Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
OM DIAMANTER.
74
Form og- andre ottesidede Krystalformer, behøver
man dog kun at erindre, at hver af Diamantens
otte Flader er en ligesidet Triangel; disse Tri-
angler danne tilsammen et saakaldet regulært
Oktaeder i Modsætning til de andre. Det er
en let Sag at forandre en almindelig Tærning
eller Kubus til et Oktaeder. Afskjærer man
alle otte Hjørner ligeligt af Tætningen, saaledes
som det er fremstillet i Fig. 5 A, faar man
otte smaa Pyramider, og der bliver et fuldstæn-
Under hvilken Form Diamanten end fore-
kommer, kan den altid ved Kløvning bringes til
at antage Formen som et regulært Oktaeder
(Fig. 2). Denne Egenskab, at kunne kløves i
bestemte Retninger, er eiendommelig for de fleste
krystallinske Stoffer. Et ikke krystallinsk Stof
derimod, f. Ex. Glas, lader sig ikke lettere kløve
i en bestemt Retning end i andre, og et Slag,
som spalter en Krystal efter visse Flader, vil
splintre Glasset i uregelmæssige Brudstykker.
Fig. 5. Kubus med afskaarne Hjørner (A) og med et indskrevet Oktaeder (B).
digt regulært Oktaeder tilbage (B). Paa Grund
af Tærningens og- Oktaederats nære Slægtskab
sige Mineralogerne, at Diamanten krystalliserer
i det kubiske System, idet dens Krystalform kan
afledes af Tærningen, uagtet selve denne ikke er
nogen for Diamanten betegnende Form.
Man maa dog ikke tro, at alle Diamant-
krystaller ere saa simple i deres Form som
Diamanten lader sig- kløve efter Flader, som
svare til det regulære Oktaeders Flader.
Diamantsliberen benytter sig mod Fordel
deraf under den første Behandling af den raa
Sten. Hvis denne i sin naturlige Tilstand ikke
har Form af et Oktaeder, er han i Stand til ved
vel afpassede Slag- at give Diamanten denne
Form. Dersom Stenen har en Plet eller en Feil,
Fig. 6. Diamantens Krystalform,
den i Fig. 2 afbildede, som vi hidtil have taget
som Mønster. Diamanten optræder tvertimod i
Naturen under meget vexlende Former, om end
alle disse beherskes af den samme Symmetries
Love og ere mere eller mindre beslægtede med
Tærningen. I Fig. 6 ere nogle af Diamantens
sædvanlige Krystalformer fremstillede, men det
bor dog tilføies, at Fladerne ofte ere krumme.
kan Diamantsliberen med et enkelt Slag spalte
en Skive fra Stenen og derved ofte fjerne Feilen.
Et erfarent Øie opdager let i hvilken Retning-
Slaget bør gives for at afslaa et Brudstykke
sikkert og let. For at udføre dette fæster
Diamantarbeideren — som i Fig. 7 er fremstillet
i fuld Virksomhed — Stenen i et opvarmet
Bindemiddel, sammensat af Harpix eller Mastix