Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

621 SYNS-SKUFFELSER. 622 man betragter. Vi kunne ganske vist ikke paa- staa, at det kun er ved Hjælp af det binokulære Syn, at man kommer til Opfattelsen af Gjen- standenes tre Dimensioner (Længde, Brede og Dybde), thi der er ingen Tvivl om, at Vanen og Følelsen herved spille en betydelig Rolle; desuden seer man jo ogsaa, at énøiede Menne- sker i saa Henseende ikke have nogen Vanskelighed fremfor dem, der kunne see med begge Oinene. Men man vil dog temmelig let kunne overtyde sig om, at de tvende Billeder, som man erholder med de to Dine, indbyrdes afvige noget fra hin- anden. Stiller man en eller anden Gjenstand, f. Ex. en Tætning, foran sig i en ikke altfor stor Afstand, og betragter man den derpaa afvexlende Gjenstandenes Overflade, nemlig- øieaxernes for- skjellige Holdning mod hinanden. Et Blik paa Fig. 12 vil gjøre det tydeligere hvad vi mene. Ved L og R betegne vi de to Dine, medens A angiver det Sted, hvor Gjenstanden befinder sig. Vinkelen a samt b og c angiver saaledes Heldningen mellem de to Oieaxer, og denne Vinkel sees at være af forskjellig Størrelse, alt efter som Gjen- standen befinder sig i større eller mindre Afstand fra Beskueren. Med andre Ord: øieaxernes Vinkel maa forandre Størrelse for de forskjellige Partier af én og samme ikke plan Gjenstand, og man vil derigjenneni komme til en Opfattelse af, hvorvidt de enkelte Partier ere ophøiede eller fordybede. Fig. 15. Bisole. med det ene eller det andet øie, vil man den ene Gang see lidt af den høire Sideflade, den anden Gang lidt af den venstre. Men betragter man den med begge -Øine paa én Gang, faar man et Totalbillede, som saa at sige er flersidi- digere end det, der sees med kun ét af øinene. Herpaa grunder sig Anvendelsen af et al- mindeligt bekjendt Instrument, Stereoskopet. Naar man nemlig paa passende Maade forener de to Billeder af en og samme Gjenstand, seet fra forskjellige Sider, faar man et Totalbillede, paa hvilket Ophøininger og Fordybninger træde frem med stor Tydelighed. Der gives desuden en anden Udvei for Synsfornemmelsen til at bedømme Afstande og som Følge deraf Ujevnheder paa Stereoskopet er nu netop indrettet saaledes, at det tilsteder en Forening af to adskilte Bil- leder til ét eneste, og da disse Billeder vise Gjenstanden fra forskjellige Sider (ganske som man i Virkeligheden seer det med to øine), faa Stereoskopbillederne det usædvanligt tydelige Re- lief, hvorved de særligt udmærke sig. For end yderligere af forhoie Effekten ere saadanne Bille- der fotograferede som om øieaxernes Vinkel var betydeligt storre end den i Virkeligheden er. Vi have nylig omtalt, at Opfattelse af Af- stand for en Del beror paa den nævnte Vinkels Forandringer. Jo mere et Menneske maa skele for at fixere en Gjenstand, desto nærmere maa denne Gjenstand være. Heraf følger, at dersom