Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

987 LIDT OM SNEENS DANNELSE OG FOREKOMST. 988 der Sne paa Bjergene i en Høide af 3400— 3700 Meter (c. 10,200—11,100 Fod), og i de Tropeegne, hvor Bjergene opnaa en saadan Høide, samler Sneen sig paa disse og bliver liggende hele Anret igjennem, eller rettere fornyes efter- haanden som den smelter ved Solens Paavirk- ning eller paa anden Maade fjernes. Om Tem- peraturens Aftagen i de høiere Luftlag haves adskillige Undersøgelser, der dels ere foretagne ved Bjergbestigninger, dels under Luftseiladser; saaledes anstillede de i en foregaaende Afhand- ling omtalte Mænd, Barral og Bixio, som den 27de Juli 1850 stege op fra Paris, følgende Iagttagelser over Teniperaturforholdene i for- skj ellige Høider: Høide. 750 Meter 1950 » 3650 » 5000 » 6170 » 6350 » 6850 » Luftens Temperatur. - I- 16° Celsius. + 9 - j~ 0,5 — 7,0 - 4- 10,o - r- 15,0 - t- 39,o Grændsen for denne saakaldte »evige Sne« sænker sig lavere og- lavere, efterhaanden som man fra Ækvator nærmer sig mod Polerne. Inden for en Afstand af 15° fra Polerne, altsaa paa høiere Bredegrader end 75°, ligger Sne- grændsen ved Havets Overflade; dog er det nævnte Omraade ikke skarpt begrændset, men under- kastet forskjellige Uregelmæssigheder, som alle- rede for en Del ere omtalte i Afhandlingen om Gletscherne. Nedenstaaende Tabel angiver Sne- grændsens Høide over Havfladen paa en Del forskjellige Steder af Jorden: Bjergegn. Nordi. Brede. Snegrændse. Norge (Kysten) .... 7l1/4° 720 Meter Norge (Landets Indre) 70—70’/« 1070 ■> Island 65 940 - Norge (Landets Indre) 60-62 1560 » Nordi. Ural 592/3 1460 » Kamtschatka 562/3 1600 » Altai 49‘/<—51 2140 • Alperne 453/i—46 2710 » Kaukasus (Elbruz) . . 43’/3 3370 » Pyrenæerne 42«/2— 43 2730 » Ætna 37*/a 2890 » rT. . i Nordside Himalayas , gydside [ 303/<—31 (5070 » 1 3960 • Mexiko 19-191/« 4520 » Quito o 4980 . Vi have ligeledes tidligere havt Loilighed til at gjøre opmærksom paa, at Udtrykket »den evige Sne« ikke er korrekt. Ganske vist ligger der altid Sne ovenfor den virkelige »Snegrændse«, men det er ikke én og samme Snemasse, som altid lindes der. Afvexlende Smeltning- og Frys- ning finder Sted, og paa forskjellig’ Maade føres den ophobede Sne som Gletschere eller Laviner ned i Dalene, livor den smelter. Snegrændsen paa et Bjerg danner naturligvis ikke en regel- mæssig, lige Linie, men strækker sig, alt efter Omstændighederne, kortere eller længere ned ad Bjergsiden paa de forskjellige Steder, saaledes som det sees i Fig. 14, der forestiller den evige Sne paa Mont blåne og de omliggende Bjerge. Da vi i en tidligere Afhandling have gjort temmelig udførligt Rede for Gletscherfænomenerne, ville vi ikke her dvæle ved den Skjæbne, som venter den til Gletscheris omdannede Sne paa dens Vei til Dalen, men blot henvise til om- staaecle Afbildning (Fig. 15) af Rhöne-Gletscherens nederste Parti, der strækker sig helt ned i det beboede Dalstrøg-. Den største Snemængde falder paa Bjergene i en Høide af 2500—3000 Meter over Havets Overflade. I denne Region kan den aarlige Middelmængde af Sne anslaas til omtrent 10 Meters Dybde. Paa selve Toppene af meget høie Bjerge, saaledes som Mont blåne og Mont Rosa for Europas Vedkommende, falder der langt fra saa store Snemasser, hvilket hidrører fra, at Luften i denne Høide indeholder mindre Fugtig- hed. De hvide Hætter, som bedække disse Ko- lossers Isser, dannes hovedsagelig’ af en Slags Rimfrost, der dels afsættes af Skyerne, dels hid- rører fra den fugtige Luft, som stiger op fra Bjergets Sider. Sneens Dybde paa Toppen af Mont blåne er hidtil ikke bleven maalt, men den er sandsynligvis ikke meget over tre Meter og kan saaledes ikke taale nogen Sammenligning med de mægtige Snemasser, som ophobe sig paa de lavere liggende Afsatsei’ af Bjerget. Sneen paa de høiere Bjergtoppe er af en overordenlig Finhed og Torhed, næsten som en Slags Snestøv. Dens Tørhed beror paa den Hurtighed, med hvilken ethvert Spor af flydende Vand fordamper i den tynde Luft i disse Høider. Neden for denne forholdsvis tyndt lig-gende Masse af tør og løs Sne begynder et bredt Bælte af dyb og tæt Sne. Men paa Grændsen mellem disse forskjellige Snemasser findes der i Regelen dybe Kløfter og- Spalter i Sneen, de saa kaldte »Bergschrunde,« somopstaa ved, at de nederste tungere Snemasser paa Grund af deres Tyngde skille sig1 fra de oven for liggende lettere Sne- lag. Sneen, som falder paa disse udstrakte og høit liggende Steder, mister lidt efter lidt, ved afvexlende Tø og Frost, sin krystallinske Byg- ning-. Isnaalene smelte sammen til smaa Korn,