens Temperatur
liave været betydeligt høiere, saa at alle dens
Bestanddele vare smeltede.
4. Jordens Tæthed eller egenlige Vægtfylde,
tagen som en Helhed, er omtrent fem og en
halv Gang saa stor som Vandets, hvilket med
andre Ord vil sige, at hele Jordkloden veier
ligesaa meget som fem og en halv Klode af
samme Størrelse som den vilde veie, hvis de
bestode af Vand. Nu er imidlertid den egenlige
Vægtfylde af de Bjergarter, som sammensætte
Jordskorpen, gjennemsnitligt kun to og en halv
Gang saa stor som Vandets, og tager man