Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
951
OM SPEKTROSKOPET OG SPEKTRALANALYSEN.
952
OM SPEKTROSKOPET OG SPEKTRALANALYSEN.
AF
P. T. CLEVE.
Naar man en stille Sommerdag ror hen
over Søens speilblanke Flade, vil man ikke let
kunne undgaa at lægge Mærke til, hvorledes
Aarerne, naar de komme under Vandet, see ud
som om de vare knækkede i selve Vandskorpen.
Dette optiske Bedrag hidrører fra, at en Lys-
straale maa forandre Retning-, naar den fra et
tættere Medium gaar over i et mindre tæt, eller
omvendt. Lysstraalerne, som kastes tilbage fra
den Del af Aaren, der er under Vandet, kunne
ikke beholde den samme Retning under Vandet
som oppe i Luften, men brydes netop paa
Grændsen mellem Vand og Luft. Naar man i
skraa Retning betragter en Gjenstand, som ligger
under Vandet, synes den at ligge paa et ganske
andet Sted, end der, hvor den i Virkeligheden
belinder sig. Grunden til dette Fænomen er
ganske den samme som vi nys have omtalt,
nemlig Lysstraalernes Brydning, saaledes som
det fremgaar af Fig. 1.
Lader man en Lysstraale gaa igjennem en
almindelig, tyk Glasplade, gaar den i én Ret-
ning mellem Gjenstanden og Glasset, i en anden
Retning, medens den passerer gjennem Glasset,
men mellem dette og- Diet gaar den i samme
Retning som mellem Gjenstanden og Glasset
(Fig\ 2). Saaledes er det imidlertid kun, naar
Lysstraalen gaar igjennem et Glas med parallele
Flader; ganske anderledes bliver Forholdet, naar
Glassets Flader danne Vinkler mod hverandre,
saaledes som f. Ex. i et tresidet Prisme; i saa
Tilfælde vil nemlig Lysstraalen brydes saaledes
som det er fremstillet i Fig. 3. En Gjenstand,
som betragtes gjennem et Prisme, synes derfor
at være flyttet hen i en ganske anden Retning
Fiæ. 2.
end den, i hvilken den virkeligt befinder sig.
Men foruden dette viser der sig ogsaa et andet
Fænomen. Gjenstanden sees nemlig omgiven af
alle Regnbuens Farver. Det er nu to Aar-
hundreder siden, at den store Isak Newton under-
søgte Prismets Indflydelse paa Lysstraalerne.
Fig. 3.
Gjennem en snever Aabning lod han Lyset falde
ind paa et Prisme, som var opstillet i et mørkt
Værelse. Gjennem Prismet faldt Lyset hen paa
en Skærm, og paa denne saaes da et forlænget
Billede af Aabningen, straalende i alle Regnbuens
Farver, eller — med andre Ord — et Spektrum.