Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

955 OM SPEKTROSKOPET OG SPEKTRALANALYSEN. 956 enkelte, som de ikke lade sig adskille i nye Farver, men ikke desto mindre indeholder hver af disse Grundfarver en utallig Mængde Nuancer, hvorved det bliver umuligt med Bestemthed at angive, hvor den ene Farve. hører op og- den anden begynder. Hver enkelt af disse Nuancer har sin bestemte Brydbarlied. Det lille trekantede Glasstykke, hvis for- underlige Indvirkning paa Lyset vi nys have omtalt, er den vigtigste Del af det Instrument, som kaldes »Spektroskop», og ved hvis Hjælp man i de sidste to ä tre Decennier har gjort saa mangfoldige og vidunderlige Opdagelser. Spektroskopet (Fig. 7) bestaar, foruden af Prismet, af to Tuber, der ere opstillede saaledes, at en Lysstraale, som falder ind gjennem den ene Tube, kommer til at gaa ud gjennem den anden, efter at have passeret Prismet. Som Følge af Lysstraalernes Brydning- i Prismet maa Tuberne danne en Vinkel mod hinanden. I den ene af Tuberne slippes Lyset ind gjennem en fin Spalte og fremkalder paa Prismet et Billede Fig. 5. Lysets Brydning i to Prismer. af denne Spalte. Naar nu Lyset er kommet igjennem Prismet, seer man i den anden Tube en utallig- Mængde farvede Billeder af Spalten, som tilsammen danne et smukt farvet Baand eller Spektrum. Naar man ønsker, at dette Baand skal være længere, hvilket ved mange Undersøgelser er nødvendigt, saa opstiller man flere Prismer efter hverandre, men saaledes, at Prismernes Kanter rettes mod samme Sted. Naar man foran Spektroskopets Aabning holder et hvidglødende fast Legeme, f. Ex. hvid- glødende Platina, saa vil man i Spektroskopet bemærke et fuldstændigt Spektrum af alle Farver lige fra Rodt til Violet. Det Samme linder Sted, naar man holder et almindeligt Lampeblus foran Spektroskopets Spalte. Ogsaa da frem- bringes Lyset jo af glødende, faste Legemer. Flydende Stoffer med Hvidglodhede, f. Ex, smeltet Jern, give ligeledes fuldstændige Spektra. Men ganske anderledes forholder det sig med glødende Luftarter. Det Lys, som disse udsende, er for- holdsvis meget svagt og bestaar udelukkende af visse Nuancer. Naar man strør lidt Kogsalt (Klornatrium) paa Vægen i en Spirituslampe, brænder Vædsken med gul Flamme. Spiritusflammen farves nemlig gul af Natrium-Luft, som dannes ved Kogsaltets Ophedning i Spiritusflammen. Undersoger man nu dette gule Lys med Spektroskopet, seer man ikke noget fuldstændigt Spektrum, ei heller — som man maaskee vilde antage — den g-ule Del af Spektret, men blot en lysende, gul Linie, fremstillende Spalten. Natriumlyset bestaar saa- ledes blot af en Nuance af det gule Lys*). Fig. 6. Apparat til at vise, at man af samtlige Grundfaiver kan frembringe Hvidt. Strør man — istedetfor Klornatrium — lidt Lithionsalt paa Vægen, bliver Flammen rød, og i Spektroskopet sees nu en kraftig, rød Linie. Adskillige andre Stoffer ere i Stand til at med- dele Flammen forskjellige Farver, Egenskaber, der, som bekjendt, spille en stor Rolle i Fyr- værkerikunsten. Ved Hjælp af Barium - Salte farver Fyrværkeren saaledes Ilden grøn, med Strontiumsalte rød, med Kobbersalte blaa o. s. v. Naar man med Spektroskopet undersøger Lyset af forskjellige Slags Theaterild, finder man i Spektrum lysende Linier af forskjellige Farver og med forskjellig Beliggenhed i Spektrum eller, med andre Ord, af forskjellig Brydbarlied. Et og samme Stof, der er bragt i en Tilstand af glødende Luft, udstraaler altid Lys af samme Brydbarhed og giver derfor altid et af de samme Linier bestaaende Spektrum, Heraf fremgaar det tydeligt nok, at man gjennem en omhyggelig Iagttagelse af disse Linier kan slutte sig til Tilstedeværelsen af disse eller hine Stoffer, som findes i luftformig- og g’ledende Tilstand. Denne *) Vilde man være ganske korrekt, burde det hedde: af to Nuancer, der ligge hinanden overordenligt nær.