Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
951 OM SPEKTROSKOPET OG SPEKTRALANALYSEN. 952 OM SPEKTROSKOPET OG SPEKTRALANALYSEN. AF P. T. CLEVE. Naar man en stille Sommerdag ror hen over Søens speilblanke Flade, vil man ikke let kunne undgaa at lægge Mærke til, hvorledes Aarerne, naar de komme under Vandet, see ud som om de vare knækkede i selve Vandskorpen. Dette optiske Bedrag hidrører fra, at en Lys- straale maa forandre Retning-, naar den fra et tættere Medium gaar over i et mindre tæt, eller omvendt. Lysstraalerne, som kastes tilbage fra den Del af Aaren, der er under Vandet, kunne ikke beholde den samme Retning under Vandet som oppe i Luften, men brydes netop paa Grændsen mellem Vand og Luft. Naar man i skraa Retning betragter en Gjenstand, som ligger under Vandet, synes den at ligge paa et ganske andet Sted, end der, hvor den i Virkeligheden belinder sig. Grunden til dette Fænomen er ganske den samme som vi nys have omtalt, nemlig Lysstraalernes Brydning, saaledes som det fremgaar af Fig. 1. Lader man en Lysstraale gaa igjennem en almindelig, tyk Glasplade, gaar den i én Ret- ning mellem Gjenstanden og Glasset, i en anden Retning, medens den passerer gjennem Glasset, men mellem dette og- Diet gaar den i samme Retning som mellem Gjenstanden og Glasset (Fig\ 2). Saaledes er det imidlertid kun, naar Lysstraalen gaar igjennem et Glas med parallele Flader; ganske anderledes bliver Forholdet, naar Glassets Flader danne Vinkler mod hverandre, saaledes som f. Ex. i et tresidet Prisme; i saa Tilfælde vil nemlig Lysstraalen brydes saaledes som det er fremstillet i Fig. 3. En Gjenstand, som betragtes gjennem et Prisme, synes derfor at være flyttet hen i en ganske anden Retning Fiæ. 2. end den, i hvilken den virkeligt befinder sig. Men foruden dette viser der sig ogsaa et andet Fænomen. Gjenstanden sees nemlig omgiven af alle Regnbuens Farver. Det er nu to Aar- hundreder siden, at den store Isak Newton under- søgte Prismets Indflydelse paa Lysstraalerne. Fig. 3. Gjennem en snever Aabning lod han Lyset falde ind paa et Prisme, som var opstillet i et mørkt Værelse. Gjennem Prismet faldt Lyset hen paa en Skærm, og paa denne saaes da et forlænget Billede af Aabningen, straalende i alle Regnbuens Farver, eller — med andre Ord — et Spektrum.