Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

 AF JOHN JAMES WILD OG P. T. CLEVE. Det kan maaskee ved det første Øiekast see ud som om en Undersøgelse over Noget, der er saa almindeligt bekjendt som Havets Farve, kun kan love lidet Nyt eller kun giver Haab om ringe Udbytte hvad Interesse eller Nytte angaar. Det er jo nu en Gang slaaet fast, baade af Digtere og Malere, at Havet. er blaat, og- Udtryk som »det azurblaa Hav«, »de blaanende Bølger« o. L. have vundet Borgerret i vort Sprog. Dog vil den Iagttagelse, at Havet baade tilsyneladende og i Virkeligheden ofte har en anden Farve, have paatvunget sig Enhver af os, selv ved en ganske flygtig' Betragtning. Naar vi saaledes befinde os ved en Havkyst, ville vi tydeligt be- mærke, at Bølgerne, som langt ude synes at være mørkeblaa, antage en mere gronlig Tone, efterhaanden som de nærme sig Land, indtil de endeligt, hvor de blandes med Sand og anden Bundmasse, blive graa, gulagtige eller brunlige. See vi fra et høit liggende Sted ned i Havet, saa finde vi, at Vandet er delt i mørkere og- lysere Striber eller Bælter, og vi udlede strax dette Forhold fra Bundens forskjellige Beskaffen- hed, idet de lysere Partier angive, at der er Sandbund, de mørkere derimod, at der er Sten- eller Tangbund. Et Blik paa Verdenskortet, hvor vi træffe Navne som det røde Hav. det gule Hav, det sorte Hav og det livide Hav, viser ligeledes, at det er andre Farver end den blaa, der for disse Vandes Vedkommende fra først af have tiltrukket sig de Sofarendes eller Omboendes Opmærksomhed; men det maa dog strax tilføjes, at det ikke i alle de oven nævnte Tilfælde er Vandets Farve, der har givet Anledning til de anførte Benævnelser; det sorte Hav skylder saa- ledes sit Navn til de øde, mørke og utilgænge- lige Klippekyster, som omgive det paa mange Steder, og det hvide Hav har sit Navn fra de sneklædte og- isdækkede Kyster. Enhver, der har færdedes ved Havet, vil fremdeles have lagt Mærke til hvorledes Havets Overflade afspeiler de vexlende Lysfremtoninger i Løbet af Dagen, lige fra Daggryets perlegraa Farve til den ned- gaaende Sols glødende Ildmasse, fra den klare skyfrie Himmelhvælvings rene Blaa til Uveir- skyernes truende Mørke. Det er imidlertid ikke med disse hurtigt skiftende og let forklarlige Lysfænomener vi her skulle beskjæftige os, men med de Forhold, som ligge til Grund for Havets virkelige Farve saaledes som denne med større eller mindre Uforanderlighed viser sig i forskjel- lige Dele af Havet. Forandringerne i Havets Farve have i uminde- lige Tider tildraget sig de Sofarendes Opmærk- somhed. Fønicierne forbansedes over denne Farveforandring, da de begyndte at vove sig uden for Middelhavet til det Atlantiske Oceans østlige Kyster. Columbus og hans Ledsagere faldt i Forundring over den paa deres eventyr- lige Reiser for at linde Søveien til Indien, og fra vor Tids Søfarende liører man ofte undrende Udtalelser om dette Forhold. Man har opstillet forskjellige Theorier, som skulle forklare disse Farveforandringer. Nogle tilskrive dem selvo Havbundens varierende Farve, Andre mene, at Forholdet beror paa Dybdens Forskjellighed, atter Andre, at det staar i For- bindelse med Tilstedeværelsen af visse farvende Stoffer, eller at det skyldes Vandets kemiske Sammensætning. Enhver af disse Forklarings- maader indeholder lidt Sandhed, men ingen af dem er i og for sig tilstrækkelig- til at forklare den Farveforandring, som man ofte har Leilig- hed til at iagttage under nogle faa Timers Sei- lads og paa mindre end en Skibslængdes Afstand. I de senere Aar er der, som bekjendt, blevet udrustet talrige videnskabelige Expeditioner, navn- lig fra England, Sverrig, Norge, Tydskland og Amerika, med det Formaal at undersøge de store Haves Dybdeforhold og- øvrige Beskaffenhed, og blandt de Problemer, som det ved disse Ex- peditioner er lykkedes Videnskaben at løse paa en tilfredsstillende Maade, staar ogsaa Spørgs- maalet om Aarsagerne til Havvandets ulige Farve i de forskjellige Dele af Verdenshavene. Det nye Lys, som er kastet over dette hidtil