Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

769 OM MAD OG DRIKKE 770 til et nyt, i Vand opløseligt Stof, der kaldes Dextrin og ligner Gummi. Dextrin opstaar ogsaa, tillige med Druesukker, naar Stivelse be- handles med varmt Vand og Mælk. Det findes i ikke uanseelige Mængder i 01. Alle Kulhydrater, som kunne fordøies, gaa i Fordøielsesredskaberne over fil Druesukker el- ler dermed meget nært beslægtede Sukkerarter, hvorfor de fra et kemisk Standpunkt have samme Næringsværdi. Dette forhindrer imidlertid ikke, at det ene som Følge af sin Letfordoielighed kan optages lettere og med mindre Arbeide ond det andet, og saaledes i Virkeligheden liave større Værdi. Druesukker er saaledes lettere fordoie- ligt end Stivelse, som forst maa omdannes til Druesukker. Don anden store Klasse af kvælstolTrie Næ- ringsstoffer udgjøres af Fedtarterne, hvortil Olie, Talg, Fedt, Smør o. s. v. henregnes. Fedt og Kulhydrater spille som Næringsstoffer en ganske ensartet Rolle, saa at de endog, i det mindste til en vis Grad, kunne erstatte hverandre. Kjød- ædende Dyrs Fode indeholder ikke Kulhydrater, hvorfor Kulhydraterne hos disse helt og holdent erstattes af Fedt. Det Samme or ikke Tilfældet med do øvrige Dyr og’ Mennesket, der hente de- res Fode baade fra Planteriget og Dyreriget og ikke uden Fare kunne undvære Fødemidler fra et, af disse Riger. Man har antaget, at, Kulhy- drater og Fedt fortrinsvis anvendes for ved de- res Iltning at frembringe Legomsvarmen, og at de saaledes skulle være »Brændslet paa Livets Ildsted«; men skjondt dette unægteligt er sandt til en vis Grad, er der paa den anden Side in- gen Tvivl om, at do desforuden have andre Op- gaver at løse. Skjondt hverken Fedt eller Kul- hydrater maa mangle i vor Føde, kan dog Trangen til Fedt for en Del stilles med Kul- hydrater, og omvendt. Man har fundet, at 1 Kilogram Fedt svarer til l3/4 Kilogram Kulhydra- ter. Denne nære Forbindelse mellem Fedt og Kulhydrater viser sig i Særdeleshed ved Fedning- af Kreaturer med en paa Stivelse rig Fode, samt ved den s. k. Bantingske Kur, hvor man for- mindsker Legemets Fedme ved at undgaa Føde- midler, der ere rige paa Stivelse eller andre Kulhydrater. At der lægges Beslag paa Fedtet ved Aandedrætsprocessen, er aabenbart. Dette viser sig- blandt Andet af Magerheden hos Dyr, som ligge i Dvale om Vinteren, under hvilken Tid Fedtet forbruges. Personer, som respirere stærkt og fore et bevæget Liv, blive sjoldent fede, hvor- imod megen Stillesidden, fulgt af en mindre hef- tig Respiration, er en Anledning til Fedtdannelse. Fedtarterne ere, uden Hensyn til deres Ud- seende, meget nært beslægtede i kemisk Henseende. Alle udmærke sig ved, at de ved kemisk Be- handling kunne give Glycerin og dels faste, dels flydende, i Vand uopløselige Syrer eller fede Syrer, i do fleste Tilfælde enten den fly- dende Olie syre eller de faste Stearin- og Palmitinsyrer, af hvilke vore almindelige Stearinlys tilberedes. Foruden disse nyligt nævnte Syrer, der ere de vigtigste, kan man af Fedfarterne erholde smaa Mængder af andre fede Syrer, som udmærke sig ved en modbydelig Lugt. Naar Fedtet ved at hårskue sønderdeles i Glycerin og fede Syrer, fremtræder Lugten af disse sidste Syrer. Meget smaa Mængder af on saadan, i koncentreret Tilstand yderst mod- bydeligt lugtende Syre, Smørsyren*), tildeler Smørret dets ejendommelige Lugt. Æggehvidestoffer, Kulhydrater og Fedtarter ere saaledes de vigtigste Næringsstoffer. Dertil kommer uden Tvivl Lecitin, der er omtalt i det Foregaaende, skjondt Spørgsmaalet om dette Stofs Værdi som Næringsstof endnu ikke er blevet af- gjort ved direkte Ernæringsforsøg. Imidlertid synes det af rent kemiske Grunde at have stor Betydning. Dette kvælsfofholelige og fosforhol- (lige Stof kan i Folge sin Sammensætning noppe dannes ved Sønderdeling af Æggehvide. Paa den anden Sido viser dets Forekomst i Hjernen, Rygmarven, Nerverne samt i Æggeblommen, hvoraf Fosteret dannes, at det er et meget vig- tigt Stof, som ikke kan undværes i Foden. Le- citinrige Fødemidler, saasom Æggeblomme, Ka- viar, Fiskerogn og Fiskemælk samt Hjerne, have rimeligvis større Næringsværdi som Fødemidler, end man kan beregne af deres Indhold af Ægge- hvide og Fedt. Foruden disse saa kaldte organiske Stoffer behøver Legemet ogsaa uorganiske, d. v. s. Salte af forskjellig- Slags. Knoklerne fordre fosforsur Kalk, Musklerne fosforsurt Kali, Blodet Jern- salte. Kogsalt eller Klornatrium kan heller ikke undværes. Disse for Organismen nodvendige Salte findes dog mere eller mindre rigeligt i vore almindelige Fødemidler samt i Drikkevan- det. Fosforsure Salte findes baade i Kjod og i Brod og rigeligst i Bonner og Ærter. Jern fin- des i næsten al Fodo, rigeligst i Fiskenes Le- ver. Kali og Kalk forekomme i al, saa vel vege- tabilsk som animalsk Fode. *) Denne Syre findes i fri Tilstand i Sved. 0. A. 49