Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
973
OM KORALØER.
974
ere de halvrunde, ugrenede, saa kaldte Labyrinth-
koraller og de med dem beslægtede Former.
Det er for en stor Del dem, der udgjøre Koral-
revenes faste og med den største Modstands-
kraft udrustede Bestanddele. De ere af en
massiv og stærk Bygning og- trives bedst paa
Steder, hvor Vandet er mindre oprørt; saaledes
forekomme de ogsaa fortrinsvis i de mere rolige
Laguner. Paa Flakken og i Revet findes der
fremdeles en Del andre Koraller, som i Hen-
seende til Form og Fasthed danne Mellemled
mellem de lettere byggede Madreporer og de
sværere Labyrinthkoraller, og som forene en
hurtig Væxt med en kraftig Bygning. Disse
voxe forøvrigt paa samme Maade som de andre
Koraller derved, at de sammen med Foden op-
tage kulsur Kalk, som da afsætter sig i deres
Væv. Dersom Korallerne imidlertid kun tiltoge
Fig. 3. Kort over Koraloen Bolabola. (Efter Darwin).
i Størrelse derved, at der hobedes det ene Lag
af Kalk oven paa det andet, vilde de til Slut-
ningen danne umaadelige og faste Stenmasser,
som vilde have en betydelig- Evne til at mod-
staa Vandets nedbrydende Kraft, men Tilvæxten
vilde paa den anden Side kun kunne foregaa
langsomt. Korallernes Væxt foregaar da ogsaa
paa en eiendommelig Maade, saa at de erholde
en Bygning, der, samtidigt med, at den er af-
passet efter Individernes Tarv, egner sig- for-
trinligt til at styrke Kolonien som Helhed i
Kampen mod de ydre, ofte vanskelige Forhold.
Ethvert Koraldyr udvikler under sin Væxt
et varierende Antal Knopper, som efter kort
Tids Forløb antage samme Udseende som Moder-
dyret og snart blive i Stand til selv at frem-
bringe Knopper. Da vi i en tidligere Afhand-
ling*) have gjort udførligere Rede for disse lavt
staaende Dyrs Organisation, Forplantningsmaade
og Væxt, kunne vi her indskrænke os til den
Bemærkning, at Koralstokken i de fleste Tilfælde
forener Lethed med Styrke og hurtig Væxt; den
bestaar helt igjennem af kulsur Kalk med en
ringe Mængde fosforsur Kalk, lidt Magnesia og
organiske Stoffer. Søanemonerne, som i deres
Bygning ere saa overordenligt nær beslægtede
med Koraldyrene, afsætte ikke kulsur Kalk i
deres Væv, mon adskillige andre af Korallernes
Beboere afsætte store Masser af det nævnte Stof
og faa derved væsenlig’ Betydning for Revets
Dannelse og’ Væxt. Fornemmelig gjælder dette
om nogle eiendonnnelige Organismer, der oftest
have halvrunde eller flade Former, og som hyppigt
bedække større Partier af Revet; deres Farve
Fig. 4. Kort af Keeliug-Atollen. (Efter Darwin).
ei’ hvid eller rød, og de have Udseende som en
porøs Kalksten. Under Mikroskopet vise de sig
sammensatte af Celler, og lægger man dem i en
fortyndet Syre, kan man let studere deres mikro-
skopiske Bygning; den kulsure Kalk, som be-
dækker dem, opløses nemlig da af Syren, og
deres Væv kommer tilsyne. Det er en Slags
Alger, de oven nævnte Nulliporer. Ogsaa
andre kalkdækkede Alger findes rundt omkring i
Revets Huller og Aabninger, nemlig Koral-
linerne, sammen med talrige skalklædte Snegle
og Muslinger, af hvilke flere Arter udelukkende
høre hjemme paa Koralrevene. Paa nogle Steder,
navnlig ved Nyhollands nordøstlige Kyst fore-
kommer der Koralrev, i hvilke der findes en
talløs Mængde af smaa skiveformige, kalkagtige
Organismer, som under Mikroskopet vise en
overordenlig smuk Bygning; det er de saa kaldte
*) »Koraller og Koraldyr." S. 583.
O. A.