Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

969 OM KORALØER. 970 derimod ganske skovløs og dannes af et Koral- rev o: en langstrakt Koralaas, som under Ebbe- tiden netop dækkes af Vandet og af de Søfarende kun kan opdages derved, at Bølgerne stadigt bryde sig derpaa. Denne 0 er en ufuldstændig Atol, idet Nordsiden endnu er dækket af Vandet; i Tidornes Lob vil dette Forhold imidlertid for- andre sig, og Nordsiden vil træde frem over Havfladen lige som dc andre Kyststrækninger have gjort det. Paa mindre Koraløer, som ere fuldt færdige, ligger den indre So eller Lagunen ganske stille inden for sit palniebegroede Gjærde og kruses noppe af dc Storme, som sætto det uden for liggende Hav i Oprør. Den sydligste 0 i Kingsmill-Gruppen har en Længde uf c. 5 Mile, og dens Lagune er ofte i stærk Bevægelse, uagtet den er beskyttet af Landet og Revene. Paa Vindsiden (den østlige Side) lindes der Land, men paa den modsatte Side beskyttes Lagunen kun af et Koralrev lige som det paa Nordsiden af Pitts Island, saa at den altsaa kun meget ufuldstændigt er afskaaren fra Ilavet. En af do største Koraloer er Nairsa-Atollen eller Deans Island, som horer til Paumota-Gruppen, der er beliggende Øst og Nordost for Tahiti. Den er omtrent otte Mile lang-, og dens storste Brodo beløber sig til c. 3*/2 Mile, saa at don altsaa omslutter lien imod 28 Kvadratmile. Dons Lagune er som ct lille Hav, men som alle andre Laguner har den kun en ringe Dybde i Forhold til Havet uden for. Paa denne store Ring, der har en Omkreds af omtrent 23 Mile, findes der dog- i Alt ikke mere end fire Kvadratmile Land, som er tort og beboeligt, hvoraf det frein- g'aar, at den skovbevoxede Landstrimmel, som adskiller Lagunen fra Havet, kun er rneget smal. Paa andre smaa Koraloer træffer man ot sammen- hængende Bælte af Land, som omslutter et lavere fladt Terræn, der tidligere liar været en Lagune, men nu er bevoxet med Krat og anden Vegetation. Gjennem det Foregaaende er der allerede antydet, at en Koralos Historie omfatter tre Perioder. I Begyndelsen bestaar Øen blot af et Rev, som ikke hæver sig over Vandfladen; senere optræder den som en Ring af Rev og Land, der mere eller mindre fuldstændigt indeslutter en Lagune, og tilsidst forsvinder Lagunen og giver Plads for tørt Land. Paa det første Stadium dannes Ringen af Koraller, Snegle- huse og visse Alger, som have et Overtræk af kulsur Kalk og kaldes »Nu Hip or er« eller »Kor a 11 iner«, fremdeles af Foraminiferer og Rørorme; paa det næste Stadium opstaar der en Landvegetation, som i den sidste Periode af øens Udviklingshistorie fremtræder som en broget Blanding- af Træer, Buske og' urteagtige Planter, medens Korallerne vedblivende voxe og trives under Havfladen uden for Øen. Det Hav, som omgiver Koraløerne, er i Kogelen overordenligt dybt, og den yderste Rand af Rovet, mod hvilken Bølgerne forst bryde, sænker sig som oftest som en lodret Mur af Koral ned til en betydelig Dybde, saa at der i de Heste Tilfælde vil fordres en meget lang Loddeline for at faa Bund blot nogle faa Fod uden for Revet. «Et lille Stykke endnu længere ude tiltager Dybden paany stærkt, og i en Af- stand af i/6—-1/8 Mil fru Øen træffer man allerede Verdenshavets Afgrundsdyb. En Mil O. for Clermont Tonnerre lob Loddelinen ud med 1150 Favne uden at naa Bunden, og1 j/g Mil fra øens Østkyst stoppede Loddet et Oieblik paa 350 Favne, men sank strax efter ned til 600 Favne uden at naa Bund. Ved Keeling Island fandt man ikke Bund paa 1200 Favnes Dybde i en Afstand •af kun lz5 Mil fra Kysten, hvilket viser en meget brat Skraaning i Havbunden. Ved denne O sænker Bunden sig inden for en Afstand af 300—600 Fod fra Kysten temmelig jevnt ned til en Dybde af 25 Favne, mon derefter skraaner den ned ad under en Vinkel af 45° til meget dybt Vand. Mellem Revets ydre Rand og' den egenlige Strandbred, findes der en Strækning, hvis Brede kan variere mellem nogle faa og et Par Hundrede Fod. Denne »Flak« har kun ganske lavt Vand og- ligger undertiden næsten helt tør. Lagunen, der — som ovenfor anført — kan staa i Forbindelse med Havet gjennem én eller flere Aabninger, er af forholdsvis ringe Dybde. Darwin, som har ydet saa overorden lig t vigtige Bidrag til Forklaringen af Koraloernes Tilblivelsesmaade, omtaler, at han ved sin Under- søgelse af Keeling-Atollen (Fig. 4) fandt, at dens Lagune havde en Dybde af 3—4 Favne og kun paa enkelte Steder af mindre Omfang var 8—10 Favne dyb. Paa Karolinerne og Mar- shallsøerne træffer man dog Laguner med en Dybde af over 30 Favne, og paa Maldiverne stiger Dybden endog til 45 å 60 Favne. Koraløernes Landstrimmel sænker sig jevnt ind ad mod Lagunen, men falder mere brat af paa den mod Havet vendende Side, uagtet Øen paa intet Punkt hæver sig mere end en Snes Fod over Havfladen. Uden for den egen- lige, sandede Strandbred, som ved Hoivande er overskyllet af Havet, strækker den nys omtalte Flak sig. Yderst ved Randen slutter denne gjerne med et større Antal fremspringende Kamme eller skarpe Udløbere, som næsten ude- lukkende bestaa af levende Koraller og andre