Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

983 LIDT OM SNEENS DANNELSE OG FOREKOMST. 984 af 2den Orden, der lige som hine udg-aa under en Vinkel af 60°. En saadan Snekrystal er afbildet i Fig. 9. Disse Hovedformer kunne danne Grundlaget for en talløs Mængde Former af Snekrystaller, forskjellige alt efter som Afkølingens Hurtighed og andre ydre Forhold variere; men hos dem alle kan man udlede den samme Grundform af sex Straaler og1 en regelmæssig1 sexkantet Om- kreds, en Krystalform, som netop er eiondommelig for Vandet. I Fig 10, 11 og- 12 er der frem- stillet nogle af Sneens nævnte, mere indviklede Krystalformer. De Snefnug, vi hidtil have betragtet, have Form af tynde Plader. Mere massive Former fremkomme, naar flere Snestjerner, i Overens- stemmelse med de for Tvillingkrystallers Dannelse gjældende Love, forenes saalcdes, at deres Flader skjære hverandre under Vinkler af 60 °. Lige- ledes kunne flere Snestjerner med parallele Flader lægge sig oven paa hverandre eller ind- byrdes forbindes ved en Isnaal, vinkelret paa for afbildede, thi som oftest have flere for- skjellige Slags Snekrystaller forenet sig og ere delvis sammensmeltede med hverandre under deres Falden og Flagren gjennem Luftlag af forskjellig Temperatur. Under Snefog, naar Fnuggene falde tæt og hvirvle om mellem hver- andre, træffer man aldrig- nogen af de ovon for beskrevne smukke Krystalformer, men Snefnuggene bestaa da af uregelmæssigt sammenhængende Ts- naale. Naar Forholdene ere gunstige, kan man iagttage hvorledes Krystallerne voxe, aftage eller forandre Form, medens de falde. Mange af de forunderligste Dannelser fremkomme derved, at de oprindelige Spidser og Kanter afrundes ved en begyndende Smeltning, og ved, at der sætter sig nye Krystaller paa Grundformerne. Isnaalene og de deraf sammensatte Snefnug forekomme oftest, naar Luftens Temperatur under Snefaldet kun er nogle faa Grader under Frysepunktet. Ved stærkere Kulde viser der sig- oftere Snefnug-, som ere forsynede med de omtalte Ishinder. Snefnuggene ere i Regelen Fig. i—5. Snekrystaller*). deres Plan. Ogsaa paa denne Maade opstaar der en stor Mangfoldighed af Former, f. Ex. sexsidede Pyramider og Prismer eller Stjerner, i hvilko Isstraaler skyde ud i alle Retninger fra en kugleformig Kjærne i Midten. Over Tusinde forskjellige Former af Snefnug- ere bievne be- skrevne af Iagttagere rundt omkring paa Jorden, saalecles af Glaisher i London, og Muller i Freiburg' og1 af Scoresby paa hans Nordpols- reise. De ovenstaaende Afbildninger (Fig. 1—12) skyldes Glaisher, som i Løbet af otte Dage i Februar og Marts 1855 aftegnede ikke mindre end. 150 forskjellige Former. Han opsamlede dem paa afkølede Stykker af gult Glas og- be- tragtede dem gjennem Forstørrelsesglas. De smukkeste af dem erholdt han ved en Temperatur af -4- 7° C. Fnuggene havde for største Delen et Gjennemsnit af omtrent 3 Millimeter, men i nogle Tilfælde indtil 10 Millimeter. I Almindelighed frembyde dog- Snefnuggene ikke nær saa regelmæssige Former som de oven af en desto lettere, regelmæssigere og finere Bygning, jo større den Høide er, fra hvilken de falde; dette staar sandsynligvis i Forbindelse med, at det langvarige Fald gjennem Luften tillader Krystallisationsprocessen at foregaa mere uhindret og uforstyrret. I de tempererede Klimater falder der sæd- vanligvis kun Sne i den koldere Aarstid og- ved middelstærk Kulde. I meget stræng Kulde snoer det derimod ikke; doger denne Kuldegrad, som det synes, meget forskjellig i forskjellige Egne af Jorden. Ifølge Midler falder der i Freiburg ikke Sne, naar Temperaturen er lavere end -4-12°. I Upsala derimod har man oftere havt Sneveir ved en langt lavere Temperatur; saaledes i den strænge Vinter 1870—71, da der var et temmelig stærkt Snefald d. 19de December om Morgenen ved en Temperatur af 4- 17°; ligeledes i 1875 i den usædvanligt kolde Uge fra den 21de til d. 27de Jannuar ved en Temperatur af over tyve Graders Kulde. :) Fig. 1—12 (efter Glaisher').