Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

619 SYNS-SKUFFELSER. 620 Hjerter; naar man da lader en stærk Lys- straale trænge ind i det forøvrigt mørke Værelse og . træffe Skjænnen, idet man langsomt fører denne frem og tilbage, seer det ud, som om de røde Hjerter flagrede paa den blaa Skjærin. For- klaringen af dette besynderlige Fænomen maa utvivlsomt soges i den Vanskelighed, som diet har ved hvad man kalder at »akkommodere« sig for (ø: lempe sig- for Opfattelsen af) to saa forskjellige Farver som Rødt og Blaat, naar disse folge umiddelbart efter hinanden. Vi vide jo, at naar man lader en Solstraale træffe et Glasprisme, sønderdeles det hvide Lys i sine Bestanddele og vi faa et saa kaldet »Spektrum«, modere mellem Rødt og Blaat, og da 'disse For- andringer følge saa hurtigt paa hverandre, faar man Fornemmelsen af flagrende Billeder og mær- ker efter kort Tids Forløb en pinlig Træthed i Øinene. Et ganske lignende Fænomen har man ofte Leilighed til at iagttage, naar man betragter stærkt brogede, smaamønstrede Tøier eller Lig- nende; det gjør ondt i Øinene at see paa dem, og det Hele »løber«, som man siger, «i Et«. Alle de Fænomener, med hvilke vi i det Foregaaende have beskjæftiget os, kunne opfattes saavel med det ene Øie aleno, som med begge Øinene. Der staar nu tilbage at omtale en hel Gruppe af Synsskuffelser, som kun gjælde for Fig. 14. Luftspciling, iagtaget af Scoresby ved Grönland i 1822. der bestaar af alle Regnbuens Farver. Denne Sønderdeling beror paa, at enhver enkelt af Farverne brydes paa sin eiendommelige Maado under Gjennemgangen gjennem Prismet. Paa samme Maade forholder det sig, naar det hvide Lys brydes gjennem en Lindse; hver enkelt af Farverne har sit bestemte Brændpunkt. Nu er ganske vist et normalt Øie indrettet saaledes, at dot kan justere sig eller lempe sig for Mod- tagelsen af de forskjellige Straaler, saa at Brænd- punktet altid kommer til at ligge paa Nethinden, men der medgaar naturligvis nogen Tid til en saadan Tillempning. Naar man betragter IVheat- stones malede Skjærin, maa Øiet ufladeligt akkoin- det »binokulære« Syn, det vil sige, det Syn, der skeer ved Hjælp af begge øinene. Et ganske morsomt Exempel paa en saadan Synsforvildelse er følgende: Man ruller et Ark Papir sammen saaledes, at det danner et Rør af omtrent 3,4 Tomme i Gjennemsnit, og med det ene Øie be- tragter man igjennem dette Rør en eller anden Gjenstand, f. Ex. en Vinduespost, medens man holder det andet Øie aabent. Man vil da see et Hul i Vinduesposten, men Skuffelsen ophører øieblikkeligt, saa snart man lukker det ene øie. Synet med to Dine er af den største Betyd- ning hvor det gjælder om at opfatte Relief eller Ophøininger og Fordybninger paa de Gjenstande,