Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
43
BESKYTTELSES-LIGHED INDENFOR DYRERIGET.
44
BESKYTTELSES-LIGHED INDENFOR DYRERIGET
AF
ALFRED WALLACE.
V ed en flygtig Betragtning vil det sikkert
forekomme Mange, at de Farver, der smykke
Bloddyrene, Insekterne, Krebsdyrene, Fuglene,
Pattedyrene o. s. v., ere uden nogen virkelig
Betydning-, og- at de saa at sige skylde deres
Oprindelse ti] rene Tilfældigheder. Det er be-
kjendt, at i Troperne pranger saa godt som Alt
i Naturen — Insekter, Fugle og især Blomster —
med stærkere og mere glimrende Farver end her
hjemme hos os, men de Fleste ville vistnok be-
tragte det som cn altfor dristig og' urimelig
Tanke, at vi nogensinde skulle blive i Stand til
paa en tilfredsstillende Maade at paavise, hvorfor
det one Dyr er hvidt, det andet sort, hvorfor
denne Larve er grøn, medens hin er brun og
atter en anden prydet med Striber og Pletter af
de prægtigste Farver. Ikke desto mindre er det
nu vor Hensigt at forsøge at vise, hvorledes
Dyrenes Farve i mangfoldige Tilfælde er af den
største Betydning for dem, og at deres hele
Tilværelse ikke sjeldent er ganske afhængig af
Ejendommeligheder i deres Farvetegning.
Det er en Kjendsgjerning, at ethvert Dyr
enten har Fjender, som tragte efter at dræbe og-
fortære det, eller ogsaa selv lever af andre Dyr.
I det forste Tilfælde maa det stræbe at undgaa
disse Fjender, dersom det vil vedblive at leve,
og blandt de Midler, ved hvis Hjælp det kan
betrygge sin Tilværelse, ere Flugt, Agtpaagiven-
hecl og Evne til at skjule sig, nogle af de
vigtigste. Visse Dyr komme kun frem om
Natten, andre grave sig ned i Jorden, og mange
unddrage sig deres Fjenders Forfølgelse ved at
skjule sig mellem Løvet eller under Bark og
Stene. Fjenderne ere imidlertid lige saa hurtige
og vagtsomme som de Dyr, de forfølge, og i
de fleste Tilfælde kunne disse kun frelse sig,
naar det lykkes dem at undgaa at vække deres
Fjenders Opmærksomhed. For at dette kan skee
er det nødvendigt, at de ikke ere meget iøine-
faldende, og enhver Farvetegning, som bidrager
til, at de ikke stikke for stærkt af imod deres
Omgivelser, naar de f. Ex. søge Føde eller
værne om deres Unger, har saaledes Betydning
for deres Liv og er ofte det eneste Middel, ved
Hjælp af hvilket de blive i Stand til at sikkre
deres Afkom. Fjenden, som forfølger dem, be-
finder sig i en lignende Stilling, thi ogsaa for
dette Dyr er en Beskyttelses-Lighed gunstig, idet
den bidrager til, at Dyret ikke bliver opdaget
paa saa lang Afstand fra Byttet, at dette faar
Tid til at undfly.
I modsat Fald vilde Fjenden være udsat
for at sulte ihjel, og Arten vilde da lidt efter
lidt do ud. Det vil heraf sees, at næsten alle
Dyr maa søge at skjulo sig i Farens Øieblik,
og man kunde nu heraf let fristes til at slutte,
at Farven tiltid var ufordelagtig og til Skade for
Dyret. Da imidlertid saa godt som alle Dyr
have Farve, og mange af dem i saa Henseende
endog ere rigt udstyrede, kunde man tro, at
Farver som Beskyttelsesmiddel kun havde ringe
Betydning-, men en nærmere Betragtning viser
os dog snart, at ogsaa netop de glimrende Farver
kunne optræde som Beskyttelsesmidler, idet bande
Jord og Himmel, Blomster og Blade kunne giode
i de prægtigste og livligste Farvetoner. Mange
Dyr kunne imidlertid, undvære Beskyttelses-Lighed
og det Anlæg- til Farveforandring-, som synes at
være do fleste organiske Væsener medfødt, og
saadanne Dyr kunne færdes uden at behove at
iagttage nogensomhelst Forsigtighed lige overfor
andre Dyr. Tager man disse forskjellige For-
hold i Betragtning, saa bliver det klart, hvorfor
en stor Mængde Dyr ere tegnede med livlige,
stærke Farver, som kunne sees i lang Afstand,
medens andre ere udrustede med Evne til Farve-
skiftning- i det Uendelige — Alt i Forhold til
deres Bygning, Levemaade og Instinkter.
Lad os nu anføre nogle faa Exempler paa
den Egenskab hos en Farve at være Beskyttelses-
middel. Som Folge af den milde Vinter 1877
og det derefter følgende regnfulde Foraar blev
min Have aldeles overstrømmet af Snegle, med
hvilke jeg førte en uafbrudt Krig. Hver Aften,
naar det havde regnet, pleiede jeg at vandre
omkring mellem Rabatterne for at undersøge de
værdifuldeste af Planterne. Jeg bortfjernede
Sneglene med en Kniv og kastede dem i et
Kar, som indeholdt en stærk Kogsaltopløsning.
Medens jeg var beskjæftiget med dette Arbeide,
hændte det ikke sjeldent, naar jeg rørte ved