Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

899 OM GLETSCHERE. 900 er stræng, saa er Sommeren saa meget varmere, hvilket jo er Tilfældet paa alle store Kontinenter; eller ogsaa kan Forholdet finde sin naturlige Forklaring deri, at Luften paa de paagjældende Steder er meget tør, d. v. s. fattig paa Vand- dampe. Som Følge deraf maa nemlig Nedbøren være forholdsvis ringe, og det om Vinteren dannede Snedække smelter let bort i den korte, men varme Sommer. Det følger af sig selv, at Snegrændsen maa ligge høiere oppe paa Bjergene i Tropoegnene end i Egne, som ligge nærmere ved en af Polerne. I den beboede Del af den nordlige Halvkugle synker Snegrændsen intetsteds ned til Havets Overflade, om den end paa nogle Steder nærmer sig stærkt der til. Paa Hima- laya træffe vi Snegrændsen i en Høide af 16,000 Fod over Havfladen; paa Schweizer- Alperne i en Høide af omtrent 9000 Fod og paa den skandinaviske Halvø ved 3000—5000 Fod, alt efter Bredegraden. Som et Bevis paa den Indflydelse, som Luftens større eller mindre Tørhed har paa Sne- grændsens Høide over Havet, kunne vi anføre, at paa Himalaya ligger denne Grændse paa den sydlige Side 3000 Fod lavere end paa den nordlige. Man skulde naturligvis antage, at det omvendte Forhold fandt Sted, og at den sydlige Side maatte have sin Snegrændse hoiere oppe, fordi Solen virker med større Kraft ind paa den end paa den nordlige. Denne Undtagelse fra det sædvanlige Forhold finder utvivlsomt sin Forklaring deri, at den fra Sletterne Nord for Himalaya kommende Luft er mere end almindeligt tor og fattig paa Vanddampe. De nordlige Vinde kunne derfor ikke her fremkalde nogen rigelig Nedbør, og Sneen kan saaledes ikke op- hobes i saa store Masser som paa Sydsiden. I Norge er Middeltemperaturen betydeligt høiere ved Kysten end i det Indre af Landet,' men ikke desto mindre lig-ger Kystens Snegrændse hen imod 1000 Fod lavere end i Landets østlige Del. Ogsaa for dette Tilfældes Vedkommende kan Forholdet, forklares ved Luftens større eller mindre Fugtighedsgrad. Vinden, som kommer fra Havet er fuld af Vanddampe og foraarsager altsaa ot langt stærkere Snefald end den tørre Vind, der kommer fra Ost. Da nu Gletscherne næres af Snemasserne paa Bjergets Top, er det tydeligt nok, at Kulden alene ikke kan foranledige deres Dannelse, lige som ogsaa at Luftens Tørhed i høi Grad bidrager til at liindre deres Opstaaen. At der i Siberien ikke findes Gletschere, har uden Tvivl netop sin Grund i de Forhold, der oven for ere omtalte. Oven over Snegrændsen opsamles altsaa i Form af Sne do Aar efter Aar fra Havet og andre Vande opstigende Vanddampe, og dersom vi vilde tænke os, at denne Flytning af Vand op til Bjergenes høieste Regioner fortsattes gjennem Aartusinder, saa vilde det Tidspunkt tilsidst indtræffe, da alt Vand fra Jordens lavere Partier var flyttet op paa Bjergenes Toppe. Disse vilde derved uafbrudt tiltage i Hoide, og det er ikke vanskeligt tilnærmelsesvis at beregne Storreisen af en saadan Tilvæxt. Anslaa vi Mængden af den aarligt faldende Sne i en Bjergegn over Snegrændsen til tre Fod, saa vilde den samlede Mængde fra vor Tidsregnings Begyndelse indtil nu beløbe sig 'til et Lag af 6,646 Fods Tykkelse; da nu, som vi vide, de hoiestc Toppe af Himalaya hæve sig omtrent 28,000 Fod over Havfladen, saa vilde disse Bjerge i Tiden efter Christi Fødsel altsaa under den nævnto Forudsætning have et Snelag, der i Tykkelse svarede til en Femtedel af deres Hoide; men Enhver veed, at saadanne uhyre Snemasser aldrig- ophobes paa Bjergene. En mindre Del af den faldne Sne tvinges af Solen til atter at antage Dampform, en større Mængde skaffes bort i Form af Laviner, men den langt over- veiende Del bortføres af Gletscherne eller rettere som Gletschere. Disse Strømme af Is bevæge sig- nemlig ned ad Bjerget lige som det flydende Vand i Dalen; naar de da ere komne længere ned, overmandes de af Solens brændende Straaler, og gjennem Floderne gjengive de nu Havet det Vand, som de liave røvet fra det, og som om kort Tid atter skal tage Del i det store Kreds- løb. Et saadant Kredsløb kan bruge Aarhun- dreder, inden det er fuldført, men dog vil enhver Draabe i Oceanet tidligere eller senere deltage deri. Saaledes bortskaffes altsaa de mægtige Snemasser fra Bjergtoppene. Gletscheren be- væger sig langsomt, men uafbrudt ned ad, og- den er saaledes den Sikkerheds-Ventil, ved hvilken de periodiske Naturrevolutioner forebygges, som ellers vilde medføre Ødelæggelse af de neden for liggende frugtbare Dalstrøg. Lavinen, Dødens Budbringer, maa vige for Gletscheren, Livbringeren, thi som saadan maa denne be- tragtes af Lavlandets Indbyggere. Fra Gletscherens Isørkoner udgaar der Floder, som vande Bjergets Fod og- bedække de nøgne Klipper med et Lag af frugtbar Lerjord; thi Gletscheren slider stærkt paa Bunden og Bredderne af sit Leie og med- fører det Grus og Dynd, som derved dannes, for længere nede at afleire det som frugtbar Agerjord. Rhindalens Sletter have saaledes for en væsenlig Del Fortidens Gletschere at takke for deres Frugtbarhed. Gletscherens Fødested findes høit oppe paa Bjerget, hvor den ophobede Sne fylder For-