Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

69 OM DIAMANTER. 70 denne i mange Henseender uden Medbeilere, og vi skulle derfor indlede vor Skildring med nogle Meddelelser om denne. Vel er der nogle enkelte andre Diamanter, som overgaa Regenten i Hen- seende til Vægt, men der er sikkert ingen, som kan g’jøre den Rangen stridig, hvad Glandsen, »Vandets« Renhed og' Formens Fuldkommenhed angaar. Fig, 1. »Regenten" (naturlig Størrelse). »Regenten« er en ostindisk Sten, der er funden i en af de berømte Diamantgrubør ved Golkonda. Den har i sin Tid ogsaa gaaet under Benævnelsen Pitts Diamant«, hvilket havde sin Grund i, at den en Tid lang var i Thomas Pitts (Stamfaderen til den første Earl af Chat- ham) Besiddelse*). Nu hører man dog sjeldent Pitts Navn i Forbindelse med denne Diamant, der almindeligvis kaldes »Orleans-Diamanten« eller »Regenten«, fordi den erhvervedes for Ludvig døn Femtendes Regning af Hertugen af Orleans under hans Regentskab. Vi ville imidlertid ikke dvæle yderligere ved »Regentens<• mærkelige Historie, da det nærmest er vor Hen- sigt her at gaa ind paa en Fremstilling af Diamantens Natur i Almindelighed. Dog- skulle vi tilføie, at Regenten en Tid lang prydede Na- poleon d. Førstes Sværdhæfte. Fig. 1 giver en god Forestilling om »Re- gentens« Størrelse og- Form; denne sidste, der hegrændses af talrige Facetter, er naturligvis frembragt ved Kunst, idet den raa Sten er bleven tildannet af en dygtig Sliber saaledes, at den viser sig i sin fulde Skjønhed. Men selv i sin naturlige Tilstand, saaledes som den træffes i sit oprindelige Grusleie, er Diamanten langtfra en formløs Masse, om end i de fleste Tilfælde dens naturlige Form afviger fra de slehne Dia- manters. De fleste Mineralier og et stort Antal kunstigt frembragte Stoffer kunne under gunstige Omstændigheder antage bestemte Former, som altid ere symmetriske og ofte overordenlig smukke. Vandet viser saaledes denne Egenskab, naar man lader det fryse langsomt til Is. Istecletfor at stivne til en formløs Masse, an- tager det en smukt forgrenet Form, der ofte minder om lint delte Bregne-Blade, saaledes som vel Alle have beundret dets Frysning, naar det om Vinteren danner »Isblomster« paa vore Vinduesruder. En saadan Stivnen til regelbundne Former kaldes Krystallisation. Evnen til at krystallisere er imidlertid langtfra knyttet til alle Stoffer. Sammenligne vi f. Ex. et Stykke Glas med et Stykke Is, eller bedre: Vindues- ruden og- Isblomsterne, som bedække den, saa see vi strax Forskjellen i saa Henseende. En tilstrækkelig hoi Varmegrad smelter Glasset til en gjennenisigtig', flydende Masse, men ved Af- kølingen størkner denne uden at vise nogen Til- boielighed til at antage en bestemt, regelbunden Form. Det forholder sig vel saa, at Glas i enkelte Tilfælde kan bringes til at krystallisere, men dets Egenskaber forandres derved i den Grad, at det ganske mister sin eiendommelige Beskaffenhed og' Udseende og snarere kommer til at ligne Porcellain. Alle saadanne Stoffer, som ikke have nogen bestemt, selvstændig Form, men kun en saadan, som betinges af tilfældige ydre Forhold, kaldes amorfe, i Modsætning- til de krystallinske, som forekomme i visse, regelbundne, symmetriske Former (Krystaller). Dette Sidste er Tilfældet med Diamanten, hvis । dot saakaldte regulære i Fig. 2\ Ordet »Krystal« anvendtes oprindeligt som Betegnelse for det gjenneinsigtige, haar- de Mineral, som endnu benævnes »Bjergkry- stal«, og som tidligere benyttedes meget til Smykker, men i vore Dage hovedsagelig an- vendes til visse opti- skelnstrumenter. Dette Mineral fandtes i tid- ligere Tid fornemmelig i Huler og Kløfter i d nitklipper, hvis Tinder hævede sig høit op over Alpernes Snegrændse. Saa gjennemsigtige og isklare ere disse Krystaller, at man. i Oldtiden ansaa det for en given Ting, at de maatte være stærkt frosset Vand, hvilken Mening fandt Be- indehg-e Krystalform er Oktaeder, der er afbildet Fig. 2 Regulært Oktaeder. Diamantens Grundform mægtige Gneis- og Gra- *) Han kjøbte den i Aaret 1702 i Indien for 270,000 Kroner.