Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

959 OM SPEKTROSKOPET OG SPEKTRALANALYSEN. 960 frembyder en ganske særlig Interesse derved, at Tilværelsen af et Metal med Galliums Egenskaber allerede liere Aar tidligere var bleven forudsagt af rent kemiske Grunde. For at Grundstofferne skulle kunne opdages ved Spektroskopets Hjælp, er det aldeles nød- vendigt, at de ere tilstede i Skikkelse af glø- dende Dampe. Kun et forholdsvis ringe Antal Grundstoffer kan dog bringes til at antage denne Form ved Varmen fra en Spiritusflamme eller et Gasblus. I de fleste Tilfælde er man derfor nødt til at betjene sig af de kraftigste Midler til Varmeudvikling-, navnlig af elektriske Udladninger, ved hvis Hjælp endogsaa de mest tungtsmeltelige Metaller kunne tvinges til at antage Luftform. Man har med stor Omhyggelighed under- søgt saa godt som alle Grundstoffers Spektra og derefter konstrueret Kort, ved hvis Hjælp man er i Stand til at udfinde de Stoffer, som svare til visse Spektrallinier. Disse Spektral- linier ere uforanderlige og charakteristiske for hvert enkelt Grundstof, om ond visse af dem ikke vise sig', naar det paagjældende luftformige Grundstof kun er tilstede i stærkt fortyndet Skikkelse, men først træde frem, naar Luftarten har opnaaet en vis Grad af Tæthed. Naar man f. Ex. lader elektriske Gnister slaa igjennem et med stærkt fortyndet Brintluft fyldt Ror, saa lyser Gassen med grønt Lys, og dens Spektrum viser en grøn Linie. Men er Luftarten tættere, lyser den med rødt Lys, og dens Spektrum dannes da foruden af den nys nævnte grønne Linie tillige af en rød og en violet Linie. Man kan saaledes, i alt Fald til en vis Grad, ved en Spektralundersøgelse afgjøre, om en Luftart be- finder sig i en fortyndet eller tættere Tilstand, og en saadan Afg-jorelse kan i mange Tilfælde være af særdeles stor Betydning. Undersøger man Sollyset ved Hjælp af et godt Spektroskop, finder man Spektrum gjennem- trukket af fine, morke Linier. Disse iagttoges forste Gang i Aaret 1802 af Englænderen IKoZ- laston, men bleve først i 1814 Gjenstand for særdeles omhyggelige Studier. Det var navnlig Fraunhofer^ en lærd Instrumentmager i Mimchen, som undersøgte dem, og han paaviste ikke færre end 576 saadanne Linier, der senere efter ham bleve benævnede de »FraunhoferskeLinier». Nyere Undersøgelser have forøget deres Antal til hen imod 2000. Fraunhofer indskrænkede imidlertid ikke sine spektroskopiske Undersøgelser til Sollyset alene, ogsaa Maanens, Planeternes og Fixstjornernes Lys vare Gjenstand for hans ivrige Forskninger. I Maanens og Planeternes Lys gjenfandtes Sollysets Linier, men derimod ikke i Fixstjernernes, hvis Spektra viste sig for- skjellige fra Sollysets. I lang Tid stodo disse mørke Linier i Sol- lysets Spektrum som uløste Gaader, et Slags Alfabet til et ukjendt Skriftsprog, hvortil man manglede Nøglen. Først i 1860 blev denne funden og dermed Spiren til en helt ny Gren af Naturvidenskaben; forst nu kunde vor Syns- kreds udvides langt ud over vor lille Planet, og vor Indsigt arbeide sig frem paa Omraader, som vi forhen med god Grund havde betragtet som liggende uden for den menneskelige Forsknings Grændser. Særdeles mange Stoffer have den Egenskab, at de lige som tage en eller flere Farver bort fra det blandede, hvide Lys. Et blaat Glas slipper saaledes kun blaat Lys igjennem, men beholder alle de øvrige Lyssorter. Andre Stoffer borttage fra det hvide Lys kun visse, paa be- stemte Steder i Spektret beliggende Lys. Naar et saadant Stof anbringes foran Spektroskopets Spalte, og man lader Lyset fra en Lampe falde derigjennem, vil man faa et af mørke Linier gjennemtrukket Spektrum. Saadanne Stoffer findes saa vel blandt Luftarterne som mellem faste og flydende Legemer. Den smukke, violette Luft af Jod giver saaledes et af meget talrige mørke Linier gjennemtrukket Spektrum. I en ganske særlig Grad fremkaldes saadanne Spektra af Saltene af de to sjeldne Metaller Erbium og- D i dy ni, der ere opdagede af Svenskeren Mosander. Planternes g'ronne Farvestof, det saa kaldte Blad grønt (Klorofyl), og Blodets rede Farve- stof, Hæmoglobinet, give ligeledes meget charakteristiske Spektra af denne Slags. Blodets Spektrum er i inedikoforensisk Hensende af meget stor Betydning-. Særdeles interessant er det og- saa, at Pulsaarernes (Arteriernes) iltrige og Blodaarernes (Venernes) iltfattige Blod give forskjellige Spektra. Blod af Mennesker, som ere døde af Kulforgiftning, viser et meget af- vigende Spektrum, saa at man gjennem Spek- tralanalysen uden Vanskelighed kan afgjøre, om et Dødsfald har fundet Sted som Følge af en Kulforgiftning. Af overordenlig Betydning for saadanne Undersøgelser er det, at man nu er i Stand til at fremstille saa smaa Spektroskoper, at man kan sætte dem i Forbindelse med al- mindelige Mikroskoper. Ogsaa andre Farvestofler have charakteristiske Spektra, og herved kommer Spektroskopet ogsaa til at spille en vigtig Rolle ved Undersøgelsen af forskj ellige Levnetsmidler eller industrielle Produkter. For at erfare, om Vine ere forfalskede ved Tilsætning af fremmede Farvestoffer, kan man saaledes med Fordel be- nytte Spektroskopet.