Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
989
LIDT OM SNEENS DANNELSE OG FOREKOMST.
990
omtrent af Størrelse som Hampefrø, indvendigt
bestaaende af Is, udvendigt af Sne. Denne
kornede Høibjergsne kaldes i Schveiz »Fim«
eller n é v é. Alt efter som Snemassen trykkes
nedad, snart optøet, snart gjenfrossen, blive Sne-
kornene større og større, haardere og mere is-
agtige, og tilsidst er hele Snemassen lidt efter
lidt bleven forvandlet til Gletscheris.
Men det er dog langtfra al den paa Bjergene
ophobede Sne, som paa denne Maade føres
til Dalene og derfra til Havet for paa ny at
begynde Vandets evige Kredsløb. Vi have oven
uhyre" Snekugle vælter sig ud over Klipperandel),
hvorfra den med knusende Kraft styrter ned i
Dalen — er aldeles urigtig. En saadan rullende
Snekugle vilde forudsætte en jevn Klippeskraa-
ning uden Afbrydelse af Terrasser og steile
Klippevægge eller andre Forhindringer. Lavinen
er i Virkeligheden et Sneskred, der altid
mere eller mindre minder om et i Skum fuld-
stændigt opløst Vandfald. Man skjelner mellem
flere forskjeHige Slags Laviner. Til »Vinter-
lavinerne« hore de frygtelige, uregelmæssigt
løsbrydende, saa kaldte »S tøv lavin er,« der
Fig. 13. Snefald i de hoiere Luftlag, belyst af Solen.
for bemærket, at store Snemængder føres bort
fra Bjergenes høiere Regioner i Form af Laviner,
og vi skulle nu betragte disse lidt nærmere.*)
Den gængse Forestilling om en Lavine, —
at den begynder som en lille rund Snekugle,
ikke større end en almindelig Sneboldt eller et
Kaalhoved, og at den derefter ved at rulle ned
bliver storre og større, idet mere og mere Sne
fæster sig om den, indtil den endeligt som en
paa en Maade kunne betragtes som Kulmina-
tions-Katastrofen i en Snestorm. De opstaa, naar
en Hvirvelstorm griber store Masser af den
fine, sandagtige Sne, som bedækker Bjergtinderne,
og disse Masser derefter falde ned som en
uigjennemtrængelig Stovsky, eller naar den nye
Sne, som ligger paa et glat. Underlag af en
ældre, paa Overfladen frossen »Firn«, sættes i
Bevægelse ved et Vindstod eller paa anden
*) Den følgende Fremstilling er hentet fra det tidligere citerede Arbeide af Berlepsch: »Alperne•.