Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

985 LIDT OM SNEENS DANNELSE OG FOREKOMST. 986 Dog er Snefaldet ved saadanne Kuldegrader i Almindelighed kun ubetydeligt. Meget lin og regelmæssigt afleiret Sno ind- tager et omtrent 24 Gange saa stort Rumfang som en Vandmasse af tilsvarende Vægt. Men i do fleste Tilfælde kan Tykkelsen af et nyfaldet Snetæppe anslaas til at være omtrent ti Gange større end Tykkelsen af det Vandlag, som vilde dannes af den tilsvarende Regnmængde. Ti Milli- meter Sne svare saaledes til omtrent én Milli- meter Regn. Dette Forhold er dog naturligvis lys. Men ved Undersøgelse af en enkelt Iskry- stal finder man ogsaa, at denne ved Straale- brydiiing sønderdeler det hvide Lys i de bekjendte Regnbuefarver. For at der skal dannes Sne, mau Luften afkøles under Frysepunktet; men for at Sne- faldet skal være rigeligt, udforclres der, at den afkøledo Luft niaa være meget fugtig-. I Europa hører det til de sjeldnere Tilfælde, at begge de nævnte atmosfæriske Forhold ere tilstede sam- tidigt, og meget stærke Snefald indtræffe derfor Fig. 6—8 Snekrystaller. i høi Grad afhængigt af Sneens Beskaffenhed. Muller fandt saaledes ved en af sine Under- søgelser, at den nyfaldne Sne var syv Gange lettere end det samme Rumfang- Vand. For at erholde et nøiagtigt Maal af Snemængden, smelter man den Sne, som er falden paa en bestemt Overflade, maaler den derved fremkomne Vand- masse og angiver dernæst, ganske paa samme Maade som naar man maaler Regnmængden, Tykkelsen af det Vandlag1, der or falden paa den givne Overflade. Den Sne, som skal smeltes, kun nu og1 da i vor Verdensdel. Langt almindeligere ere de derimod paa Vestkysten af Sydamerika ved omtrent 43° sydlig- Brede (altsaa paa eu Bredegrad, der omtrent svarer til Roms Beliggen- hed paa den nordlige Halvkugle), hvor den varme og fugtige Luft fra dot Stille Ocean fores hen mod Anclesbjergenes steile Høider; i disse Egne ophober Sneen sig ofte i uhyre Masser. — Paa Spaniens sydlige Kyst sneer det saa godt som aldrig, og i Grækenlands Dale og' Lavlandsegne hore Snefald til Sjeldenhederne, Fis'. 9—12 Snekrystaller. kan man ogsaa udtage af Snedækket med en hul Blikcylinder, hvis Bundflade er noiag'tigt ud- maalt, eller simpelt hen opsamle i en almindelig* Regnmaaler. Ved Snefog er det dog næsten umuligt at erholde et nøiagtigt Maal af den faldne Snemængde, thi Vinden fyger Sneen sammen i Driver, blæser den ud af Regnmåleren eller fylder denne dermed ved at hvirvle Sneen op fra Jorden. Sneens renhvide Giands hidrører fra, at Lysets enkelte Farver ere blandede mellem hverandre i det fra Siiefladen tilbagekastede Sol- hvorimod der hver Vinter falder Sne paa de om- liggende Bjergli oider. I alle Klimater paa Jorden forekommer der Sne i de høiere Partier af Atmosfæren, men i de varmere Himmelstrøg og1 i den mildere Aars- tid smelter den paa sin Vei gjennem de lavere og varmere Luftlag. Paa Ballonfarter frembyder Snefaldet undertiden eiendommelige og smukke optiske Fænomener, naar det belyses af Solen (Fig. 13), og- ved Ballonens hurtige Dalen gjennem Luften under et Sneveir seer det ud som om Snefnuggene stige opad. Under Ækvator falder