Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

981 982 LIDT OM SNEENS DANNELSE OG FOREKOMST. AF ROBERT JAMES MANN. Naar Vanddamp afsætter sig paa Gjen- stande, der ere afkølede til under Frysepunktet, fortætter den sig, og den gaar da enten over til Vand, som fryser, eller den antager umiddel- bart fast Form som Is, naar Afkølingen er til- strækkelig stærk. Rimfrost er saaledes frossen Dug, og Duggen de ved Afkølingen fortættede Vanddampe. De Kræfter, som virke mellem Vandets Smaadele eller Molekuler (de saa kaldte Molekularkræfter), der inden for visse Tempera- turgrændser holdes i Ligevægt, komme ved Frys- ningen i Virksomhed og1 ordne Vandets mindste Partikler til regelbundne Former af Is: Vandet krystalliserer. En ganske lignende Krystalli- sation foregaar ogsaa, naar der dannes Sne, og det er let at indsee, at Sneen staar i samme Forhold til Regnen som Rimfrosten til Duggen. Baade Sne og Rimfrost ere Vand, som fra sin eiendommelige gjennemsigtige eller rettere usyn- lige Dampform i Luften er størknet til Is. Men livad Sneen angaar, saa dannes den medens den svæver frit i Luften og afsættes ikke først, saa- ledes som Rimfrosten, paa Overfladen af faste Legemer, der ere afkølede under Frysepunktet. Ved Sneens Dannelse virke derfor Molekular- kræfterne frit i alle Retninger, saa at Ispartik- lerne grupperes saaledes, at der fremkommer regelbundne geometriske Figurer. Dette indtræffer, naar Luft, som er mættet med Vanddampe, af- køles under Frysepunktet. Ved Afkølingen for- mindskes nemlig, saaledes som vi i foregaaende Afhandlinger*) have havt Leilighed til at vise, den mættede Vanddamps Spænding og derved ogsaa Mængden af den Damp, som et vist Rum- fang Luft kan indeholde. Ved 0° indeholder saaledes 1 Kubikmeter atmosfærisk Luft, mættet med Vanddampe, 4,9 Gram Vand, men ved -r- 5° indeholder den kun 3,4 Gram, saa at altsaa en Afkøling af 5° udskiller 1,5 Gram Sne af hver Kubikmeter fugtig- Luft af 0° Varme. Dersom Afkølingen ikke foregaar for hurtigt, saa at Is- krystallerne faa Tid til at udvikle sig godt, saa dannes der først fine Isnaale, som gruppere sig sex og- sex omkring et Midtpunkt lige som Egerne i ot Hjul, med Vinkler paa 60° mellem Egerne. I Fig-. 1 er fremstillet en saaclan sex- uaalet Iskrystal i dens simpleste og mindst komplicerede Form. Snekrystaller af denne Slags sees ikke sjeldent, naar der langsomt falder Sne i stille Veir med en Temperatur, der kun er lidt under Frysepunktet. Denne simple Form er imidlertid langt fra den eneste, under hvilken Sneen optræder, naar den falder langsomt. Naar Afkølingen foregaar hurtigere og- Luften er fuld af Fugtighed, fæster der sig’ Bistraajer paa de sex oprindelige Slraaler. Først føier der sig korte Isnaale til begge Sider af Hovedstraalerne, dannende regelmæssige, par- vise Grene paa disse og hver med en Vinkel af 60° mellem sig- og Hovedstraalerne (Fig. 2). Fremdeles kan der danne sig tynde Vinger eller Hinder af Is mellem Straalerne uden om deres fælles Midtpunkt, saa at der fremkommer en tynd, flad Snestjerne med mere eller mindre stærkt udviklet Ishinde mellem Straalerne (Fig. 3—4). Endeligt kan Ishinden fremtræde saa stærkt ud- viklet, at der opstaar en regelmæssig Sexkant (Fig. 5). Alle de nævnte Fonner ere alminde- lige for faldende Sne. Undertiden forekommer der et dobbelt System af Straaler, idet Vinklerne mellem de længere, oprindelige Naale halveres af kortere (Fig. 6). Ogsaa i dette Tilfælde kunne Mellemrummene mellem Naalene være udfyldte af Ishinder, hvor- ved der fremkommer Krystalformer som de, der ere afbildede i Fig. 7 og 8, alt efter som Hinderne have større eller mindre Udstrækning. Af og til træffer man Snekrystaller, i hvilke de fra Hovednaalene udstraalende Binaale (Fig. 2) ere forgrenede, saa at der fremkommer Bistraaler *) Saaledes i »Geysere» S. 793 og i »Gletschere» S. 897. O. A. 62*