Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

935 OM TÆNDERNE HOS MENNESKET OG DE HØIERE DYR. 936 indtil den fuldstændigt forsvinder ved Begyn- delsen af Roden. Den er hvid, mod Porcellæns- g'Iands og bestaar hovedsagelig af fosforsur Kalk samt andre Salte, blandt hvilke fornemmelig Fluorkalcium. Hos Mennesket frembyder den en fint traadet Bygning, med Traadene, som ere seskantede Prismer, stillede næsten lodret mod Tandens Flade. Til Tænderne hører endeligt det saa kaldte Cement eller Tandkit, som beklæder Tandroden; det er tykkest ned imod Rodens Spids og bliver tyndere og- tyndere efterhaanden som det nærmer sig-Kronen; omtrent paa det Sted, hvor Emaillen begynder, ophører Cenientet. Dets Bygning af- viger ikke væsenligt fra det almindelige Ben- vævs ; det mang'ler i Almindelighed Karkanaler, og dets store, uregelmæssige Benhuler udmærke sig ved deres meget lange Udløbere. Cementet udvikles ikke af Tandpapillen, men fra det Binde- vævslag, som omgiver Tanden. Efter denne korte Skildring af Tændernes Dannelse og deres forskjellige Bestanddele ville vi kaste et Blik paa de Former, under hvilke Tænderne optræde lios nogle af de vigtigste Pattedyrgrupper, og vi ville da begynde med Rovdyrene. Hos disse forekomme baade For- tænder, Hjørnetænder og Kindtænder, som alle ere forsynede med Emaille paa Overfladen og havfe lukkede Rødder. Fortænderne, af hvilke der findes sex i hver Kjæbe, ere meiselformige og anvendes fornemmelig' til at gnave Kjødet af Benene med. Hjørnetanden , som i Overkjæben er adskilt fra Fortænderne ved et Mellemrum, i hvilket Underkjæbens Hjørnetand griber op, er længere end de øvrige , kegleformig og svagt krummet. Derved blive Hjørnetænderne fortrin- ligt skikkede til at gribe, fastholde og sønderrive Byttet med. Bagest i begge Kjæber sidde Kind- tænderne, af hvilke der, som allerede ovenfor bemærket, findes tre Slags hos Rovdyrene. Den ene af disse Tænder paa hver Side, saa vel i Overkjæben som i Underkjæben, udmærker sig i Regelen ved sin betydeligere Størrelse og ved at være forsynet med flere Spidser og Flige end de andre; det er den saa kaldte Rovtand. Naar Munden lukkes og Tænderne altsaa føres mod hverandre, virke Rovdyrenes Kindtænder, navnlig de forreste, omtrent paa samme Maade som Kjæberne i en Sax, idet de lige som overklippe Byttet. Deres Størrelse og Styrke sætte dem ligeledes i Stand til at knuse Ben og saaledes aabne Adgang til Marven, der, som bekjendt, efterstræbes ivrigt af mange Rovdyr. Af Kind- tændernes Form og Antal kan man slutte sig til vedkommende Rovdyrs Levemaade og til Be- skaffenheden af deres Næring. Naar Rovtanden er stor, med skjærende Rand, og de bageste Tænder, »Knudetænderne«, smaa og kun lidet udviklede eller endog tildels manglende, saa kan man med Sikkerhed slutte, at man har med et Dyr at gjore, der saa godt som ude- lukkende lever af Kjod og er af en meget rov- gjerrig Natur. Ere derimod Knudetænderne store og vel udviklede samt tilstede baade i Over- kjæben og Underkjæben, saa tyder dette hen paa, at det paagjældende Dyr ogsaa kan tage sin Føde af Planteriget, og findes der to Knude- tænder i hver Kjæbehalvdel, er det Tegn paa, at Plantefoden udgjør en væsenlig Bestanddel af Dyrets Næringsmidler. Som Exempler paa disse Tandforhold kunne vi anføre Kattene, Hundene og Bjørnene. De første, hvortil, som bekjendt, Løven, Tigeren og- andre af de mest glubende Rovdyr høre, ere udelukkende henviste til at nære sig af animalsk Føde og- til at forskaffe Kig. 7, Tænder af en Kat. sig denne ved at overfalde og dræbe levende, fornemmelig varmblodige Dyr og- have i Over- ensstemmelse med denne Levemaade kun en eneste lille, rudimentær Knudetand paa hver Side i Overkjæben, men ingen i Underkjæben (Fig-. 7)*). Fremdeles er Rovtanden stor, med skarpe Rande og en trefliget Krone, og den paa Indersiden siddende knudeformige »Hæl« er kun lidet udviklet. I Modsætning til Kuttens Tandbygning har Hunden (Fig. 8) to Knude- tænder paa hver Side, saa vel i Overkjæben som i Underkjæben, og' Rovtandens knudeformige Parti er forholdsvis stærkt udviklet. Endnu mere i Øine faldende er dog Modsætningen mellem Kattenes og B j ø r n e n e s Tandsæt (Fig-. 9). Hos de sidst nævnte Dyr er der, lige som hos Hundene, to Knudetænder i hver Kjæbehalvdel, men disse Tænder ere meget større end hos Hundene, og Rovtænderne ere forholdsvis smaa, lige som deres bageste Parti i hele sin Form minder meget om Knudetænder. En saadan *) Rovtænderne ere betegnede ved en Stjerne, saa vel i denne som i følgende Figur.