Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
953
OM SPEKTROSKOPET OG SPEKTRALANALYSEN.
954
Naar Skærmen, som opfangedo et saadant
Spektrum, gjennemboredes saaledes, at kun en
enkelt af de forskjellig’e Farver kunde komme
igjennem den frembragte Aabning, og dette
farvede Lys derefter faldt hen paa et andet
Prisme, erholdt man et Spektrum, som kun viste
den Farve, der var gaaet igjennem Skærmens
Aabning (Fig. 4). Farven var altsaa for saa
vidt enkelt, som den ikke kunde adskilles i
andre Farver.
Seer man nærmere til, vil man opdage, at
Farverne i et Lysspektruni altid ere ordnede
paa en bestemt Maade i Forhold til hverandre.
Yderst har man den røde Farve, derefter følge
de forskjellige Lysstraäler skilles ad, naar de
gaa igjennem et Prisme, hvilket vil sige det
Samme som, at det hvide Lys maa adskilles
i sine Bestanddele. Hvis det forholder sig- saa-
ledes, saa maa man kunne bevise det ved at
frembringe hvidt Lys af farvet Lys. Dette er
heller ikke vanskeligt, og det lader sig gjøre
ved Hjælp af et Prisme ligesom det, gjennem
hvilket Lyset blev sønderdelt. Man anbringer
dette andet Prisme bag det første, men i om-
vendt Stilling'. Det i det forste Prisme brudte,
farvede Lys bryder nu gjennem det andet, saa-
ledes at Brydningerne ophæve hverandre og Lyset
bliver hvidt (Fig. 5).
Fig. 4. Sollysets Brydning.
de andre i denne Orden: gul, grøn, blaa og
tilsidst violet. Stiller man Prismet saaledes, at
en af dets Kanter vender nedad, vil den rode
Farve være nederst i Spektrum, men vender man
Prismet om, saa at Kanten viser opad, bliver
Spektret ligeledes omvendt, saa at den røde
Farve kommer overst. Det røde Lys afviger
mindst fra Lysstraalens oprindelige Retning, det
violette derimod mest, eller med andre Ord: det
violette Lys brydes stærkest, det røde mindst.
Man kan heraf uddrage den maaskee ved
første Øiekast temmelig dristige Slutning-, at det
rent hvide eller ufarvede Lys kun er en Blan-
ding af forskjellige Slags Lys med ulige Bryd-
ningsevne. Som Følge af dønne Ulighed maa
For ret overtydende at vise, at det hvide
Lys er en Blanding- af alle de farvede Lys, har
man konstrueret et ganske simpelt Apparat, som
er afbildet i Fig. 6. Det bestaar af en cirkel-
rund Skive, som fra Centrum til Kant er afdelt
i Udsnit, bemalte med de forskjellige prismatiske
Farver. Naar man da dreier denne Skive hurtigt
om dens Axe, vil den vise sig hvid eller rettere
graalig, thi fuldstændig hvid vilde den kun blive,
naar det kunde lykkes nøie at gjengive Sol-
spektrets Farver med deres rette Lysstyrke og
Udstrækning.
Det hvide Lys er altsaa sammensat af
Kødt, Gult, Grønt, Blaat og Violet. Disse Farver
ere — som ovenfor nævnt — for saa vidt