Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
617
SYNS-SKUFFELSER.
618
med to saa kaldte »Komplement-Farver«,
d. v. s. saadanne Farver, som i Forening frem-
bringe hvidt Lys.
Lægger man en gult farvet Overflade tæt
ved Siden af en blaa, vil den første antage en
orangefarvet Tone, men den blaa Flade vil faa
et violet Anstrøg. Idet Diet betragter disse to
Farver, tilføier det uvilkaarligt den Farve, som
mangler for at de andre skulle frembringe hvidt
Lys. For at Gult og Blaat skulle kunne give
hvidt Lys, fordrer det Gule en Tilsætning af
Violet, det Blaa af Orange. Men ved at be-
tragte f. Ex. en gul Flade svækkes Diet for gult
Lys, hvorved de andre Farver blive fremherskende,
fornemmelig den Farve, som manglede i det
gule Lys for i Forening med Blaat at danne
Hvidt, altsaa den violette Farve. Det samme
Forhold finder Sted med den blaa Flade, som
da fordrer Orange. Chevreul har omhyggeligt
studeret disse Konstrast-Fænomener og1 konstru-
eret en Række Tabeller, der vise de Forandrin-
ger, som en vis Farve undergaar ved Kontrast-
virkningen med andre Farver.
En anden Slags af Farve-Fænomener ere
de saa kaldte subjektive Billeder. Disse
pleier man at inddele i »positive« og »nega-
tive«. Naar man en Tid lang seer hen imod et
Vindue, og derefter lukker Øinene, vil man i de
næste Oieblikke see Vinduet aldeles som det
tager sig- ud i Virkeligheden, og man har da
hvad man kalder et positivt Efterbillede. Ved-
bliver man at holde øinene lukkede, forandrer
dog dette Billede sig- snart til et saa at sige
omvendt, idet de Partier, som nylig vare lyse,
nu blive mørke, og omvendt. Man har da et
saa kaldet negativt Efterbillede. De positive
Efterbilleder hidrøre, ifølge Fechner, fra »Efter-
virkningerne« i Nethindens Nerver. For at iagt-
tage saadanne Billeder fordres der imidlertid
større Opmærksomhed, og de blive som oftest
ikke bemærkede; de negative derimod ere lette
at iagttage og i Regelen meget tydelige. Naar
man betragter en farvet Gjenstand, f. Ex. en rød
Papirlap, med en hvid Grund og derefter hurtigt rot-
ter øiet mod et andet Punkt paa den hvide Flade,
vil man paa dette Sted see en Figur, der har samme
Form som den røde, men dens Farve er lyse-
grøn. Dersom den farvede Papirlap derimod
havde været grøn, saa vilde Efterbilledet have
viist sig rødt; med andre Ord: de farvede nega-
tive Efterbilleder vise sig altid lyse mod Kom-
plementfarven, og dette har sin Grund i det
samme Forhold, som vi have omtalt ved Farve-
kontrasten. Naar øiet en Tid lang udsættes for
Straaler af en enkelt, bestemt Art, trættes Ner-
verne, og deres Modtagelighed for Indtryk af
disse Straaler formindskes, medens de samtidigt
i fuldt Maal bevare deres Modtagelighed for de
andre Farvestraaler. Nu vide vi, at (let hvide
Lys er en Blanding af alle Farverne; fra den
hvide Farve modtager øiet altsaa alle mulige
Farvestraaler, men dersom nu Nethinden paa et
givet Punkt er trættet, f. Ex. af rødt Lys, ved
at Diet i længere Tid har betragtet en rød Gjen-
stand, saa kan dette Punkt paa Nethinden kun
opfatte de øvrige Farver i det hvide Lys, og
disse forene sig da til en Blandingsfarve, i hvilken
Fig. 12. Afstandens Indflydelse paa Størrelsen af Vinkelen mellem.
Øieaxerne.
Komplementfarven bliver den fremherskende. De
øvrige Partier af Nethinden modtage naturligvis
Indtryk af hvidt, og lierved forklares det nega-
tive Efterbilledes Fremkomst paa'1’ den hvide
Flade. Helmholtz anseer Fæ-
nomenet for at være rent
psychologisk og moner, at det
beror paa en Sammenligning-
mellem den hvide Flade og
den farvede Gjenstand.
Ogsaa paa andre Omraa-
der træffe vi lignende Kontrast-
Fænomener, som tydeligt vise,
at den Maade, paa hvilken
en Nerve nylig er bleven paa-
virket, har Indflydelse paa
Opfattelsen af en umiddelbart
derefter følgendeFornemmelse.
Saaledes vil f. Ex. en ligelig
Blanding af Salt og Sukker
smage sødt, dersom man Øie-
blikket forinden har smagt
Fig. 13. Til Forklaring
af »I’seudoskopet«.
rent Salt; paa samme Maade gaar det, naar man
holder den ene Haand i iskoldt Vand, den
anden i varmt og- derefter stikker dem begge
ned i ét og samme Kar med Vand af Middel-
temperatur; man vil nemlig da med den ene
Haand føle Vandet som varmt, med den anden
som koldt.
En hoist mærkelig Form af Synsskuffelser
er bleven paavist af Wheatstone og er af ham
bleven kaldet »flagrende Hjerter«. Paa en
blaagrøn Skjærm maler man en Mængde røde