Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

957 OM SPEKTROSKOPET OG SPEKTRALANALYSEN. 958 simple Sandhed blev allerede i Aaret 1834 ud- talt af Talbot, den samme Mand, som senere gjorde saa vigtige Opdagelser paa Fotografiens Omraade; og dog varede det hele 25 Aar, for- inden denne lykkelige Tanke bar Frugt. Naar flere forskjellige Stoffer, som farve Flammen, blandes mellem hverandre og ophedes i en Flamme, vil man dog med Spektroskopet kunne opdage de Linier, som ere charakteristiske for hvert enkelt Stof. Blander man saaledes Kogsalt og Lithium med hinanden og opheder Blandingen i en Spiritusflamme, vil man i Spek- troskopet samtidigt see den gule Natriumlinie og den røde Lithiumlinie. For at kunne iagttage og skjelne Spektrallinierne med ønskelig Nøi- agtighed. maa Instrumentet være forsynet med Lithium er et i Naturen meget sparsomt forekommende Grundstof, som i Aaret 1817 opdagedes af Svenskeren Arfvedson. Han fandt det i nogle sjeldne Mineralier fra Utö Jern- gruber. Indtil for faa Aar siden har man be- tragtet Lithium som et meget sjeldent Stof*), men ved Spektroskopets Hjælp har man fundet, at det er almindeligt udbredt i Naturen, om det end altid forekommer i særdeles smaa Mængder. Stoffer, som for Spektroskopet give Linier, der ikke tilhøre noget bekjendt Grund- stof, kunne antages at indeholde nye Elementer. Den bekjendte tydske Kemiker Bunsen fandt paa denne Maade i Aaret 1860 to Metaller, Rubi- dium og Cesium, om hvis Tilværelse man tidligere ikke havde havt nogen Anelse, uagtet Fif. 7. Et Spektroskop. en Skala, og paa alle bedre Spektroskoper findes ogsaa en saadan. Spektroskopet er overordenlig følsomt lige over for visse Stoffer. Saaledes kan man ved dets Hjælp paavise Tilstedeværelsen af Kogsalt eller Natrium næsten overalt. Om det saa kun er tilstede som et Par Milliondedele af et Milli- gram, vil Kogsaltet dog opdages af Spektro- skopet. Man behøver blot at stryge en Platin- traad mod Haandens Inderside og derefter holde den i en Spiritusflamme, for at faa denne til at give en tydelig Natriumlinie i Spektroskopet. Svedens Kogsaltmængde er altsaa i dette Til- fælde tilstrækkelig til, at den giver sig tilkjende for dette fint mterkende Instrument. det senere har viist sig, at de — og da navnlig det ene af dem, Rubidium — forekomme i flere Mineralier**), i flere mineralske Vande, i Tobak, Kakao, Kaffe, The o. s. v. Det mærkelige Metal, der er kjendt under Navnet Tallium, og som udmærker sig- ved sin smukke, grønne Spektrallinie, opdagedes i 1860 af Englænderen Crookes og samtidigt dermed af Franskmanden Lamy. Indium, som i ringe Mængde ledsager Zinken i dennes Malme, opdagedes i 1864 af Reich, og Richter i Freiberg ved sin smukke, blaa Spektrallinie. For nogle Aar siden op- dagedes, ligeledes ved Spektroskopets Hjælp, det mærkelige Metal Gallium. Denne Opdagelse, der skyldes Franskmanden Lecoq de Boisbaudran, *) Man kjendte det kun som forekommende i Glimmer, Tourmalin og nogle faa andre Mineralier. O. A. **) saaledes i Lepidolit og Petalit. O. A.