Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

975 OM KORALØER 976 Orbitolith er, som høre hen til Foraminiferernes formrige Gruppe. Paa Flakken forekommer altid større eller mindre Partier, hvor der intet Dyreliv findes; naar man fjerner det Lag af Sand ogDynd, som bedækker disse Steder, træffer man paa et Underlag- af døde Koraller. Ligeledes linder man altid paa Flakken Blokke af døde Koraller, hvis Størrelse og Mængde staar i Forhold til de fremherskende Vindes Styrke og Revets Udstrækning. Disse Koralblokke, som rage op over Vandfladen, ere ved Bølgernes Magt løsrevne fra Kanten af Revet og kastede eller rullede ind over Flakken, hvor de have brækket og knust en Mængde af de linere Koraller. I en niere eller mindre lemlæstet og sønderbrudt eller slidt Tilstand flyttes de opkastede Blokke og de afrevne Brud- stykker lidt efter lidt længere ind mod den Del af Strandbredden, som kun ved Høivande over- skylles af Havet. »Naar man vælter en saa- dan Blok til Side«, siger Dana, »finder man i Regelen, at den har hvilet paa nogle frem- springende Hjerner og Kanter af Underlaget, og-at der under den er en Vandsamling, som pludse- ligt vrimler af Fiske, Reier og Krabber, som tåre ud fra deres Skjulesteder; paa Bunden seer man forskjellige Arter af Søanemoner eller Aktinier, piggede Søburrer (Søpindsvin), Søpølser og en Mængde Snegle og1 Eremitkrebs, som krybe omkring. Undersiden af Blokken, der tjente som Tag over Vandhullet, er beklædt med zirligt byggede Koralliner, Søpunge (Ascidier) og Havsvampe, som alle straale i brogede og pragtfulde, røde, grønne eller violette Farver.« Enkelte af disse Koralblokke ere saa store, at Bolgerne ikke have Magt nok til at rulle dem helt ind til Strandbredden, men maa lade dem ligge paa Flakken; deres Høide beløber sig ikke sjeldent til fem å sex Fod, og undertiden forekommer der endnu langt større. Deres Tyngde og en eiendommelig Forsteningsproces, som vi strax skulle omtale lidt nærmere, bidrage til, at de efterhaanden indgaa en fast Forbindelse med Koralklippen, som danner Underlaget for dem. Nogle af Blokkene slides stærkere af Soen og forvittre hurtigere i Luften end andre, og de antage da jevnlig en Form, som minder om en Paddehat, eller komme til. at see ud som store Klumper, der sidde paa Enden af en Stilk. Af og til træffer man paa nogle Rev saadanne Blokke, som have en Størrelse af over 1OOO Kubikfod. Efterhaanden som Vandets og Luftens forenede Indflydelse bringer disse Blokke til at forvittre, danner der sig en Mængde Sand og Brudstykker deraf, og ved den stadige Frem- og Tilbagerullen med Bølgeskvulpet slides Smaa- stykkerne runde. En Del af dette Koralsand, der selvfølgelig- fortrinsvis bestaar af kulsur Kalk, skylles ud i Dybet, men den storst.e Mængde deraf kastes dog tillige med Smaastenene op paa det torre Land. Dette Forhold er af stor Betydning for Koraløens Dannelse, thi det er væsenligt disse Blokke, Smaastene og Sand- masser, som don skylder sin Tilbliven. Aar efter Aar føres Materialet længere og længere ind al Vinden og Bølgerne, og- tilsidst er det kommet saa høit op paa Land, at det ikke mere, eller dog- kun undtagelsesvis, naaes af Vandet, og det danner nu en Vold, som ind ad til mod Lagunen skraaner jevnt ned ad, men mod Hav- siden staar mere brat i nogle faa Fods Høide. Denne Brathed fremkommer derved, at Luften og Bølgeskvulpet i Forening dels afslider Koral- massen, dels bringer den til at forvittre og- af Forvittringsproduktet danner en Strandbred langs Klintens Fod. En saadan Strandbred frembyder en ikke ringe Interesse i geologisk Henseende, thi den giver os værdifulde Vink med Hensyn til Tydningen af flere ældre Lags Oprindelse. Dens Farve er som oftest skinnende hvid og danner en skarp Modsætning til den grønne Farve af Plantevæxten paa den umiddelbart til- stødende steile Brink. Strandbredden bestaar for en Del af allehaande Levninger af Havdyr, Krebsdyrskaller, Fiskeknokler, Konchylier o. s. v., som Altsammen er stærkt slidt ved at rulles frem og tilbage af Bølgerne, men største Delen bestaar dog af Koralsand. Denne Strandbred er ved Flodtid udsat for Havvandets Paavirkning, ved Ebbetid derimod for Solens, saa at den af- vexlende er vaad eller tor og hed, hvorved den naturligvis undergaar en Mængde kemiske og fysiske Forandringer. Havvandet opløser noget af den kulsure Kalk, der senere afsættes paa Sandkornene og Brudstykkerne, som derved kittes sammen til større og mindre Klumper. Koral- stumpernes smaa Hulheder fyldes af Kalkpar- tikler, og det Hele sammenkittes af den kulsure Kalk. Efter nogen Tids Forløb ere Strand- breddens dybere liggende Lag bievne forandrede til en haard Kalkstensmasse, og Smaastenene bievne forbundne med hverandre til et Konglomerat. Den interessanteste Forandring er dog den, der foregaar med selve Koralsandet, som forvandles til en Slags Kalksten, der af Geologerne be- nævnes Oolith. Et lille Koralfragment, et Sand- korn eller en Foraminifer-Skal bedækkes af Hav- vandet, som, naar Gjenstanden atter udsættes for Solvarmen, afsætter en tynd Skorpe af kul- sur Kalk omkring- den. Lag efter Lag afsættes paa denne Maade uden om det lille Legeme, og de af saadanne koncentriske Kalklag dannede