Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

967 OM KORALØER. 968 »Dragen.» Han havde, efter sin egen Beretning, ventet ut finde et sædvanligt Stjernespektrum, men opdagede til sin store Overraskelse kun tre meget klaro, isolerede Linier, svarende til Brintens, Kvælstoffets og Jernets. Desuden bemærkede han en svagt lysende, prismatisk farvet Linie, hvilket tyder paa en beg-yndende Fortætning i Taagens Centrum. Der er saaledes Grund til at betragte disse Himmellegemer som Verdener, der ere i Færd med at skabes, og vi tor vel nok heri see et Fingerpeg med Hensyn til Forstaaelsen af vort eget Solsystems Oprindelse. Hermed have vi nu afsluttet vor Rede- gjorelse for Spektralanalysens vigtigste Resultater, der ere indvundne i den korte Tid af et Par Decennier, Frugterne af en nys udvoxet Gren paa Naturforskningens Træ. Hvor rige og vid- underlige ere ikke de Syn, som aabne sig ad denne for nylig betraadte Vei, og hvor store Forventninger tor man ikke knytte til Fremtidens fuldkomnere Hjælpemidler og- stedse voxende Erfaring-. (Frit oversat af Udg.) OM KORALØER. AF P. M. DUNCAN. Vest for Sydamerika breder sig det uhyre Ocean, over hvilket Seileren kan skride frem Uge efter Uge, uden at man øiner Laud til nogen af Siderne. Havets store Dønninger over Dybder, som kun sjeldent ere under 12,000 Fod, en blaa Himmel og en brændende Sol udbrede et ensformigt Præg over Verdenshavet, som strækker sig over nogle og tredsindstyve Længdegrader og bedækker en Sjettedel af hole Jordens Over- flade. Langt om længe viser der sig en fjern Plet i Horizonten, og efterhaanden som Skibet kommer den nærmere, seer man med større og større Tydelighed hvorledes Bølgerne kaste sig ind mod en blændende hvid Strandbred, bag hvilken der reiser sig en Mur af tæt og mørke- grønt Lovværk og hist og her nogle enkelt- staaende Kokospalmer. Bag denne Mur lindes en So, den saa kaldte Lagune, som omkrandses af en skovbovoxet Kyst. Ingen Bjerghøider hæve sig op fra det Indre af Øen, og paa Luv- siden (Vindsiden) af denne droner Brændingen mod Strandbredden, inden for hvilken Landet hæver sig et Par Mandslwider. Paa Øens Læ- side er Bølgeslaget mindre voldsomt, og man træffer i Regelen der en Kanal, gjennem hvilken Lagunen staar i Forbindelse med det aabne Hav. Skibets Loddeline søger forgjæves at naa til Bunden, endog kun et lille Stykke uden for Brændingerne, gjennem hvilke man nu og da seer sinaa Skær rage op, naar Bølgerne trække sig tilbage. Denne Ring af skovklædt Land, som omgiver en Sø og kun hæver sig ubetyde- ligt op over dot dybe Havs Overflade, er en virkelig- Koral© eller en »Atol« (Fig. 1 og- 2). Den amerikanske Geolog Dana siger om Marakei, en af de skjønneste Koraløer i det Stille Ocean, at den er som en Krands af Grønt, der svømmer paa det blaanende Hav; denne Q lutr en Form, som kun afviger lidt fra Cirkelens, og det skovbevoxede Land danner en næsten uafbrudt Ring. Kun paa et enkelt Sted finder man Spor, som tyde paa, at der tidligere liar været en Kanal, som har forbundet Lagunen med det omgivende Hav. En anden Koralø har Form som en Triangel, og dens Beskaffenhed viser til en vis Grad hvorledes Landet er skudt op af Havet. Øen Tari-Tari eller Pitts Island, der hører til Kingsmill-Gruppen, er paa den sydostlige Side skovbovoxet, og paa Sydvestsiden findes der flere bevoxede Partier samt tro store Aabninger, gjennem hvilke Lagunen staar i For- bindelse med Oceanet. Den nordlige Side er