Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

629 OM PLANTERNES SPIRING. 630 udvikler sig til den nye Plante. Der findes alle- rede paa Forhaand her hos Kimen en Kimrod udviklet, ét eller to (sjeldnere flere) saa kaldte Kimblade samt en mere eller mindre tydelig Kimstængel, i hvis Spids Kimknoppen (Fig. 5) befinder sig; denne udvikles senere til selve Stammen eller Hovedaxen. (Sml. Fig. 1 og 2). Hos de ovennævnte Planter udfylder Kimen, hvis enkelte Dele vi hor liave lært at kjende, altsaa hele Frøskallen; men hos en Mængde andre Planter (f. Ex. alle Kornsorter og- andre Græsarter Daddel, Kokosnod, Hor, Kaffe o. s. v.) er Kimen for lille til at kunne fylde hele Rummet, og- dette er da optaget af don saa kaldte h røhvide, en Reservenæring'smasse, som skal komme den spirende Kim til Gode i dens yngste Dage, og som enten bestaar af stivelseholdigt Cellovæv og ovenpaa, naar en Pro ve af Sæden kastes i Vand. Denne Paastand er vel ikke fuldt ud gyldig i ethvert Tilfælde, da der gives Frøsorter, hvis Vægtfylde ikke engang er den halve af Vandets, men hvad særlig Sædarterne og andre meget stivelselioldige Frø angaar, er hans Opfattelse ganske rigtig. Et spiredygtig! Frø maa altsaa nodvendigvis indeholde en Kim, men er dot nu ogsaa nød- vendigt, at denne er helt udviklet? Dette ind- træffer først, naar Frøet er hvad man kalder fuldmodent, men talrige Forsog have viist, at selv om dette ikke skulde være Tilfældet, kunne en Mængde Planters Frø dog spire. Bønner, Ærter, Lindser o. ni. fl. har man faaet til at ud- vikle sig', skjøndt de kun havde opnaaet Halv- delen af den naturlige Størrelse; af Korn, hostet Kig. *• .Sk allen. Spiring. i. Frø. 2. Kjærnen, befriet fra bryder frem, 4. Kimblailene vise sig. 5. Ud- viklet Kimplante. Senneppens 3. Kitn roden Fiir. 2. Ærtens Spiring. 1. Fro. 2. Kimroden gjennembryder Skallen. 3. Skallen borttaget. 4. Ligesaa; tillige er det ene Kimblad bortskaaret, saa at man kun seer Kimknoppen. 5. Mere udviklet Kimplante. derfor kan give os Mel, hvilket f. Ex. er Til- fældet med Sædarternes Frøhvide (see Fig-. 3), eller er mere hornagtig- (Kaffebønnen), olieholdig (amerikansk Olieplante, Ricinus) eller endog ben- haard (Daddelpalmen, Elfenbensplanten) og- i saa Fald kan levere os »vegetabilsk Elfenben«. Tænke vi os nu et Frø, som vel har sine øvrige Bestanddele godt udviklede, men hvis Kim er slaaet feil eller paa en, eller anden Maade bleven forstyrret i Udviklingen, kan det noppe være vanskeligt at indsee, at der ikke kan komme nogen ny Plante op af et saadant Frø. Det vil være kjendeligt lettere end de øvrige, hvorfor ogsaa allerede den gamle Plinius angiver som Middel til at erfare Frøets Spireevne, at do gode skulle synke til Bunds, de daarlige (golde) Ilyde tre Uger førend. Modenheden, har man seet loi Hvedens Vedkommende Halvdelen, for Rugens Vs, for Byggets 1/s i Stand til at spire o. s. v., og nogen synderlig- Forskjel i Henseende til de frem- komne Planters Kraftighed og Størrelse har man ved Spiringsforsøg, udforte saavel med saadanne udmodne som med fuldt udviklede, modne Korn, ikke kunnet iagttage. Derimod er det meget nyttigt, stundom endog nødvendigt, at Frøene ere fuldmodnede, hvis de skulle opbevares i længere Tid. Selv med den bedst udviklede Kim kunne Frøene dog- ikke komme til at spire, hvis do blive for gamle. Det er aldeles umuligt at angive noget bestemt Tidsrum, i hvilket alle mulige Frøsorter formaa at vedligeholde Evnen 40*