Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

763 OM MAD OG DRIKKE. 764 stof gaar op til 250 å 300 Gram (l/2 å 3/5 Pund); den Mængde Kvælstof, som afsondres, kan ikke anslaas til mindre end 18—20 Gram, Fosformængden til 0,8—0,9 Gram, Kogsaltmæng- den til 2 Gram. Se, det var Legemets daglige Udgifter. Saa fremt Legemet ikke skal ruineres, maa disse Udgifter dækkes af Indtægter, og disse Indtægter bestaa, som Enhver veed, af Mad og Drikke, eller rettere af de egenlige Nærings- stoffer i Føden, thi ikke al den Føde, vi for- tære fordeies fuldstændigt. Meget af Foden, som ikke kan optages og' forarbeides til Blod ved Fordøielsesredskaberne, fores bort fra Legemet med de faste Udtømmelser, »Asken paa Livets Ildsted«. Videnskaben véd med stor Nøiagtig- hed hvor meget Kulstof, Kvælstof, Fosfor o. s. v., som Legemet forbruger, og den veed ogsaa, hvorledes vore almindelige Fødemidler ere sam- mensatte eller hvor meget Kul, Kvælstof, Fosfor o. s. v. disse indeholde. Man kunde maaskee forledes til at tro, at det var ligegyldigt under hvilken Form disse Grundstoffer bringes ind i Legemet, at man blot behøvede daglig at tage 250 til 300 Gram Kulstof, 18 til 20 Gram Kvælstof o. s. v. ind med Føden, men det er langt fra saaledes. Nu, Enhver veed. jo, at f. Ex. Kulstoffet er aldeles uspiseligt i Form af den kostbare Diamant, det sorte Stenkul eller Blyanten; men Spørgsmaalet er i Virkeligheden i høi Grad indviklet og1 vanskeligt. Thi man maa tage mange Faktorer med i Betragtning, Sager, til hvilke man ofte kun kjender meget lidt eller saa godt som Intet. Meget beror paa Fødens Tilberedning, om dens nærende Stoffer kunne komme Legemet tilgode, d. v. s. blive til Blod- bestanddele. Hvis de bloddannende Stoffer f. Ex. ere indesluttede i Hylstre, som ikke kunne g'jciinenitrænges af Mavesaften eller de andre Fordoielsesvædsker, ere de ufordeielige og gaa bort med Udtømmelserne sammen med de værdi- løse Stoffer. Alle vide vel, at Brød er et af vore vigtigste Fødemidler, og at det tilberedes af Korn. Frøkornene indeholde Brødets Nærings- stoffer, men saa godt indhyllede mellem Celler- nes Hinder og haarde Hylstre, at de ikke kunne opløses af Mavens og Tarmens Vædsker. Hvis man derfor vilde spise hele, raa Korn, vilde Legemets Trang kun tilfredsstilles i ringe Grad, hvorimod Grød eller Brød ere udmærkede Føde- midler. En anden vigtig Omstændighed, som gjør Spørgsmaalet særligt vanskeligt at løse, cr den individuelle Ulighed hos forskjellige Menne- sker. Medens nogle sunde Naturer synes at have sande Strudsmaver, for hvilke intet Spise- ligt er for vanskeligt at fordeie, have Andre »svage Maver« og kunne ikke fordøie Fødemid- ler, der vilde være af stor Næringsværdi for sunde Mennesker. Trods alt dette har man dog angaaende Mad og- Drikke lært mange vigtige Sandheder, som have Gyldighed for sunde Men- nesker i Almindelighed, og som, tilpassede paa forskjellig- Maade, kunne have store Fulger. Un- der den sidste tydsk-franske Krig f. Ex. saae vi Virkningerne af Videnskabens Anvendelse i det virkelige Liv i Tydskernes seierrige Fremgang, til hvilken ikke alene Krupp’s Kanoner, men ogsaa »Ærtepølsen« i høi Grad bidrog; thi denne praktiske Tingest udgjør et efter videnskabe- lige Grundsætninger sammensat, koncentreret og nærende Fødemiddel, ved hvilket Mandskabets fysiske og psykiske Kræfter virksomt vedlige- holdtes. Vi ville nu først og fremmest lære, at vort daglige Brød — thi med lukulliske Maaltider sysselsætte vi os ikke — indeholder nogle faa Grupper nærtbeslægtede Stoffer, som ere nødven- dige til Livsopholdet. Som allerede viist i Afhand- ingen om Mælk kan man skjelne mellem »kjød- dannende« og- »varniedannende« Næringsstoffer, en Inddeling, som dog ikke er aldeles exakt, idet ogsaa de kjøddannende Stoffer udvikle Varme i Organismen. Vi kunne derimod aldeles nøiag- tigt kalde de første kvælstofholdige og de sidste kvælstoffrie Næringsstoffer, idet For- skjellen, som Navnene vise, beror paa Nærvæ- relsen eller Fraværelsen af et vigtigt Grundstof, Kvælstof. Da nu alt Kjod indeholder Kvælstof, kunne kun de kvælstofholdige Næringsstoffer danne Kjød i vore Legemer. De kvælstoffrie Næringsstoffer bidrage i høi Grad til Frembringelsen og Vedligeholdelsen af Legemsvarmen, selv om de desuden have andre, for en Del sikkert endnu ubekj endte Opgaver at udfylde. Til de kvælstofholdige Næringsstoffer høre fortrinsvis de Stoffer, der benævnes Æggehvide- stoffer eller Alb uminater. De findes almin- deligt saa vel i Plante- som i Dyreriget og saa- ledes baade i vegetabilsk og animalsk Føde. De ledsages altid af uorganiske Salte, fortrinsvis af fosforsur Kalk, det hvide Stof, der danner Ho- vedmassen af vore Knokler og udgjør Asken efter deres Forbrænding. De have en paa det nærmeste ensartet kemisk Sammensætning, idet de indeholde 53 til 54 Procent Kulstof, 7 Pro- cent Brint, 16 Procent Kvælstof, 21 til 23 Procent lit og 0,8 til 2 Procent Svovl. Svovlindholdet forraader sig- let ved den brune Farve af Svovl- sølv, som Sølvskeer antage ved Berøring med kogte Æg eller Klipfisk. Æggehvidestofferne ere dels opløselige, dels uopløselige i Vand. Til de første hører den almindelige Æggehvide