Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

977 OM KORALØER. 978 Kugler kittes senere sammen til en haard kalk- sten. Paa • nogle Koraløer er Sandet tilstede i rigelig Mængde og saa fint, at det af Vinden fores op paa Brinken og endog ind over denne, hvorved der opstaar en Kamp mellem det og de paa Volden voxende Planter. Dette Flyve- sand af kulsur Kalk vædes naturligvis jevnlig af Stænk fra Brændingen eller overskylles nu og- da af en Bølge; der vil da afsættes kulsur Kalk mellem Sandkornene, som derved ville bindes til hverandre og tilsidst danne en Kalk- stensmasse, som i Tidernes Løb bidrager efter en ikke ringe Maalestok til at forøge øens Høide. Inden for Flakken med tø levende Koraller og den skinnende hvide Strandbred med Koral- blokkene reiser sig altsaa den lave Afsats, som danner Koraløens egenlige Grændse mod Havet. Oprindeligt bestod denne Vold af en uordnet Hob af løsrevne, døde Koralblokke, som Bolgerne efter aarlange Anstrængelser havde opkastet paa den tørre Strandbred. Selv efter at Volden er bleven bedækket af et Vegetationstæppe kan man hist og lier spore dens Sammensætning at saa- danne hulter til bulter opdyngede Koralblokke af alle Størrelser. Kantede Brudstykker af Koraller, sammenkittede af kulsur Kalk og farvede af forskjellige Lavarter, danne Hovedmassen af Jordbunden, som forøvrigt især bestaar af Koral- sand, der er blæst op og har fyldt Mellem- rummene, hvor det gjennem Regnens Indflydelse og ved Stænk fra Brændingen er hærdnet sammen til en fast, kompakt Kalksten. Den første Vegetation opstaar paa de hoieste Punkter af det nye Land. Saa snart Koralsandet har begyndt at fylde Mellemrummene mellem Koralbrudstykkerne i Volden, er den første Be- tingelse tilstede for, at tilfældigt (lidbragte Plantefrø kunne komme til Udvikling. Saadanne Fro kunne enten tilfores af Havet eller af Fugle, gjennem hvis Fordøiélseskanal de ere passerede uden at miste deres Spireevne. Der begynder nu at vise sig Portulakaceer og forskjellige andre Planter paa de forhen øde og nøgne Koralskær. Landet er endnu ganske lavt, og- under heftige Storme med høi Sø kaste Bølgerne endnu Koralblokke op derpaa, selv efter at Vegetationen for en Del bestaar af træagtige Planter og der allerede er dannet noget Muldjord af henraadnende Plante- stoffer og Fugleexkrementer. Ind ad mod Land skraaner Volden, som oven for anført, jevnt ned mod Lagunen og ender i en sand- eller dynddækket Bred, der fortsætter sig under Vand og paa hvilken der hist og her træffes levende Koraller, hvor Vandet dækker den. Selve Lagunen har som oftest for- holdsvis stille Vand, men paa de meget store Koraløer, hvor Lagunerne have en betydelig Udstrækning-, kan Vandet komme i stærkt Opror, og Bolgerne, som vælte sig ind mod Bredderne, kunne være meg-et voldsomme. Der dannes der- for en Flak lige som paa Øens Yderside, men den ligger i Regelen paa dybere Vand. Lige som Havflakken falder den steilt af, dannende en Væg af Koraller, ved hvis Fod der findes en Bund af Koralsand. Paa nogle mindre Øer bcstaa Lagunernes Bredder af en plastisk, ler- agtig Masse, der hidrører fra fint sønderdelt Koralsand, blandet med Exkrementer og Lev- ninger af de utallige Organismer, der leve mellem Korallerne og tildels paa disses Bekostning. Det er dette fine leragtige Dynd, som i nogle Til- fælde tilsidst opfylder hele Lagunen og- danner det Lavland, som indtager Midten af visse Koraloer. En fuldt færdig Koralø eller Atol er som et lille Paradis ude i det urolige Verdenshav. Lagunens i Regelen stille Overflade, de grønne Buskadser og de slanke Palmetræer danne en skjøn Modsætning- til de vilde Brændinger og Havet, øens Flora er ikke synderlig rig paa Arter, men til Gjengjæld af en eieudomnielig Beskaffenhed. De fleste Frø ere skyllede i Land eller bragte dertil af Fugle, men flere Arter ere ogsaa indførte af Mennesket, saaledes Bananer, Brødfrugt o. a. Visse Arter af Bregner, Helio- troper og Euphorbiaceer give Vegetationen et særegent pynteligt Præg. Af de høiere Dyr ere navnlig Fuglene stærkt repræsenterede, af Kryb- dyr findes der nogle faa Arter, men Pattedyr mangle ganske. Da Koraloerne ere opbyggede af Koral- stykker, er det en Selvfølge, at de kun findes paa saadanne Steder, hvor Betingelserne for Korallernes frodige Udvikling ere tilstede. Vi have i det Foregaaende hørt, at Den hæver sig op fra meget dybt Vand, og at de levende Koraller fortrinsvis trives i og tæt under Hav- fladen, samt at øens Høide over Vandet kun beløber sig til i det Høieste en Snes Fod. Darwin og alle andre Naturforskere, som efter ham have studeret Koraløernes Oprindelse, have fundet, at de revdannende Koraller ikke trives __ eller i Regelen ikke kunne leve — paa større Dybde end 20 Favne. For at de skulle erholde en kraftig- Udvikling, fordres der en nogenlunde ensformig Temperatur, som ved Havets Overflade stiger til 20°å27°. Den ringe For- mindskelse af Varmegraden, som træffes i en Dybde af over 20 Favne, i Forbindelse med en mindre rigelig Tilgang paa Fødemidler, virker hæmmende eller endog ødelæggende paa disse G2