Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

71 OM DIAMANTER. 72 styrkelse i den Omstændighed, at de forekom i Nærheden af Alpernes Gletschere. Derfor blev den græske Benævnelse paals: »Kry stallos n over- ført paa Bjergkrystallen. At denne Forestilling om Bjergkrystallens Oprindelse for ramme Alvor næredes af Old- tidens Lærde, fremgaar af en Passus hos Plinius, hvor det hedder: »denne Sten træffes kun der, livor Vinterens Sne fryser haardest; det er sik- kert, at den er Is, hvorfor Grækerne ogsaa kalde den med dette Navn«. Der er ingen Tvivl om, at Plinius sigter til Bjergkrystallen, thi lidt længere fremme siger han: »Det er ikke let at forstaa, hvorfor den er dannet med sex Kanter og sex Flader«. Denne Beskrivelse passer fuld- stændigt paa Bjergkrystallen i dens sædvanlige Form, saaledes som den er afbildet i hosstaaende Figur (Fig. 3). Fig. 3. Bjergkrystal. I vore Dage har Benævnelsen »Krystal« faaet en langt mere udstrakt Betydning, idet den anvendes paa alle de livløse Legemer, der i Na- turen optræde under visse, regelbundne Former, hvor forskjellige disse end kunne være fra Bjerg- krystallens. Ogsaa i Industrien har Benævnelsen Krystal faaet Indpas, men det anvendes her i en ganske anden Betydning. Man kalder nemlig Flintglas Krystal paa Grund af dets smukke Giands og store Gjennemsigtighed, i hvilke Hen- seender det ikke staar tilbage for den reneste virkelige Bjergkrystal. Enhver kjender de i Handelen forekommende smukke Papirpressere af slebet Glas, der er aldeles klart og farveløst og tilslebet i forskjellige geometriske Former, der ganske svare til dem, som findes hos de na- turlige Krystaller, men det maa fastholdes, at der er en væsenlig Foi*skjel mellem saadanne Kunstprodukter og virkelige Krystaller, hos hvilke Krystalformen opstaar paa en lovbunden Maade ved Molekulernes bestemte indbyrdes Leiring. For et Aarhundrede siden betragtede man simpelt hen Diamanten som en særegen Slags Bjergkrystal, og endnu den Dag idag er det undertiden vanskeligt nok at skjelne imellem dem. Det er oftere hændet, at en Udvandrer er bleven bittert skuffet efterat have vandret Hun- dreder af Mile med sine indbildte Skatte. Uden mindste mineralogisk Indsigt har han prist sig lykkelig over i det fremmede Land at have fundet en Mængde smaa, smukke Krystaller, klare som det reneste Vand. Han tog' dem nærmere i Øiesyn og fandt, at hver Kant var saa skarp, hver Flade saa glat, som om de vare slebne af den dygtigste Stensliber, og lian saa, at Fiien ikke kunde frem- bringe den mindste Ridse i dem. Saa maatte det jo være Diamanter — mente han. Selv den mest overfladiske Sammenligning- mellem Bjergkrystallens og Diamantens Krystal- form er imidlertid tilstrækkelig til at hæve en- hver Tvivl. Det er sandt, at de begge have symmetriske Former, men Symmetrien er meget forskjellig hos dem. Betragte vi Bjergkrystallen (Fig. 3) saa see vi, at baade Søilen og Toppen have sex Sider, men hos Diamanten (Fig. 2) finde vi en Form, der bestaar af en øvre og en nedre Del, der hver er begrændset af fire Sider, uden Spor af Lighed med Bjergkrystallens. De to Krystaller ere i Virkelig-heden lige saa for- skjellige i deres Symmetri som de to Blomster, der ere afbildede i Fig. 4. I A ere Kronbladene Fig. 4. Skematisk Fremstilling af symmetriske Blomster, A med sexsidet, B med firsidet Symmetri. og de øvrige Dele grupperede efter Sextallet, og dette svarer til Ordningen af Bjergkrystallens Flader. I B derimod ere Blomsterdelene ordnede efter Firtallet, og denne Blomsts Symmetri svarer til Diamantens. Denne Ædelstens Grundform (afbildet i Fig. 2) har otte Flader, af hvilke de fire vende opad, de andre fire nedad; den kaldes derfor et Oktaeder; men der gives mange andre Former med otte Flader, som altsaa ogsaa kunne kaldes Oktaedre. For at skjelne mellem Diamantens