Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

617 SYNS-SKUFFELSER. 618 med to saa kaldte »Komplement-Farver«, d. v. s. saadanne Farver, som i Forening frem- bringe hvidt Lys. Lægger man en gult farvet Overflade tæt ved Siden af en blaa, vil den første antage en orangefarvet Tone, men den blaa Flade vil faa et violet Anstrøg. Idet Diet betragter disse to Farver, tilføier det uvilkaarligt den Farve, som mangler for at de andre skulle frembringe hvidt Lys. For at Gult og Blaat skulle kunne give hvidt Lys, fordrer det Gule en Tilsætning af Violet, det Blaa af Orange. Men ved at be- tragte f. Ex. en gul Flade svækkes Diet for gult Lys, hvorved de andre Farver blive fremherskende, fornemmelig den Farve, som manglede i det gule Lys for i Forening med Blaat at danne Hvidt, altsaa den violette Farve. Det samme Forhold finder Sted med den blaa Flade, som da fordrer Orange. Chevreul har omhyggeligt studeret disse Konstrast-Fænomener og1 konstru- eret en Række Tabeller, der vise de Forandrin- ger, som en vis Farve undergaar ved Kontrast- virkningen med andre Farver. En anden Slags af Farve-Fænomener ere de saa kaldte subjektive Billeder. Disse pleier man at inddele i »positive« og »nega- tive«. Naar man en Tid lang seer hen imod et Vindue, og derefter lukker Øinene, vil man i de næste Oieblikke see Vinduet aldeles som det tager sig- ud i Virkeligheden, og man har da hvad man kalder et positivt Efterbillede. Ved- bliver man at holde øinene lukkede, forandrer dog dette Billede sig- snart til et saa at sige omvendt, idet de Partier, som nylig vare lyse, nu blive mørke, og omvendt. Man har da et saa kaldet negativt Efterbillede. De positive Efterbilleder hidrøre, ifølge Fechner, fra »Efter- virkningerne« i Nethindens Nerver. For at iagt- tage saadanne Billeder fordres der imidlertid større Opmærksomhed, og de blive som oftest ikke bemærkede; de negative derimod ere lette at iagttage og i Regelen meget tydelige. Naar man betragter en farvet Gjenstand, f. Ex. en rød Papirlap, med en hvid Grund og derefter hurtigt rot- ter øiet mod et andet Punkt paa den hvide Flade, vil man paa dette Sted see en Figur, der har samme Form som den røde, men dens Farve er lyse- grøn. Dersom den farvede Papirlap derimod havde været grøn, saa vilde Efterbilledet have viist sig rødt; med andre Ord: de farvede nega- tive Efterbilleder vise sig altid lyse mod Kom- plementfarven, og dette har sin Grund i det samme Forhold, som vi have omtalt ved Farve- kontrasten. Naar øiet en Tid lang udsættes for Straaler af en enkelt, bestemt Art, trættes Ner- verne, og deres Modtagelighed for Indtryk af disse Straaler formindskes, medens de samtidigt i fuldt Maal bevare deres Modtagelighed for de andre Farvestraaler. Nu vide vi, at (let hvide Lys er en Blanding af alle Farverne; fra den hvide Farve modtager øiet altsaa alle mulige Farvestraaler, men dersom nu Nethinden paa et givet Punkt er trættet, f. Ex. af rødt Lys, ved at Diet i længere Tid har betragtet en rød Gjen- stand, saa kan dette Punkt paa Nethinden kun opfatte de øvrige Farver i det hvide Lys, og disse forene sig da til en Blandingsfarve, i hvilken Fig. 12. Afstandens Indflydelse paa Størrelsen af Vinkelen mellem. Øieaxerne. Komplementfarven bliver den fremherskende. De øvrige Partier af Nethinden modtage naturligvis Indtryk af hvidt, og lierved forklares det nega- tive Efterbilledes Fremkomst paa'1’ den hvide Flade. Helmholtz anseer Fæ- nomenet for at være rent psychologisk og moner, at det beror paa en Sammenligning- mellem den hvide Flade og den farvede Gjenstand. Ogsaa paa andre Omraa- der træffe vi lignende Kontrast- Fænomener, som tydeligt vise, at den Maade, paa hvilken en Nerve nylig er bleven paa- virket, har Indflydelse paa Opfattelsen af en umiddelbart derefter følgendeFornemmelse. Saaledes vil f. Ex. en ligelig Blanding af Salt og Sukker smage sødt, dersom man Øie- blikket forinden har smagt Fig. 13. Til Forklaring af »I’seudoskopet«. rent Salt; paa samme Maade gaar det, naar man holder den ene Haand i iskoldt Vand, den anden i varmt og- derefter stikker dem begge ned i ét og samme Kar med Vand af Middel- temperatur; man vil nemlig da med den ene Haand føle Vandet som varmt, med den anden som koldt. En hoist mærkelig Form af Synsskuffelser er bleven paavist af Wheatstone og er af ham bleven kaldet »flagrende Hjerter«. Paa en blaagrøn Skjærm maler man en Mængde røde