Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
953 OM SPEKTROSKOPET OG SPEKTRALANALYSEN. 954 Naar Skærmen, som opfangedo et saadant Spektrum, gjennemboredes saaledes, at kun en enkelt af de forskjellig’e Farver kunde komme igjennem den frembragte Aabning, og dette farvede Lys derefter faldt hen paa et andet Prisme, erholdt man et Spektrum, som kun viste den Farve, der var gaaet igjennem Skærmens Aabning (Fig. 4). Farven var altsaa for saa vidt enkelt, som den ikke kunde adskilles i andre Farver. Seer man nærmere til, vil man opdage, at Farverne i et Lysspektruni altid ere ordnede paa en bestemt Maade i Forhold til hverandre. Yderst har man den røde Farve, derefter følge de forskjellige Lysstraäler skilles ad, naar de gaa igjennem et Prisme, hvilket vil sige det Samme som, at det hvide Lys maa adskilles i sine Bestanddele. Hvis det forholder sig- saa- ledes, saa maa man kunne bevise det ved at frembringe hvidt Lys af farvet Lys. Dette er heller ikke vanskeligt, og det lader sig gjøre ved Hjælp af et Prisme ligesom det, gjennem hvilket Lyset blev sønderdelt. Man anbringer dette andet Prisme bag det første, men i om- vendt Stilling'. Det i det forste Prisme brudte, farvede Lys bryder nu gjennem det andet, saa- ledes at Brydningerne ophæve hverandre og Lyset bliver hvidt (Fig. 5). Fig. 4. Sollysets Brydning. de andre i denne Orden: gul, grøn, blaa og tilsidst violet. Stiller man Prismet saaledes, at en af dets Kanter vender nedad, vil den rode Farve være nederst i Spektrum, men vender man Prismet om, saa at Kanten viser opad, bliver Spektret ligeledes omvendt, saa at den røde Farve kommer overst. Det røde Lys afviger mindst fra Lysstraalens oprindelige Retning, det violette derimod mest, eller med andre Ord: det violette Lys brydes stærkest, det røde mindst. Man kan heraf uddrage den maaskee ved første Øiekast temmelig dristige Slutning-, at det rent hvide eller ufarvede Lys kun er en Blan- ding af forskjellige Slags Lys med ulige Bryd- ningsevne. Som Følge af dønne Ulighed maa For ret overtydende at vise, at det hvide Lys er en Blanding- af alle de farvede Lys, har man konstrueret et ganske simpelt Apparat, som er afbildet i Fig. 6. Det bestaar af en cirkel- rund Skive, som fra Centrum til Kant er afdelt i Udsnit, bemalte med de forskjellige prismatiske Farver. Naar man da dreier denne Skive hurtigt om dens Axe, vil den vise sig hvid eller rettere graalig, thi fuldstændig hvid vilde den kun blive, naar det kunde lykkes nøie at gjengive Sol- spektrets Farver med deres rette Lysstyrke og Udstrækning. Det hvide Lys er altsaa sammensat af Kødt, Gult, Grønt, Blaat og Violet. Disse Farver ere — som ovenfor nævnt — for saa vidt