Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
43 BESKYTTELSES-LIGHED INDENFOR DYRERIGET. 44 BESKYTTELSES-LIGHED INDENFOR DYRERIGET AF ALFRED WALLACE. V ed en flygtig Betragtning vil det sikkert forekomme Mange, at de Farver, der smykke Bloddyrene, Insekterne, Krebsdyrene, Fuglene, Pattedyrene o. s. v., ere uden nogen virkelig Betydning-, og- at de saa at sige skylde deres Oprindelse ti] rene Tilfældigheder. Det er be- kjendt, at i Troperne pranger saa godt som Alt i Naturen — Insekter, Fugle og især Blomster — med stærkere og mere glimrende Farver end her hjemme hos os, men de Fleste ville vistnok be- tragte det som cn altfor dristig og' urimelig Tanke, at vi nogensinde skulle blive i Stand til paa en tilfredsstillende Maade at paavise, hvorfor det one Dyr er hvidt, det andet sort, hvorfor denne Larve er grøn, medens hin er brun og atter en anden prydet med Striber og Pletter af de prægtigste Farver. Ikke desto mindre er det nu vor Hensigt at forsøge at vise, hvorledes Dyrenes Farve i mangfoldige Tilfælde er af den største Betydning for dem, og at deres hele Tilværelse ikke sjeldent er ganske afhængig af Ejendommeligheder i deres Farvetegning. Det er en Kjendsgjerning, at ethvert Dyr enten har Fjender, som tragte efter at dræbe og- fortære det, eller ogsaa selv lever af andre Dyr. I det forste Tilfælde maa det stræbe at undgaa disse Fjender, dersom det vil vedblive at leve, og blandt de Midler, ved hvis Hjælp det kan betrygge sin Tilværelse, ere Flugt, Agtpaagiven- hecl og Evne til at skjule sig, nogle af de vigtigste. Visse Dyr komme kun frem om Natten, andre grave sig ned i Jorden, og mange unddrage sig deres Fjenders Forfølgelse ved at skjule sig mellem Løvet eller under Bark og Stene. Fjenderne ere imidlertid lige saa hurtige og vagtsomme som de Dyr, de forfølge, og i de fleste Tilfælde kunne disse kun frelse sig, naar det lykkes dem at undgaa at vække deres Fjenders Opmærksomhed. For at dette kan skee er det nødvendigt, at de ikke ere meget iøine- faldende, og enhver Farvetegning, som bidrager til, at de ikke stikke for stærkt af imod deres Omgivelser, naar de f. Ex. søge Føde eller værne om deres Unger, har saaledes Betydning for deres Liv og er ofte det eneste Middel, ved Hjælp af hvilket de blive i Stand til at sikkre deres Afkom. Fjenden, som forfølger dem, be- finder sig i en lignende Stilling, thi ogsaa for dette Dyr er en Beskyttelses-Lighed gunstig, idet den bidrager til, at Dyret ikke bliver opdaget paa saa lang Afstand fra Byttet, at dette faar Tid til at undfly. I modsat Fald vilde Fjenden være udsat for at sulte ihjel, og Arten vilde da lidt efter lidt do ud. Det vil heraf sees, at næsten alle Dyr maa søge at skjulo sig i Farens Øieblik, og man kunde nu heraf let fristes til at slutte, at Farven tiltid var ufordelagtig og til Skade for Dyret. Da imidlertid saa godt som alle Dyr have Farve, og mange af dem i saa Henseende endog ere rigt udstyrede, kunde man tro, at Farver som Beskyttelsesmiddel kun havde ringe Betydning-, men en nærmere Betragtning viser os dog snart, at ogsaa netop de glimrende Farver kunne optræde som Beskyttelsesmidler, idet bande Jord og Himmel, Blomster og Blade kunne giode i de prægtigste og livligste Farvetoner. Mange Dyr kunne imidlertid, undvære Beskyttelses-Lighed og det Anlæg- til Farveforandring-, som synes at være do fleste organiske Væsener medfødt, og saadanne Dyr kunne færdes uden at behove at iagttage nogensomhelst Forsigtighed lige overfor andre Dyr. Tager man disse forskjellige For- hold i Betragtning, saa bliver det klart, hvorfor en stor Mængde Dyr ere tegnede med livlige, stærke Farver, som kunne sees i lang Afstand, medens andre ere udrustede med Evne til Farve- skiftning- i det Uendelige — Alt i Forhold til deres Bygning, Levemaade og Instinkter. Lad os nu anføre nogle faa Exempler paa den Egenskab hos en Farve at være Beskyttelses- middel. Som Folge af den milde Vinter 1877 og det derefter følgende regnfulde Foraar blev min Have aldeles overstrømmet af Snegle, med hvilke jeg førte en uafbrudt Krig. Hver Aften, naar det havde regnet, pleiede jeg at vandre omkring mellem Rabatterne for at undersøge de værdifuldeste af Planterne. Jeg bortfjernede Sneglene med en Kniv og kastede dem i et Kar, som indeholdt en stærk Kogsaltopløsning. Medens jeg var beskjæftiget med dette Arbeide, hændte det ikke sjeldent, naar jeg rørte ved