Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

997 LIDT OM SNEENS DANNELSE OG FOREKOMST. 998 Snemassernes knasende Lyd, naar de knuse sig selv, af de knækkende Træers Bragen, af Klippe- stykkernes Susen, naar de fare gjennem Luften, og den drønende Larm, naar de slynges mod Fjeldvæggene, en øredøvende, ubeskrivelig- Larm, hvis Eccho runger tusindfoldigt gjennem Dale og Kløfter. De fleste af Grundlavinerne have deres regelmæssige Passager, deres ogsaa i lang Afstand kjendelige Baner eller Render (»Lauincnzuge«), ad hvilke de om Foraaret skride ned; man er derved i Stand til at træffe Foranstaltninger, som til en vis Grad kunne hæmme Lavinens Voldsomhed, idet man hindrer den i at antage for stor Udstrækning ved at anlægge Skovplant- ninger (»Bannwalder«), paa passende Steder, ved at opstable Fasciner i Renderne o. L. Som Følge af, at Grundlavinernes Sne er langt fastere og mere sammenhængende end Støvlavinernes, ere de Ulykker, som foraarsages ved hines Fald, i Regelen af en meget alvorlig Natur. Mennesker og Dyr, som gribes af en saadan Lavine, ere som oftest redningsløs for- tabte, thi at arbeide sig ud af den faste Sno er saa godt som umuligt, selv om man tilfældigvis et sluppet med hele Lemmer. Men ogsaa paa anden Maade blive disse Laviner Anledning til skrækkelige Ulykker. Naar nemlig en Dal, gjennem hvilken der løber en Strøm, er bleven fyldt af den umaadelige Snemasse, hænder det ikke sjeldent, at Strømmen ikke formaar at smelte eller gjennembryde Forhindringen', og Følgen deraf vil da blive, at Vandet efterhaan- den stemmes op, saa at det tilsidst danner en hel Sø. Det vældige Tryk i Forening med den ved Sommervarmen fremkaldte Smeltning naaer imidlertid en saadan Høide, at den tilbageblevne Snemasse giver efter, og den opsamlede Vand- mængde styrter ned gjennem Dalen og river Alt med sig. Foruden de omtalte Laviner findes der og- saa andre Former, hvorunder Sneen optræder i Hoibjergene paa en Maade, der kan medføre Ødelæggelse. Det er navnlig de saa kaldte »Vindskjærme« eller »Sneskjolde« (Schnee- britte), der i Alpeegnene ere saa meget frygtede. Disse Skærme dannes ved Sneens Sammenfyg- ning, idet der paa dertil egnede Steder opstaar høie Volde af Sne, som til sidst helde sig ludende ud over Klippernes Fremspring- og paa Grund af afvexlende To og Frost ofte antage de barokkeste Former. Naar en saadan for over holdende Snevæg bliver for tung ti], at dens for- holdsvis tynde Grundflade kan bære den, knækker den af og styrter ned i Dybet. Vi have nu, lige som i den tidligere Af- handling om Gletschere, fulgt Vandet paa en Del af dets forunderlige Kredsløb og1 sogt at give en kort og1 let fattelig Fremstilling af nogle blandt de mange forunderlige Naturfremtoninger, som staa i Forbindelse med Dannelsen af Vandets Optræden som Sne. (Frit oversat og foroget af Udg.). 63*