Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

821 OM SLÆGTSKABSFORHOLD I DYREKIGET. • 822 ■ OM SLÆGTSKABSFORHOLD I DYRERIGET. AF ANDREW WILSON. /joologerne anvende en ikke ringe Del af deres Tid til at opspore og paavise Ligheder oii Uligheder mellem de forskjellige Dyr, ja man vilde maaskee neppe gaa for vidt ved at sige, ut Begyndelsen til ethvert virkeligt Studium af Dyreriget bestaar i at gjøre sig bekjeudt med disse Overensstemmelser og Uligheder og i at udlinde den Maade, paa hvilken de ere opstaaede, samt Lovene for deres Udvikling. Der er en væsenlig Forskjel imellem at opsamle en Mængde løse, usammenhængende Iagttagelser over Gjen- standene i Naturen og at hengive sig til en omhyggelig og planmæssig Undersøgelse af Na- turen, thi kun dette Sidste kan kaldes natur- videnskabelig Forskning. Hovedsagen ved al virkelig- Naturforskning bestaar dog ikke saa meget i at opdag-e de Punkter, hvori Naturgjenstandøne eller de levende Væsener frembyde Overensstem- melse eller adskille sig1 fra hverandre, som i at kunne udforske og forstaa den egenlige Betyd- ning af disse Ligheder og Uligheder. Selv den uøvede Iagttager kan maaskee hurtigt og sikkert nok opdage Forskellighederne mellem indbyrdes nærstaaende Planter eller Dyr, men han er ikke i Stand til klart og kort at udtrykke det Væsen- lige i det, som han har seet. Da enhver viden- skabelig Kjendsgjerning- staar i Sammenhæng med et større eller mindre Antal af andre Fakta, forstaar man let Betydningen af, at man forniaar rigtigt at opfatte de Resultater, til hvilke man er naaet gjennem sine Undersøgelser, og af at man er i Stand til at bringe disse Resultater i den rette Forbindelse med dem, der iforveien ere Videnskabens urokkelige Eiendom. Betydningen heraf træder frem med særlig Skarphed, naar det gjælder for Naturforskeren at sammenligne visse Bygningsdele af et Dyr eller en Plante med tilsvarende Dele hos en anden Organisme; thi dersom det virkeligt skal lykkes ham at an- vise Dyret eller Planten den rette Plads i Sy- stemet, ved Siden af dets eller dens nærmeste Slægtninge, saa kommer det an paa, hvorvidt lian har opfattet de sanimenlig'iiede Bygningsdele paa rette Maade. Vi skulle i det Følgende give en kortfattet Oversigt over den Maade, paa hvilken Zoologen g-aar til Værks, naar det gjælder at udforske Dyrenes indbyrdes Slægtskabsforhold paa Grund- lag af den Overensstemmelse, (te vise i deres Bygning. Inden for Insekternes Klasse lindes der ikke blot et uberegneligt stort Antal Arter, men og- saa den største Mangfoldighed i Henseende til Legemsforni. Dersom man nu vikle undersøge og beskrive alle Insekt-Arter uden at tage Hen- syn til deres indbyrdes Slægtskab, da vilde dette blive et grændseløst Arbeide, og man vilde dog aldrig derigjennem komme til nogen tilfredsstil- lende Kundskab om disse Dyr. Men Zoologen forstaar at finde en Gjenvei, ad hvilken han langt lettere kan naa sit Maal. Han tager som Udgangspunkt en almindelig' Grundform eller en fælles Grundplan i de forskjellige Insekters Byg- ning, og han viser, at de forefundne-Forskellig- heder kun ere Forandringer eller Tillempninger, som staa i Overensstemmelse med denne Plan. I denne Fremgangsmåde ligger Nøglen til et frugtbringende og fremskridende Studium af Na- turen. Jevnsides med de Forskjelligheder, som forekomme mellem de til samme naturlige Gruppe horende Planter eller Dyr gaar der et stærkt Baand, som knytter dem til hverandre, og jo bedre og fuldstændigere vi opfatte denne Sam- menknytning, desto længere skride vi frem ad i vor videnskabelige Forskning og Erkjendelse. Et af de Grundbegreber, som Naturforskereil maa fastholde under sin Søgen efter Ligheder og Uligheder, har man kaldet »Horn o logi«, hvorved man forstaar det Beslægtede mellem saadanne levende Væsener eller saadanne Dele af disse, som ere væsenligt overensstemmende i Henseende til Natur og- Dannelse. Homologe Organer ere saadanne, som i Bund og Grund ere de samme eller — for at udtrykke os paa 52*