Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

45 BESKYTTELSES-LIGHED INDENFOR DYRERIGET. 46 Sneglene, at de trak sig sammen og lode sig falde ned paa Jorden, og uagtet jeg saa dem falde lige for Øinene af mig, havde jeg ofte stor Vanskelighed ved at gjenfincle dem paa Grund af deres paafaldende Lighed med de smaa Jordklumper, der fandtes i stor Mængde ved Foden af Planterne. De afvexlede i Farve fra næsten rent Hvidt til Gult, Brunt og Sort, og naar de trak sig sam- men til en oval Form, vare de næsten ikke til at skjelne fra de forskj elligt farvede vaade Jordklumper. En Snegl, som oven- til var sort, men paa Undersiden gulagtig, fik, da den trak sig sammen, en for- underlig- Lig-hed med en Flintflække. Nu kunde man vel ind- vende , at denne Lig- hed kun var rent til- fældig, og i Begyndel- sen gjorde Forholdet ogsaa paa mig dette Indtryk, men da jeg uafladeligt tabte den ene Snegl efter den anden lige for mine Dine og næsten al- drig kunde finde dem igjen, undtagen naar j eg med Kniven rodede om mellem Gruset og Jordklumperne, ind- til jeg stødte paa et blødt Legeme, saa faldt det mig ind, at der her maatte fore- ligge etTilfælde af vir- kelig »Forklædning«, og at det, som gjorde det saa vanskeligt for mig at opdage Sneglene, ogsaa vilde have samme Virkning lige over for Fugle og andre Dyr, som leve af Snegle. I Tropelandenes Skove maatte jeg ligeledes ofte tage Følesandsen til Hjælp, naar Synet alene ikke var tilstrække- ligt for mig til at skjelne mellem de saakaldte »Spøgelser« eller »vandrende Pinde« (Insek- ter af Familien Phasmidæ) og virkelige, afbrækkede Kviste, og da det jo er almindeligt antaget, at Lighed med Omgivelserne tjener til Beskyttelse Fig. 1. »Vandrende Pind« eller »Spøgelse«. for Insekterne, idet de derved undgaa deres Fjender blandt Fuglene, saa kan man med fuld Ret drage den Slutning, at vore almindelige smaa nøgne Snegle paa samme Maade ere beskyttede mod Drosler og andre Fugle, som nære sig af dem. Forinden vi gaa over til de mere beundrings- værdige Exempler paa Beskyttelses-Lighed, som Dyrelivet i de tropiske Egne frembyder, ville vi be- tragte nogle Tilfælde, i hvilke Dyr, som hore hjemme i vort eget Land, erholde Beskyttelse af deres eiendommelige Farve- tegning. Enhver, der har beskjæftiget sig med at samle Biller, vil vistnok have be- mærket, at mange af vore Curculionider (Snudebiller) ere brune eller plettede, og at de have den Sædvane, naar de foruroliges, at lade sig- falde til Jorden og trække Lemmerne og Antennerne ind under Kroppen, samt at de i denne Stil- ling ere meget van- skelige at skjelne fra mindre Jordklumper. Andre derimod, som træffes paa Nelder og lignende urte- ag-tige Planter, have en smuk grøn Farve og søge at undfly ved Løb eller Flugt, naar man foruroliger dem. En lille kjøn Bille, Ontophilus sul- catus, er brun og forsynet med Længde- furer, saa at den paa en skuffende Maade ligner Frugten af visse Skjærmplanter eller Um- bellater. Den smukke Aromia moschata, som i Regelen opholder sig paa Bladene af forskj ellige Pilearter, er grøn, medens Arterne af Slægterne Saperda og Bhagium, der mest træffes paa Tømmer og Brænde, i Almindelighed ere brune eller gulagtige. Blandt Sommerfuglene, som ere let iøjnefaldende og tillige ganske forsvars- løse Dyr, træffer man dog, hvad vore inden-