Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

979 OM KORALØER. 980 Korallers Udvikling. Fremdeles fordre Korallerne rent Vand, og Koraldyrene dø, dersom Vandet forurenes i nogen væsenlig Grad af Dyndpar- tikler o. L. Et dybt og meget udstrakt Hav- omraade, som bestraales af en brændende Sol, og i hvis ovre Lag der flyder varme Strømme, er Koraløernes Hjem, som danner et uregel- mæssigt Bælte paa begge Sider af Ækvator i det Stille og- det Indiske Ocean. En Grændse- linie, der drages 20° Nord og- lige saa langt Syd for Ækvator, indeslutter alle Koraløerne i disse Verdenshave. I det Atlantiske Ocean ligge rigtig nok Bermudas-øerne over 30° Nord for Ækvator, men dette staar i Forbindelse med, at Golfstrommen sender sit varme Vand ad den Vei. Det er af det Foregaaende klart, at Koral- revene ikke have kunnet voxe op fra en Bund, som i mange Tilfælde ligger adskillige Tusinde Fod under Overfladen, og hvor Temperaturen er meget lavere den den, der kræves for Koral- dyrenes Liv. Da de Koraller, som danne Atollerne, ikke kunne trives paa større Dybder end c. 120 Fod, kunde man tænke sig, at de havde begyndt deres Liv paa Toppen af undersøiske Bjerge og’ derefter havde voxet op ad mod Overfladen; men en saadan Forklaring er ikke tilfredsstillende. Ved heftige Jordskjælv er det undertiden hændet, at Koraløer med Rev og alt Andet ere bievne hævede op over Havet, og Geologerne kunne paavise os Koralrev af langt over 120 Fods Mægtig'hed, forvandlede til fast Kalksten. Det er i saa Tilfælde indlysende, at dersom Koral- lerne have begyndt at voxe paa et undersøisk Bjerg- og derefter have hævet sig- 120 Fod op, saa at de have naaet Havfladen, maa Bjerget have sænket sig- samtidigt med, at Korallerne fortsatte deres Væxt opad. Paa denne Maade kan man forklare de nævnte mægtige Koral- bankers Tilblivelse, og vi skulle nu see, at der i Virkeligheden er god Grund til at fæste Lid til en saadan Forklaring. I det Stille og det Indiske Ocean træffer man flere skovbeklædte øer, paa hvilke et Bjerg eller en Bjergkjæde med Dale og Sletter hæve sig op fra meget dybt Vand; de bestaa af mange forskjellige Bjerg- og Jordarter, men ikke af Koraller. Men ved Grændsen mellem Hav og Land findes der lige under Havfladen en lav, skraanende Strandbred, som dannes af levende og døde Koraller. Hvor denne skraanende Flade horer op ud mod Havet, begynder det dybe Vaud, og den stelle Væg dannes af hurtigt voxende Madreporkoraller, indtil tæt op under Overfladen. Et saadant Koralrev omgiver Øen paa alle Sider, undtagen paa de Steder, hvor der udinunder Floder eller Bække, og ved Skrab- ning træffer man levende Koraller endnu paa en Dybde af 120 Fod. Saadanne Rev kaldes Kystrev. Der lindes ogsaa andre Øer, som ikke have saa hoie Bjerge, og ved hvis Kyster der kun forekommer en ringe Mængde Koraller, men som i en Afstand af 1500 indtil 5000 Fod om- krandses af et Koralrev, der tjener som en Bolgebryder mod Havets voldsomme Angreb. Inden for dette Rev findes da et Bælte med roligere Vand. Et saadant Koralrev bliver ofte til tørt Land ganske paa samme Maade som de alminde- lige Koraløer. Det hæver sig op fra dybt Vand og- omgiver som en Ring Bjerget og- det stille Vandbælte, der svarer til Lagunen. Saadanne Rev kaldes Voldrev, og medens de levende Koraller paa dets Yderside gaa ned til en Dybde af 120 Fod, træffer man døde Koraller paa endnu større Dybder. Mellem Kystrev og Voldrev paa den ene Side og virkelige Koraløer eller Atoller paa den anden Side findes der i Naturen talrige Övergångsformer, og der er al Grund til at tro, at samtlige disse Dannelser ere opstaaede paa én og samme Maade. Vi kunne forestille os, at naar et Parti al Jordskorpen med sine Bjerghøider lidt efter lidt synker, saa blive Bjergtoppene, naar For- holdene forøvrigt frembyde gunstige Betingelser derfor, saa snart de befinde sig omgivne af Hav, ved Bredderne bedækkede af Koraller, og der vil da opstaa Kystrev. Idet Sænkningen ved- bliver ganske langsomt, voxer Koralrevet stadigt opad, holdende Skridt med Sænkningen, og der vil derved fremkomme et Voldrev, som om- slutter et Bælte af rolig-t Vand og en Bjergtop. Til Slutningen synker ogsaa selve Toppen af Bjerget ned under Vandet, og vi have da en sædvanlig Koralø eller Atol med sin Lagune. Dersom nu Sænkningen vedbliver og Revet, voxer i Forhold dertil, vil Koralmassen blive mægtigere og mægtigere, men standser Sænk- ningen i nogen Tid, saa ophobes der løsrevne Koralstykker, og Grunden lægges til Koraløens Vold. Der begynder nu at danne sig Plante- væxt, den nye ø besøges af Fugle, og tilsidst opslaar Mennesket sin Bolig paa den. (Frit oversat af Udg.)