Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

933 OM TÆNDERNE HOS MENNESKET OG DE HØIERE DYR. 934 har optaget en Del uorganiske Forbindelser, navnlig Kalksalte, saa at det, hvad Haardhed an- gaar, næsten overtræffer almindelig Bensubstants. For det blotte Øie seer Dentin ud som alminde- ligt Benvæv, men ved at anvende Forstørrelse vil man opdage væsenlige Uligheder. Et meget tyndt Tværsnit af en Knokkel (Fig. 6. B) viser, Fig. 5. Længdesnit gjennem en Katte-Tand ; 1, Emaille ; 2, Dentin; 3, Cement; 4, Tandhulens Benhinde; 5, Underkjæbe. 15 Gange forstorret. at denne bestaar af en haard, fast Hovedmasse, som omslutter større og mindre Mellemrum, der ere fyldte med Blodkar, Nerver, Fedt og Binde- væv; de største af dem ere Marvkanalerne og de saa kaldte Haverske Kanaler eller Kar- kanaler (a. a), medens de mindre, der paa Figuren sees som mørke Pletter med talrige Udløbere, kaldes Benhuler (eller Benlegemer) og ere luftfyldte. Undersoger man derimod Dentinen under Mikroskopet, finder man en ensartet Grund- substants, som gjennemtrænges af en stor Mængde yderst fine Kanaler; disse sidste, »Tandkana- lerne», have deres Udspring paa Pulpahulens Inderside og strække sig radierende hen til Dentinens ydre, mod Emaillen eller Cementet vendende Flade. De løbe i svage, indbyrdes temmelig parallele Bugter*) og aftage langsomt i Vidde. Hver af dem indeholder en lille, yderst Fig. 6. A. Lodret Snit gjennem Dentinen og Cementet af en Menneske-Fortand; a, Dentin; b, ydre og indre Cementlag; B, Tværsnit af et Stykke af Menneskets Overarmsknokkel; aa, Haverske Kanaler. Begge Præparater forstørrede 350 Gange. tynd Traad, som muligvis er en Fortsættelse af selve Tandpulpen, og som af Nogle antages at tjene til at holde den friske Tand med Næring **). Den øverste Del af Tanden eller den saa kaldte Krone dækkes af den oven for omtalte Emaille, som omgiver den inden for liggende Del af Tanden som en Hætte, der er tykkest paa det Sted, hvor Sliddet er størst, altsaa paa selve Tyggefladen. I sin høieste Udvikling er Emaillen det haardeste af alle dyriske Væv og- det, som indeholder den ringeste Mængde af organiske Stoffer (2—6 pCt.). Fra Tandkronen, hvor den er tykkest, aftager den lidt efter lidt, *) Ifølge nogle Forfatteres (Jletzius o. A.) Angivelser løbe de i overordenligt fine Skruelinier. U. A. **) Hvorlangt disse »Tandtraade« strække sig ind i Tandkanalerne vides dog ikke endnu med Sikkerhed. °' A- 59*