Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
931 OM TÆNDERNE HOS MENNESKET OG DE HØIERE DYR. 932 som i indbyrdes Orden svare ganske til hine. Tænderne hos Mennesket danne i hver af Kjæberne en uafbrudt Kække, et Forhold, som næsten udelukkende træffes hos Mennesket, idet man ellers kun finder det hos den paa Molukkerne levende Halvabe - Slægt Tarsius (Spøgelseaberne Fig. 3.) og hos den uddøde Slægt Anoplotherium, der hører til Tykhudernes Orden. Af Mælketænder findes der hos Mennnesket kun 10 i hver Kjæbe, saa at detf blivende Tand- sæt altsaa har 12 Tænder mere. Forrest i hver Tandrække sidde 4 Fortænder, {dentes incisivi), som udmærke sig' ved deres skarpe Rand og ved for Overtændernes Vedkommende at sidde i et oprindeligt selvstændigt Ben, det saa kaldte MeHemkjæbeben {Os intermaxillare). Nærmest efter Fortænderne følge Hjørnetænderne {dentes canini), af hvilke der i hver Kjæbe findes én paa hver Side. De ere noget keg-leforniige og tjene hos mange Pattedyr som et Vaaben, hvormed de gribe, dræbe eller sonderslide deres Bytte, Fij;. 3. Tandsættet hos Tarsius. hvorfor de ogsaa i mange Tilfælde rage længere ud af Kjæberne end de øvrige Tænder. Efter Hjørnetænderne følge Kindtænderne, af hvilke de to forreste i hver Kjæbehalvdel kaldes uægte Kindtænder {dentes præmolares), og de tre bageste ægte Kindtænder {dentes molares). Kindtænderne tjene som de egenlige Tygge- redskaber og frembyde hoist ulige Former hos de forskjellige Pattedyr, ja optræde endog hos visse under flere forskjellige Former i hver Kjæbehalvdel. For at lette Oversigten over Dyrenes Tand- bygning har man opstillet saa kaldte Tand- formler; som et Exempel paa saadanne skulle vi anføre Menneskets: m. 3 pm, 2 pm. 2 ni. 3 1 2 2 1 32. 2 2 1 2 3 2 3 Tallene oven for den horizontale Linie betegne Tænderne i Overmunden, de under Stregen der- imod Tænderne i Undermunden. Bogstaverne angive Tændernes Plads, nemlig’: molares (m), præmolares (pm), canini (c), incisivi (i). Den lodrette Linie deler Kjæberne i to Sidehalvdele, en høire og en venstre. Paa samme Maade opstilles Formlen for Menneskets Mælketandsæt saaledes: m pm. c. i. 0 2 12’ C. pm. 2 m. o 2 1 20. 0 2 12 2 1 O Af denne sidste Formel fremgaar det altsaa, at ægte Kindtænder ikke forekomme i Mælketand- sættet. Dette erstattes hos Mennesket i 7—11- Aars Alderen med nye Tænder, af hvilke dog den bageste Kindtand, »Visdoms-Tanden«, i Regelen Længdesnit, B. Tværsnit af en ægte Kindtand hos c, Cement; d, Dentin; e, Emaille; p, Tandens ind- vendige Hule med Pulpen. Fig. 4. A, Mennesket; først kommer til Udvikling og Frembrud langt senere, i Alderen mellem det tyvende og tre- divte Aar, og- undertiden helt udebliver. Naar man gjennemsauger en Tand paa langs, vil man see, at den indvendigt har et hult Rum, der er udfyldt af den oven omtalte Pulpe (Fig. 4 og 5). Denne Tandpulpe, som vi oven for have lært at kjende som selve Tandens oprindelige Dannelsesorgan, er blød og bestaar af Bindevæv med talrige Nerver og Blodkar, som indtræde deri gjennem en Aabning i Tand- rodens Spids. Hovedbestanddelen af Tanden udgjeres dog af det saa kaldte Tandben eller Dentin, som er et haardt, noget elastisk, hvidagtigt Stof af organisk Oprindelse, men som