Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

SYNS-SKUFFELSER. 624 623 man var i Stand til at indrette det saaledes, at Vinklerne mellem Dieaxerne tiltog i Størrelse samtidigt med at Afstanden mellem (linene og- Gjenstanden forøgedes, saa vilde der tilveiebrin- ges den største Forvirring i Henseende til Opfattelsen af Afstande, idet de Partier af en Gjenstand, som vare længst fjernede fra lagtta- tageren, vilde forekomme ham at være de nær- meste, og omvendt. Den samme Mand, som har udfundet Stereoskopet, har ogsaa konstrueret et andet Apparat, det saa kaldte »Pseudoskop«, ved hvis Anvendelse der fremkaldes en tilsyne- ladende Omvæltning af de virkelige Forhold, saa at det Nære synes fjernt, og det Fjerne synes nært, det Forreste bagest og det Bageste forrest. To retvinklede Glasprismer anbringes saaledes som det er fremstillet i Fig. 13; gjennem en saa kaldet total Reflexion i Prismet, foregaar der nemlig en saadan Forrykning af Lysstraalerne fra Gjenstanden, at Øieaxernes Vinkel tiltager med Afstanden. Punktet A i Fig. 12, som i Virke- ligheden ligger nærmere ved Oiet end Punktet J3, vilde, naar man benyttede Pseudoskopet, synes at ligge paa J3's Plads og omvendt. Be- tragter man en Kugle ved Hjælp af det nævnte Apparat, faar den Udseende af en halvkuglefor- mig Skaal, hvorimod en saadan vil tage sig ud som en Kugle. Derimod er det vanskeligere at frembringe en tilsvarende Skuffelse ved Pseudo- skopets Hjælp, naar det gjælder Gjenstande, som man gjennem daglig Vane har vænnet sig til at opfatte paa en bestemt Maade; Experimentet vil saaledes ikke lykkes, naar Gjenstanden er et Men- neske-Ansigt, fordi vor Forestilling om et saa- dant ikke tillader os at faa Ansigtets fremstaa- end Partier som Fordybninger eller omvendt. Forinden vi slutte vore Meddelelser om Synsskuffelser, vil det være rigtigst at anføre Et og Andet om forskjellige ved Hjælp af Synet opfattede Fænomener, der vel ikke kunne betragtes som Synsskuffelser i samme Betydning- som de i det Foregaaende omtalte, idet de ere Produkter af almindelige Naturlove og uafhængige af vor egen Opfattelse deraf, men som dog falde ind under Begrebet »optisk Bedrag« og i visse Hen- seender kunne supplere vor Opfattelse af Syns- skuffelser eller af optiske Fænomener, som mangle noget Tilsvarende i Virkeligheden. Først og fremmest inaa vi da nævne det saa. kaldte »l<ata morgana», eller Luft s peiling, som for Beskueren opruller Billeder af Gjen- stande, der i Virkeligheden ligge uden for hans Horizont og altsaa under almindelige Forhold ere usynlige for ham. Fænomenet beror paa de forskjellige Luftlags ulige Tæthed. Naar disse Lag ligge skarpt begrændsede over hverandre, treinkaldes derved en Tilbagekastning af Lys- straalerne fra Gjenstande, som ligge under Syns- kredsen, og derved synes disse at hæves op over Horizonten. Saadanne Fænomener vise sig hyp- pigst over store, udstrakte Flader, som om Dagen ophedes stærkt af Solens Straaler; det følger af sig selv, at Luften maa være ganske rolig, for at <le forskjellige Luftlag skulle kunne danne speilende Flader. Paa Havet kan man undertiden faa Leilighed til at iagttage Luftspeilinger, som da i Regelen vise omvendte Billeder af Skibe. Nu og da viser der sig to Spejlbilleder, af hvilke det ene viser Gjenstandene i deres natur- lige Stilling, det andet derimod fremstiller dem i omvendt Stilling. I Fig. 14 er givet en Af- bildning al en saadan Luftspeiling, som den be- rømte Polarreisende iScoresby iagttog og aftegnede i 1822 i Havet ved Grønland. En anden Slags optiske Fænomener ere de navnlig i Polaregnene optrædende pragtfulde, saa kaldte »Bisole«, samt de farvede Ringe, der fremkaldes paa Himmelen ved Lysstraalernes Brydning i de Iskrystaller, som svæve i de øvre Luftlag. De farvede Ringe, som man ogsaa hos os hyppigt bemærker omkring Maanen og stundom omkring Solen, hidrøre derimod fra Lysets saa kaldte »Diffraktion« eller Boining som Følge af de i Luftlagene indeholdte Vandpartikler. At saadanne Ringe sjeldnere iagttages omkring So- len, kommer af, at selve Sollyset er saa stærkt, at det fordunklet det andet, svagere Lys. Alle disse Fænomener kunne dog, som oven for be- mærket, ikke henregnes blandt de egenlige Syns- skuffelser og nævnes derfor kun i Forbigaa- ende her. Der kunde naturligvis anføres mangfoldige andre Tilfælde af Synsskuffelse end dem, vi i det Foregaaende have omtalt, men dels have vi allerede lagt saa meget Beslag paa Læsernes Taalmodighed, at vi bør standse, dels tillader Pladsen os ikke at gaa nærmere ind paa disse Spørgsmål; clog haabe vi, at Læserne allerede have faaet tilstrækkelige Bidrag til Besvarelsen af det i Begyndelsen af vor Artikel fremsatte Spørgsniaal: om man altid kan tro sine egne Dine. (Oversat af Udg.)