Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
619
SYNS-SKUFFELSER.
620
Hjerter; naar man da lader en stærk Lys-
straale trænge ind i det forøvrigt mørke Værelse
og . træffe Skjænnen, idet man langsomt fører
denne frem og tilbage, seer det ud, som om de
røde Hjerter flagrede paa den blaa Skjærin. For-
klaringen af dette besynderlige Fænomen maa
utvivlsomt soges i den Vanskelighed, som diet
har ved hvad man kalder at »akkommodere«
sig for (ø: lempe sig- for Opfattelsen af) to saa
forskjellige Farver som Rødt og Blaat, naar
disse folge umiddelbart efter hinanden. Vi vide
jo, at naar man lader en Solstraale træffe et
Glasprisme, sønderdeles det hvide Lys i sine
Bestanddele og vi faa et saa kaldet »Spektrum«,
modere mellem Rødt og Blaat, og da 'disse For-
andringer følge saa hurtigt paa hverandre, faar
man Fornemmelsen af flagrende Billeder og mær-
ker efter kort Tids Forløb en pinlig Træthed i
Øinene. Et ganske lignende Fænomen har man
ofte Leilighed til at iagttage, naar man betragter
stærkt brogede, smaamønstrede Tøier eller Lig-
nende; det gjør ondt i Øinene at see paa dem,
og det Hele »løber«, som man siger, «i Et«.
Alle de Fænomener, med hvilke vi i det
Foregaaende have beskjæftiget os, kunne opfattes
saavel med det ene Øie aleno, som med begge
Øinene. Der staar nu tilbage at omtale en hel
Gruppe af Synsskuffelser, som kun gjælde for
Fig. 14. Luftspciling, iagtaget af Scoresby ved Grönland i 1822.
der bestaar af alle Regnbuens Farver. Denne
Sønderdeling beror paa, at enhver enkelt af
Farverne brydes paa sin eiendommelige Maado
under Gjennemgangen gjennem Prismet. Paa
samme Maade forholder det sig, naar det hvide
Lys brydes gjennem en Lindse; hver enkelt af
Farverne har sit bestemte Brændpunkt. Nu er
ganske vist et normalt Øie indrettet saaledes,
at dot kan justere sig eller lempe sig for Mod-
tagelsen af de forskjellige Straaler, saa at Brænd-
punktet altid kommer til at ligge paa Nethinden,
men der medgaar naturligvis nogen Tid til en
saadan Tillempning. Naar man betragter IVheat-
stones malede Skjærin, maa Øiet ufladeligt akkoin-
det »binokulære« Syn, det vil sige, det Syn, der
skeer ved Hjælp af begge øinene. Et ganske
morsomt Exempel paa en saadan Synsforvildelse
er følgende: Man ruller et Ark Papir sammen
saaledes, at det danner et Rør af omtrent 3,4
Tomme i Gjennemsnit, og med det ene Øie be-
tragter man igjennem dette Rør en eller anden
Gjenstand, f. Ex. en Vinduespost, medens man
holder det andet Øie aabent. Man vil da see
et Hul i Vinduesposten, men Skuffelsen ophører
øieblikkeligt, saa snart man lukker det ene øie.
Synet med to Dine er af den største Betyd-
ning hvor det gjælder om at opfatte Relief eller
Ophøininger og Fordybninger paa de Gjenstande,