Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

27 INSEKTÆDENDE PLANTER. 28 i det Foregaaende kortelig skildrede Insekt- ædning. Disse Opdagelser fra de senere Aar have desuden paa en slaaende Maade bekræftet den flere Tusinde Aar gamle Erfaring, at vi leve i en Verden, fuld af Vidundere, af hvilke de fleste sikkert endnu ere skjulte for os, og som det maaskee forst er forbeholdt en fjern Fremtid at afsløre. (Frit oversat af J. (Jollin.) OM JORDKLODENS INDRE? WILLIAM DUR HAM. Der gives indenfor Naturforskningens Om- raade en stor Mængde Spørgsmaal, som paa Videnskabens nuværende Standpunkt ikke kunne besvares med Sikkerhed; men det er ikke desto- mindre- af Interesse — og tillige af stor Be- tydning for den endelige Løsning af saadanne Gaader —, at man beskjæftiger sig med disse Spørgsmaal og forsøger at give et Svar, selv om detto nødvendigvis maa blive noget ubestemt, eller i det Höieste kan g-jore Fordring paa en mere eller mindre betinget Tiltro. Ligesom Kunstneren begynder sit Billede med at gjøre et Udkast dertil i grovere Træk og først derefter udarbeider Enkelthederne, idet han lægger Skygge paa nogle Steder, Lys paa andre, indtil en kyndig Kritik erklærer Billedet for at være »natur- tro«, saaledes gjør ogsaa Naturforskeren forst ot Udkast til sin Theori — vel at mærke paa Grundlag af de Kundskaber, han har — og ar- beider saa paa at forbedre den, indtil det endelig lykkes ham at fremlægge Naturgaadens Losning for sin Samtid. Et saadant Udkast er Behand- lingen af det Emne, som her forelægges: Jord- klodens Indre. Det er for Tiden umuligt at besvare Spørgsmaalet fyldestgjørende, og man maa derfor lade sig noie med mere eller mindre sandsynlige Gisninger, der dog- alle stotte sig til bekjendte Fakta. Det maa være Fremtidens mere omfattende Viden forbeholdt at levere dot endelige Svar. Ligesom ethvert andet videnskabeligt Spørgs- maal, som endnu ikke har fundet sin Besvarelse, saaledes har ogsaa det foreliggende — paa Grund af Menneskets Tilbøieliglied for det Vid- underlige — allerede længe inden der kunde være Tale om nogen videnskabelig Undersogelses- methode, faaet adskillige Besvarelser, der ene og alene grundede sig paa fantastiske Indfald. Man antog saaledes, at Jordens Indre var et hult Rum, der var fyldt med et Stof, som ikke havde nogen Vægt, men derimod en usæd- vanlig Udvidningsevne. Da man imidlertid fandt, at der burde knyttes en Forestilling om noget Nyttigt til denne Theori, lod man lidt efter lidt dette Rum fyldes af Dyr og Planter, hvis Byg- ningsforhold vare tillempede efter denne under- jordiske Tilværelse. Fremdeles antog man, at to Planeter, Pluto og Proserpina, oplyste den mørke Afgrund, og for at denne Verden ikke helt og holdent skulde være afstænget fra Jordens Over- flade, mente man, at der nær ved Nordpolen, eller, nærmere bestemt, paa 82° nordlig Brede, hvor Nordlysene herskede, fandtes en Aabning i Jordskorpen, gjennem hvilken Forbindelsen mellem Jordens Indre og Yderverdenen fandt Sted. Ja endog i vort Aarh undrede, i Alexander v. Hum- boldts Tid, hændte det, at lian og den berømte Sir Humphry Davy olfenligt bleve opfordrede af en Kapitain Symms til at foranstalte on Expedition udsendt til denne storartede Hule for at under- *) Det Emne, som behandles i denne Artikel, tilhorer — saaledes som Læserne nok selv ville see — de Spørgsmaal, som endnu vente paa deres Besvarelse. Uagtet mange Forskere have en anden Mening derom end den engelske Videnskabsmand, har man dog ment at burde meddele Forfatterens rolige og klare Fremstilling, saa meget mere som den giver en særdeles tydelig Forestilling om hvad det egenligt er, Spergsmaalet dreier sig om.