Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

949 OM TÆNDERNE HOS MENNESKET OG DE HØIERE DYR. 950 Overhud. Fuldstændigt tandløse ere kun faa Fiske, saaledes Størene og Naalefiskene. For Palæontologerne er Kjendskabet til Dy- renes Tænder af en overordenlig stor Betydning, thi i mange Tilfælde ere disse Bygningsdele, som Følge af deres fastere Konsistente, do eneste Levninger, der ere opbevarede af det uddøde Dyr. Hvor ubetydelig' en saadan Rest end kan synes at være, er det dog i flere Tilfælde lykkedes paa Grundlag uf en eneste Tand at konstruere hele Dyrets Bygning, i alt Fald i Hovedtrækkene, og- at det har været mere end blot løse Gis- ninger, der have ledet Videnskabsmændene til Resultatet, har viist sig, naar man senere har været saa heldig at trælfe andre Levninger af det paagjælclende Dyr, og disse da have svaret til det Billede, som Videnskabsmændene paa Forhaand havde givet. Fig. 20. Kjæber af en Rokke. A, Han; B, Hun. Lad os antage, at vi ved en Undersøgelse af de Kalk-, Ler- og- Sandlag-, som dække Bunden i mange Kalkhuler, have fundet en stor Tand, og- at vi henvende os til en Palæontolog for at høre hans Mening om den. Han vil strax være paa det Rene med, at det er en Pattedyr-Tand, og at den maa have tilhørt en temmelig stor Art. Han vil end Videre gjøre os opmærksom paa, at Tanden er forsynet med store og1 udspærrede Rødder, og at den folgelig- er en Kindtand, fremdeles at den Omstændighed, at deus Krone liar en sammentrykt, skjærende Rand med skarpe Flige, tyder paa, at det paa- gjældende Dyr har været en Rovdyr-Art. Af Tandens Form og Størrelse fremgaar det der- næst, at Kjæbebenet, hvori den har siddet, maa have været stærkt, og at Tyg'gemusklerne maa have været meget kraftige, saa at de have bi- draget til at give Hovedet en betydelig Brede. Skridt for Skridt fører lian os saaledes videre, stadigt med den Betragtning for Die, at der hersker en bestemt Harmoni mellem de for- skjellige Organer, og at man ad Analogiens Vei tor drage Slutninger med Hensyn til Enkeltheder i Dyrets Bygning-, i alt Fald til en vis Grad. rig. 21. A, Kjæber af en Hai; B, Overkjæbetand; C, Under- kjæbetand. Resultatet af hans Undersøgelse bliver, at den fundne Tand har tilhørt et stort, katteagtigt Rovdyr, der har staaet de nu levende Tigere meget nær, men har været en Del større, og at dette Dyr har levet i Mellemeuropa under Diluvial-Perioden. Den berømte franske Naturforsker Cuvier er den Første, som gjenneni sine lige saa om- fattende som skarpsindige og- grundige Under- søgelser*) har ført os ind i det Afsnit af den uddøde Dyreverden, som var samtidigt mod og- ældre end Menneskets første Optræden paa Jorden, og hans Arbeider danne endnu den Dag idag det vigtigste Grundlag for saadanne palæon- tologiske Studier. (Oversat og betydeligt omarbeidet af Udg.). *) 1 det store Værk »Kecherclies sur les ossemens fossiles», der udkom første Gang i 1812 -13. 7 G A 60*