Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1009 HAVETS FARVE. 1010 alle de hjembragte Diatomaceer var dog Tlia- lassiothrix longissima, der udmærker sig ved sin overordenlige Længde (Fig. 1. c, g, h), og som endog ved en temmelig stærk Forstørrelse seer ud som en tynd Traad. Denne Art hober sig sammen til smaa Klumper og Knipper, der have Udseende af vaad Uld. I meget betydelig Mængde fandtes ogsaa Thalassiosira Nordenskjöldii (Fig. 1. a), som danner vidtstrakte, milelange Bælter i Havet. Det er en høist eiendommelig Art; den minder i sin Form om smaa, runde Pille- æsker, der paa den cirkelrunde Flade ere besatte med en Krands af fine Pigge. Fra Midtpunktet af denne Flade udgaar der en slimagtig Stræng til den næste æskefonnige Celle, og paa denne Maade forenes en Mængde af disse til en hals- baandformig Kjæde. Det synes, at de forskjel- lige Arter af disse Diatomaceer optræde paa forskjellige Tider af Aaret i det nordlige Atlan- terhav. Vandprøver, som indsamledes i Juni Maaned, indeholdt fornemmelig Thalassiosira og Chætoceros, hvorimod der ved de Indsamlinger, som foretoges i August, fortrinsvis fandtes Tha- lassiothrix longissima. I Nordenskjolds Beretning om den svenske Polarexpedition i 1875*) omtaler Dr. Kjellmann, at Deltagerne i Expeditionen 1872—73 ved Spitsbergens nordvestlige Kyst traf et Diatomacé- Bælte, der næsten udelukkende indeholdt Thalas- siosira. I 1875 iagttog Expeditionen et Diatomacé- Bælte uden for den norske Kyst, nogle faa Mile Nord for Tanafjorden, hvorfra det strakte sig i østlig Retning hen til Vardös Længdegrad. Et lignende Bælte blev paa samme Expedition truffet i det. kariske Hav, ud for Halvøen Jamal, med en Udstrækning af 20 engelske Mile. Begge disse Bælter indeholdt saa godt som udelukkende Thalassiosira Nordenskjöldii, idet der foruden denne Art kun fandtes et forholdsvis ringe Antal af nogle meget smaa Chætoceros-Arter. Under Ch al len ger-Expeditionens Besøg i det sydlige Ishav i Februar 1874 bemærkede man paa Isen en Del gule Pletter, som ved nærmere Undersøgelse viste sig at bestaa af Diatomaceer. Hovedmassen dannedes af Thalas- siothrix longissima, altsaa den samme Art, som optræder i saa stor Mængde i det nordlige Ishav. Da man ligeledes har fundet denne Art i Adriater- havet, kan man vist nok betragte den som en virkelig Kosmopolit. I Havet omkring Sunda-Oerne, Nikobarerne og andre Steder i det, Indiske Ocean har man ligeledes iagttaget saadanne Diatomacé-Bælter, der indeholdt Arter, som for en Del vare identiske med eller dog- nært beslægtede med de arktiske Former, men tillige Arter, som afvege væsenligt fra dem, der kjendtes fra Polarhavene. En saadan Art, der synes at være eiendommelig for de varme Have, er den besynderlige Bacteriastrum (Fig. 1. f). Medens Diatomaceerne, saaledes som vi have seet, spille en meget vigtig Rolle ved Polar- havenes Farvefænomener, foraarsages lignende Fremtoninger i de tropiske Have af en mikro- skopisk Alge, Trichodesmium^ (Fig1. 2). Denne overordenligt lille Plante bedækker store Stræk- ninger af det Stille Ocean, Havet ved Kinas Kyster, det Indiske Ocean, den Arabiske Hav- bugt og det Rode Hav. Dens Farve angives snart som stærkt rød, snart som gulbrun eller rødbrun. Den røde Farve er oftest bemærket paa den sidst nævnte ^Lokalitet, og det er vel utvivlsomt, at man i denne Omstændighed maa søge den rette Grund til det Navn, hvormed man fra Oldtiden af har betegnet dette Hav. De smaa, paa Vandets Overflade flydende, knippe- formigt forenede Klumper, som denne Alge danner, give den solbeskinnede Havflade et ejendomme- ligt giindsende Udseende, som om den var be- strøet med funklende Støv. Paa Challengers berømte Verdensomseiling blev denne Alge truffet i stor Mængde i Arafura- Havet mellem Torres - Strædet og Aru-øerne. Ifølge Collingwood^ som har givet en udførlig Skildring af denne interessante Planteorganisme, synes det imidlertid, at Havet ved Kinas Kyster er Trichodesmiums egenlige Hjem. »Saa snart vi havde forladt Singapore«, beretter han »blev Havstøvet vort daglige, men derfor ikke mindre vidunderlige og ai'vexlende Syn; næsten hver Dag saae man større eller mindre Masser deraf flyde paa Havfladen; undertiden havde det et giindsende Udseende, men til andre Tider var Overfladen bedækket med et tykt Skum af gul- brun Farve lige som det, der stundom danner sig paa det stille staaende Vand i en Sump. For det blotte øie eller ved svag Forstørrelse ligner Trichodesmium smaa fine Knipper eller Bundter af Traade, hvorfra Navnet, der er af græsk Oprindelse og- betyder »Haarknippe«, hid- rører. Men naar man undersøger et saadant lille Bundt under Mikroskopet (Fig. 2—3), finder man, at det bestaar af en Mængde tæt ved hverandre siddende, cylindriske Traade af ulige Længde, flettede ind mellem hverandre, saa at de danne et uregelmæssigt Net eller see ud som et Stykke ufuldført Kurvemagerarbeide. Hver af Traadene er afdelt i en Række Celler, som *) Som Bilag til K. Svenska Vetenskaps-Akademiens Handlingar. Bd. 4. Nr. 1. S. 56. 64