Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
989 LIDT OM SNEENS DANNELSE OG FOREKOMST. 990 omtrent af Størrelse som Hampefrø, indvendigt bestaaende af Is, udvendigt af Sne. Denne kornede Høibjergsne kaldes i Schveiz »Fim« eller n é v é. Alt efter som Snemassen trykkes nedad, snart optøet, snart gjenfrossen, blive Sne- kornene større og større, haardere og mere is- agtige, og tilsidst er hele Snemassen lidt efter lidt bleven forvandlet til Gletscheris. Men det er dog langtfra al den paa Bjergene ophobede Sne, som paa denne Maade føres til Dalene og derfra til Havet for paa ny at begynde Vandets evige Kredsløb. Vi have oven uhyre" Snekugle vælter sig ud over Klipperandel), hvorfra den med knusende Kraft styrter ned i Dalen — er aldeles urigtig. En saadan rullende Snekugle vilde forudsætte en jevn Klippeskraa- ning uden Afbrydelse af Terrasser og steile Klippevægge eller andre Forhindringer. Lavinen er i Virkeligheden et Sneskred, der altid mere eller mindre minder om et i Skum fuld- stændigt opløst Vandfald. Man skjelner mellem flere forskjeHige Slags Laviner. Til »Vinter- lavinerne« hore de frygtelige, uregelmæssigt løsbrydende, saa kaldte »S tøv lavin er,« der Fig. 13. Snefald i de hoiere Luftlag, belyst af Solen. for bemærket, at store Snemængder føres bort fra Bjergenes høiere Regioner i Form af Laviner, og vi skulle nu betragte disse lidt nærmere.*) Den gængse Forestilling om en Lavine, — at den begynder som en lille rund Snekugle, ikke større end en almindelig Sneboldt eller et Kaalhoved, og at den derefter ved at rulle ned bliver storre og større, idet mere og mere Sne fæster sig om den, indtil den endeligt som en paa en Maade kunne betragtes som Kulmina- tions-Katastrofen i en Snestorm. De opstaa, naar en Hvirvelstorm griber store Masser af den fine, sandagtige Sne, som bedækker Bjergtinderne, og disse Masser derefter falde ned som en uigjennemtrængelig Stovsky, eller naar den nye Sne, som ligger paa et glat. Underlag af en ældre, paa Overfladen frossen »Firn«, sættes i Bevægelse ved et Vindstod eller paa anden *) Den følgende Fremstilling er hentet fra det tidligere citerede Arbeide af Berlepsch: »Alperne•.