Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

767 OM MAD OG DRIKKE. 768 Hjernen og Nerverne samt i Blodlegemerne. Ved Forraadnelse af Lecitin dannes et flygtigt, ammoniakagtigt Stof, der kaldes Trimetylamin og udmærker sig ved en intensiv, modbydelig Lugt af Sild. Det er i Virkeligheden dette Stof, der findes i Sildelage og indgaar i den mindre behagelige Duft, der findes i Høkerboder. De kvælstoffrie Næringsstoffer udgjøres af tvende Slags, nemlig' Kulhydrater og Fedt. Begge indeholde Kulstof, Ilt og Brint, men i for- sk j ellige Forhold. Til Kulhydraterne henregnes de forskjellige Sukkerarter, Stivelse eller Melstof, Gummi, Cellulose eller Træstof o. 1. Det sidste, som udgjør Planternes Cellevægge og Kar, dan- ner Hovedbestanddelen af vore almindelige Tøier, Linned, Bomuld, Papir o. s. v. og betragtes i Al- mindelighed som udueligt til Næringsstof for Mennesket, fordi det er ufordøieligt. Kun i spæde Plantedele, saaledes i Spinat, Salat o. s. v. findes det i en saadan Form, at det kan opta- ges af Blodet og saaledes benyttes af Legemet. I Afhandlingen om Mælk lærte vi en Suk- kerart, Mælkesukkeret, at kjende, som ikke findes andre Steder end i Mælk og udgjør Ho- vedbestanddelen af M y s e o s t.*) Det almindelige Sukker eller Rørsukkeret findes derimod ude- lukkende i Planteriget og erholdes, som bekjendt, i de varme Lande af Sukkerrør, i de tempere- rede af Sukkerroer. I Planteriget findes en an- den Sukkerart almindeligt udbredt; den kaldes Druesukker, er mindre let opløselig end Rør- sukker og har en betydeligt mindre sød Smag. Denne Sukkerart findes ogsaa, i Forbigaaendø sagt, i Dyrelegemet i smaa Mængder, men dan- nes i Legemet og afsondres derfra i rigelige Mængder under den Sygdom, som kaldes Sukker- syge. Druesukker dannes let af Stivelse, dels ved Kogning med fortyndede Syrer, dels ved Be- røring- med visse Stoffer, der findes i Plante- og Dyrelegemerne og kaldes Fermenter. Et saadant Ferment findes f. Ex. i Spyt, hvorfor Stivelse under Tygningen delvis omdannes til Druesuk- ker. I spirende Frø, saaledes i Malt, findes et lignende Ferment, der kaldes Diastase og har Evne til at omdanne store Mængder Sti- velse til Druesukker. Maltens søde Smag kom- mer i Virkeligheden af, at Byggets Stivelse un- der Spiringen ved Diastasens Indvirkning bliver til Druesukker. Paa Diastasens Virkning grun- der baade ølbrygning og Brændevinsbrænding sig. Stivelsen findes kun hos Planterne, fornem- melig i Rodknoldene og Frøene. Kartofler og' Sæd, i Særdeleshed Ris, ere meget rige paa Sti- velse. Sago, Tapioka, Kassava og Arrowroat (vestindisk Saleb) udgjøres næsten udelukkende af Stivelse. I Planterne forekommer Stivelsen aflagret i smaa, mikroskopiske Korn. I Fig. 1 Fig. 1. Mikroskopisk Billede af cn tynd Kartoffelskive. ses et lille Stykke af en tynd Kartoffelskive saaledes som den viser sig under Mikroskopet. De ægformede Korn, som ligge tæt pakkede i de ved Gjennemskæring- sexkantede Celler, ere Stivelse. At tilberede Stivelse af Kartofler er en meget simpel Sag. Man sønderriver Kartof- lerne til en Grød og- blander denne med Vand. Stivelsen, som er tung, synker til Bunds, medens de sønderrevne Cellehinder, som først omgave Stivelsen, holde sig svævende i Vandet og kunne slemmes bort. Tørret Kartoffelstivelse kaldes KartoffelmeL Den Stivelse, som benyttes til Sti- velse af Klæder, tilberedes af Hvede ved de knuste eller skraaede Hvedekorns Æltning i Vand, hvori Stivelsen opslemmes, medens Hvedekorue- nes uopløselige Æggehvidestoffer, eller Gluten, bliver tilbage i Form af en seig Masse, der be- nyttes til Tilvirkning af Makaroni. Dette yndede Fødemiddel udgjøres saaledes for en væsenlig’ Del af Gluten og er som Følge heraf en god, paa Kvælstof rig, Føde. Stivelsen er uopløse- lig i koldt Vand, men i varmt Vand svulmer den op til en Gélé eller Klister. Ophedes Stivelsem forsigtigt over 100", gaar den over *) Dette er rigtigt, naar Myseost tilberedes af Vallen fra den sædvanlige Ostefabrikation. Bruger man derimod Sødmælk af Faar eller Geder til Fremstilling af Myseost, da kommer denne til at indeholde betydelige Mængder Æggehvide og Fedt. 0. A.