Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

OM RUST PAA JERN OG NOGLE ANDRE METALLER. EFTER FREDR. S. BARFF. Vi vide Alk hvad der menes med Ordet Rust, og- det er ligeledes almindeligt bekjendt, at naar et Stykke rent, blankt Jern udsættes for Luftens Indvirkning, vil det i Løbet af kort Tid bedækkes med et gulbrunt eller saa kaldet rustgult Lag-. Denne Rust eller Jernrust dannes langt hurtigere i fugtig Luft eller ved Nær- værelse af Vand end i tor Luft og- meget snarere under Indflydelse af en varm end af en kold Temperatur. I tropiske Himmelstrøg- er det umuligt selv i kort Tid at forhindre Jern- og Staalvarer fra at ruste, og de angribes meget hurtigere i fugtige end i tørre Egne. I Zanzibar f. Ex., paa Afrikas Østkyst, bedækkes Knive og andre Staalsager snart med Rust, og de kunne kun med Vanskelighed holdes rene og blanke til dagligt Brug. For saa længe som muligt at beskytte Jernvarer, der udføres til Troperne, fra Rustens ødelæggende Indvirkning anvendes ogsaa alle kjendte Midler. Det er Aarsagen til og- Fremkomsten af dette almindeligt bekjendte Fæ- nomen, hvormed vi i det Følgende ville be- skjæftige os. Åf det allerede Anførte fremgaar, at der udfordres tre Ting, for at Jern skal ruste, nem- lig en passende Varmegrad, fordi Jernet angribes hurtigere i varme end i kolde Himmelegne, Fug- tighed, hvorved Fænomenet paaskyndes, og som saaledes ogsaa bidrager dertil, samt endeligt Noget i Luften, der hjælper til ved Rustdannel- sen; thi hvis Jernet kunde beskyttes mod enhver Berøring med Luften, vilde det aldrig ruste. Nogle meget simple Forsøg kunne udføres for at vise Sandheden af disse Paastande, og vi kunne ikke Andet end opmuntre dem, hvem Æmnet særligt interesserer, til at anstille disse Forsøg. Man kan — i Forbigaaende sagt — bedst erhverve sig klar Indsigt i saadanne Spørgsmaal som disse ved selv at udfore de Forsøg, for hvilke vi her gjøre Rede, i Særdeleshed da de Forsøg, der angaa Rustdanuelsen, kunne meget let og aldeles uden Fare. Man sig ogsaa derved til at experimentere, ogsaa vanskeligere Forsøg efterhaandon udfores vænner saa at kunne udfores. Den Kjærlighed til Videnskaben, som vækkes paa denne Maade, kan i mange Tilfælde blive frugtbringende, ogsaa for Viden- skaben og lægge Grunden til vigtige Opdagelser og Iagttagelser. Disse Bemærkninger gjælde ikke mindst den Ungdom, som læser denne Afhand- ling-, og hvis Bestræbelser i den angivne Ret- ning rigeligt ville belønnes. Vi begynde nu vore Forsøg med at an- Hals; en almindelig Flaske med vid kan anvendes, er aldeles tør. forsigtigt lidt (Svovlsyre) i skaffe en Glasflaske blot den Vi hælde Vitriololie Flasken, saaledes at dennes Hals og- Sider ikke be- fug’tes; hertil benytte vi en passende Tragt af et saadant Udseende, som Fig. 2 viser, og som kan skaffes til Veie for nogle faa øre. Efter at Flasken er bleven fyldt til en Fjerdedel med Vitriololie, fæstes en blank og aldeles ren Jerntraad til en god Korkprop, der passer nøiagtig't til Flaskens Munding. Jern- traaden bør være temmelig grov, saa at dens Overflade let kan sees, og netop saa lang, at den ender en halv eller en kvart Tomme over Vitriololien; med denne, i Flaskens sikkre paa, bedække vi Flasken, saaledes som man g'jør med vel til- proppede Vinflasker. Jerntraaden kan beies som en Proptrækker (Fig. 1) eller gives en hvilken thi den maa ikke komme i Berøring1 Vi presse nu Korkproppen tæt ned Munding, og for at være aldeles at Luften udelukkes fuldstændigt, Proppen med Lak lige ned til